Åbent brev til Kim Brink

Kære Kim Brink

Først min udtalte respekt for dit virke, dine stræbsomme, langsigtede planer og dit klubhjerte, der nok har banket andre steder, men intet sted så intenst og visionært som i Odense Boldklub. Du tager nu og da dine ture med især den lokale presse, med os supportere og med div. ansatte, men for en udenforstående ser det ud, som om du ej tager disse opgør for egen vindings skyld, anden end den tilfredsstillelse, vel at mærke, du får ved at føre din klub videre, videre, videre.

Dernæst en kort beskrivelse af mig selv: Jeg er tidligere odenseaner, men nu bosat på Sjælland i Odsherred, der groft sagt er en ballonformet landsdel mellem Holbæk og ud mod kysten til Sjællands Odde. Jeg tror ikke, du er bekendt med den landsdel, men herom senere. I Odsherred ser jeg rigtig mange ungdomskampe i løbet af et år, for fodbold har ganske enkelt min interesse. Om det er 3-, 5-, 7- eller 11-mands-, pige- eller drengefodbold, involverer min egen søn og dermed min trænergerning eller ej, så bliver jeg gang på gang fanget af øjeblikket, tøver, bliver stående og giver mig så til at spotte talent, teknik, potentiale og mangel på samme. Og kan jeg komme af sted med det, slår jeg en sludder af med en af de andre tilskuere og hører, hvem den og den er, hvilken række de spiller i, hvordan deres udvikling som sådan har været etc.

Og så langsomt til det, dette brev til dig handler om: Da jeg denne sommer stod i en pause mellem dommergerningen og fulgte en række kampe ved det imponerende flotte, årlige arrangement, der hedder Sommerland Sjælland Cup, som Nykøbing IF afholder, da spurgte den venlige herre, jeg var faldet i snak med omkring en kvik 10’er fra Ugerløse, hvem jeg repræsenterede. Jeg forklarede, jeg repræsenterede mig selv og min egen fodboldnysgerrighed og returnerede derpå for sjovs skyld spørgsmålet. Han forklarede, han repræsenterede FC Midtjylland. Se, kære Kim, jeg kan jo ikke VIDE, at han talte sandt, men han lignede ikke en, der løj – og slet ikke da han sagde, han faktisk havde hilst på en konkurrent, nemlig Silkeborgs scout, for små ti minutter siden. Han var adspurgt elskværdig nok til at ville udpege ham, men iblandt tusind børn og voksne fordelt på, hvad der svarer til fire fodboldbaner, var han ikke sådan at spotte. Jeg må altså atter skrive: Jeg kan ikke VIDE, om herren talte sandt, men jeg tror det. Jeg spurgte derfor til, om han havde mødt OB’s scout. Han lo højt og sagde, at så vidt han var orienteret, syntes de vist, de var for fine til at forlade Fyn …

Er vi det? Eller er der andre grunde? Eller havde du en scout posteret på lægterne?

Jeg tog afsked med den formodede FCM-scout, da jeg skulle dømme videre; men erkendt: Jeg gjorde en halvskidt gerning den sidste time, for jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvad jeg havde fået fortalt. Kunne det virkelig passe, at min kære klub ikke scoutede udenfor øen? Kunne det være sandt, vi fx alene troede, der var talenter i Tved, Assens, Fåborg eller Langeskov, og ikke i byer som Sengeløse, Vipperød, Fårevejle og Nykøbing Sj.? Jeg nåede at begå en ren Ove Hust (jeg dømte straffe, da en spiller havde hånd på – i modstandernes felt; du kan nok regne ud, hvor flov jeg var, da jeg måtte ændre på kendelsen), inden jeg fik mig taget sammen og fortrængte det hændte for en stund.

Efter stævnet ledte jeg forgæves efter herren for at få min nysgerrighed stillet, hvorpå jeg slog det hele hen som en spøg, en vildtfremmed havde kørt på mig – til jeg et par måneder senere bestemt mente at kunne genkende herrens kontrafej i det lokale dagblad, der havde en artikel om den fornemme måde, FCM scouter på i det sjællandske. Jeg har sendt artiklen til en af dine betroede medarbejdere. Og Kim, du kan sikkert også finde den i Holbæk Amts Venstreblads database. Men jeg er ikke 100% SIKKER på, det var herren. Han lignede som nævnt bare, som vi herrer i 40-50-årsalderen ligner hinanden …

Efter at have læst denne artikel, sirligt klippet den ud og afsendt den begyndte jeg at blive bange for, der var noget om snakken. Jeg kom til at tænke på en hændelse et par år forinden, hvor en god, stribet vens nevø, der er en såre talentfuld forward, men tydeligt mangler den rette guidance og hårdere med- og modspillere, var blevet udtaget til et SBU-hold., og vi ville have Allan Drud, der så vidt vi kunne få oplyst, var chief scout for OB, over at se nevøen an. Knægten gik bl.a. og drømte om at komme på idrætsefterskole, og vi tænkte, at der da ikke gik skår af OB at lukke ham ind på Oure. Så havde man da hånd i hanke med den hurtige angriber. Vi prøvede mange gange – det kan førnævnte betroede bevidne – men der skete ikke mere i den sag. Vi kom ganske enkelt ikke igennem. Da jeg fik lagt denne hændelse sammen med seancen ved Sommerland Sjælland Cup og artiklen i dagbladet, måtte jeg sande, at det faktisk kunne være, Fyn ifølge OB var for fin til at forlade. Det er så det rene idioti, kære Kim, hvis du skulle finde på at spørge mig, endsige læse dette brev.

Overfladisk beskrevet tager man fat i et 9-14-årigt talent (der efterfølgende er betegnet ”han”, men sandt for dyden ligeså godt kunne være ”hun”), selvfølgelig efter at have haft kontakt med hans klub, træner og især forældre og får vendt situationen og forklarer, man vil følge ham fra tid til anden, hvis det er i orden med alle parter. Der er intet forpligtende i det. Han får en stribet kamptrøje med autografer og et par fribilletter til Fionia Park en gang om året, men ellers er det ren hygge og en fælles interesse for fodbold. Dog pointerer man, han er forhåndsopskrevet til et gratis ophold på Oure (det nærmeste vi vel kommer et akademi), hvis OB, forældrene og spilleren er enige om at knytte nærmere bånd den dag, drengen skal i 10. klasse. Udsigten er selvsagt en plads i OB's talenttrup. Det er super NB! de derved ikke undlader at få ham indmeldt andetsteds, hvis det er deres mening, drengen i det hele taget skal på efterskole (og udgiften hertil dækker vi selvsagt). Såfremt de skulle miste interessen undervejs, takker man, fordi man fik lov at være med så længe. Mister OB interessen undervejs, får alle en udførlig, sober og vejledende begrundelse og et statement om, det ikke betyder, der ikke skulle være masser af krummer i knægten, men det sker, fordi man i de år leder efter bestemte pladser til ungdomsholdene – som derved påstås garderede på den afviste spillers plads – og ingen skade er sket. Det er hamrende vigtigt, det altid hedder sig, OB opfører sig ordentligt. Hamrende vigtigt – og godt købmandskab.

I øvrigt: Blot en enkelt Simon Kjær vil betale for denne model i mindst 20 år.

For overhovedet at nå dertil skal man have skabt et net af spejdere, der kan melde ind til chief scouten, når der er noget formodet potentiale. Denne skal så ud at godkende, også selv om der er tale om at passere broer, der virkelig er potentiale, hvorpå ovenstående kontakt sættes i gang. Det skal naturligvis formaliseres og standardiseres – men frem for alt skal det stables på benene. For hvorfor skal fx FCM rende med guldet, når vi ligeså godt kunne? Jeg forstår det i hvert fald ikke.

Disse scouts skal også lønnes, men det er ufatteligt nemt. Først indgår man en løbende og derved let opsigelig (hvilket er vigtigt, da det også handler om med tiden at få indlemmet de bedste scouts i den stribede fold), dobbelt 1%-kontrakt, således at forstå, at scouten får, hvad der svarer til 1% af den første årsgrundløn, ”hans” talent evt. indgår som fuldtidsprofessionel med OB, samt 1% af et evt. videresalg. Denne kontrakt indeholder selvsagt også den nemme fryns såsom nogle billetter til de mindre superligakampe på Fionia, en bunke merchandise til husstanden samt en årlig middag for samtlige scouts med folk som dig, kære Kim, chief scouten og et par spillere. Men alt sammen er det pebernødder sammenholdt med de udgifter, man ellers tillader sig – og stadig indeholdt i ovenstående regnestykket ang. en evt. odenseansk udgave af Simon Kjær.

Men måske der allerede eksisterer et sådan net. Måske jeg blot er misinformeret. Måske dækker OB allerede mere end det fine fynske. Måske dette brev til dig, kære Kim, blot viser, hvor dygtigt I færdes i det stille – men jeg tror det ikke. At have et net af scouts er noget, man ville fortælle om, fordi det kendetegner en stor klub at have det. At have et net af scouts over hele Danmark ville desforuden være en god begyndelse, før man fik nettet udbredt i Norden, så Nordeuropa osv. For egentlig kan jeg ikke se noget galt i at have fx en talentfuld islænding, finne eller hollænder gående på Oure, hvis han er den nye Simon Kjær, Christian Poulsen (vi kunne have hentet i Holbæk, ja, endog Asnæs før det, hvis vi havde haft et net), Ebbe Sand (vi kunne have hentet i vistnok Hadsund, i øvrigt sammen med hans tvillingebror), Daniel Agger (vi kunne have hentet i Rosenhøj) og mange, mange andre, der gik til andre klubber.

Slutteligt, kære Kim, vil jeg anføre, her blot er tale om en enfoldig fodboldfan, der tager din tid. Det kan jo være, du har ret i, talenterne alene findes i de mange fremragende fodboldklubber på Fyn og definitivt ikke andre steder i landet. Det kan også være, du har (sikkert sunde) grunde til at undlade at scoute i andre landsdele. Det kan være, OB bare og i modstrid med dine visioner halter bagefter. Det kan som nævnt også være, du allerede har et fint edderkoppespind af dygtige scouts placeret på tværs af kongeriget (men det VED jeg, du ikke har). Det kan være, du føler dig inspireret til at få det, hvis du finder tid til at læse mit brev.

De bedste hilsner
Niels