Da jeg er vokset op i en fodbold-familie, har jeg også altid spillet fodbold. Jeg kom godt nok først i en klub, da jeg fyldte ni – sikkert fordi jeg er pige …

Klubben lå fire km fra, hvor vi boede, så jeg cyklede til og fra træningen, der var sådan en jævnt kedelig ting med få, almindelige øvelser og så spil på to mål til sidst. Til gengæld var mine holdkammerater ikke kedelige. De var både søde og rare, men kunne også fornærme hinanden groft og såmænd rent fysisk spytte på hinanden – så kedeligt var det altså aldrig.