Denne artikel om John Faxe Jensen var nyligt i Goal og er skrevet endog noget før hans ansættelse i Randers.

John Jensen – Danmarks bedste Faxe

Hvordan man end rammer en bold i røven, var det ifølge John Faxe selv, hvad han gjorde, da han med et kanonskud fra kanten af feltet satte Danmark på sejrskurs i finalen ved EURO 1992. Sluggeren, midtbanefighteren, hardhitteren John ”Faxe” Jensen var nok den dårligste fodboldspiller i sin generation af danske fodboldstjerner, men ingen kæmpede nogensinde hårdere end han.

Kong Faxe af Brøndby

Nedenfor følger en lille fortælling om Flemming Povlsen. Som de andre portrætter har dette cæret bragt i månedsmagasinet Goal.

Billedet fra EURO 1992 er legendarisk: Flemming Povlsen står i landskampdragten og løfter pokalen efter finalens sensationssejr på 2-0 over Tyskland, mens glædestårer løber ned ad kinderne på ham. Han ligner egenlig bare en stor dreng, er krølhåret, snavset og lykkelig. Folket hylder ham. Han er på toppen af sin karriere. Derfra går det stort set kun nedad gennem flere år.

Fra gennembrud til Dortmund

Allan Simonsen er en usædvanlig mand med mange usædvanlige bedrifter på sin konto.

Fx er han som hidtil eneste dansker blevet kåret til årets spiller i Europa, han har scoret et af de flotteste finalemål i Europa Cuppens historie, han har vundet masser af klubtitler, han har scoret det måske mest vigtige straffesparksmål i DBU’s historie, og så har han prøvet at blive skudt ned af en snigskytte under en fodboldlandskamp – men det heldigvis kun på film…

Den lille mesterskytte

I dag kender vi især Jan Mølby som en kontroversiel og kompetent tv-kommentator, der ikke er bange for at give sin utvetydige mening om spillerne eller spillet til kende.

Hans kommentatorstil står dermed i skærende kontrast til den, man ellers støder på på div. kanaler, hvor kommentatorerne og deres medsnakkeres fornemmeste opgave synes at være at bilde os ind, at en hvilken som helst kamp er god, intens, vigtig og derfor berettiget tv-føde. Og på den måde, på både godt og ondt, har ”Mølleren” altid været sin egen.

Det åbenlyse talent

Det er tid til at lave en ny entry om en af landsholdets koryfæer, der denne gang dog minder mere om en gadedreng end en agtværdig idrætsmand - et udsagn, der næppe vil fornærme Preben Elkjær ...

For det er ham, Preben Elkjær, det her handler om. Og vi begynder så at sige ved slutningen: I efteråret 1990 gik han på banen til sin sidste kamp på eliteplan og var som sædvanlig tændt. Han spillede da for Vejle, som skulle møde B1913 i den afgørende kamp om at komme med i Superligaen – og nok var noget af hurtigheden slidt af, målene faldt heller ikke i samme stimer som tidligere, men hans engagement kunne man ikke sætte en finger på. Dvs. det kunne man faktisk godt, for Preben sluttede sin karriere, som han begyndte den: Han blev udvist.

Enfant terrible

Her kommer beviset for, at i fodbold er kløgt og hurtig spilopfattelse mindst det samme værd som fysiske fortrin og knaldhårde tacklinger - ellers havde Jan Heintze ikke haft en chance!

Med sine blot 170 cm og 65 kg skulle man mene, Jan Heintze var for lille til international forsvarsfodbold, men venstrebacken Jan er stadig den, der har spillet flest landskampe i træk for Danmark, nemlig 52, og han har et hav af titler fra sin tid i hollandske PSV Eindhoven – så det passer nok, at en lille og vågen...

Nærmest hollandsk

Vi bruger Søren Lerbys karakteristisk "fodbold er ikke for de stumme" som et af vore slogans her på sitet. Så det er vel på sin plads, manden bag ordene får et lille portræt med på vejen.

Lerby var en knægt på blot 17 år, da han forlod hjemmet på Amager og den lokale klub Fremad for – sammen med holdkammeraten Frank Arnesen – at bosætte sig i den hollandske hovedstad Amsterdam, hvor en af Europas største klubber, Ajax, jo er hidhørende. Ajax lavede klubbens til dato bedste handel, da klubben hentede de to danske talenter, og på samme vis havde de to unge danskere fundet stedet, der udviklede dem, således de hver på deres måde fik sat deres store præg på både dansk og europæisk fodbold i årene, der fulgte.

30 meter er ingen afstand

Inspireret af Holbæks pokalsucces blev jeg såre lokalpatriotisk, så her kommer fortællingen om Per Røntved, som nu er bosiddende i Odsherred.

Per Røntved er en af de bedste forsvarsspillere, dette land har fostret – selv om han begyndte som forward. Han var så god, at da han skiftede Bundesligaen og Werder Bremen ud med en aftægtsstilling i Randers Freja og spilletid i Danmarks næstbedste række, fortsatte han med at være en af de vigtige brikker på det landshold, som Sepp Piontek roligt fik bygget op til at være et af verdens bedste.

I rækken af genudsendelser af artikler fra Goal om danske fodboldhelte er turen kommet til legendariske Birger Jensen, der ikke blot var en fremragende målmand, men også en festlig fyr...

De fleste fodboldelskere på tværs af kloden var sommeren 1978 overhovedet ikke i tvivl: Danmark havde pt. verdens bedste målmand. Godt nok var der vesttyskernes Sepp Maier, Italiens Dino Zoff og englændernes Ray Clemence at konkurrere med – men de kunne ikke stå mål, om man så må sige, med denne fantastiske dansker, hvis fantomredninger egenhændigt holdt belgiske FC Brügge inde i mesterholdenes europæiske finale i maj 1978, selv om de blev spillet ud på kryds og tværs af legendariske Liverpool. Finalen endte fortjent med engelsk 1-0 sejr, men kampens store spiller var Brügges Birger Jensen.

Her kommer her et lille opus om den fremragende fodboldspiller Henning Jensen.

Henning Jensen var i 1982 kun en lille halv time fra at slå Ulrik le Fevres ”verdensrekord”, der lød på nationale mesterskaber i tre forskellige lande. Men så udlignede københavnske B93 til 2-2 mod Jensens klub, AGF, i sæsonens sidste kamp og sendte dermed guldet til Fyns fodboldstolthed, OB – og Jensen måtte ”nøjes” med at afslutte sin imponerende karriere som tysk, spansk og hollandsk mester.

Fra fodboldforbud til fodboldstjerne