Årgang 00 til stævne

Seks kække gutter fra NIF’s årgang 00 var i dag den 16/11 2008 i Lille Skensved et par mil øst for Køge for at spille indendørsstævne. Vi skulle møde fire hold fra nogle landsbyklubber, vi aldrig tidligere havde spillet mod – og det er da også gået fuldstændig forbi min næse, hvad klubberne hed, så nedenfor hedder det bare kamp 1 – 4! Men det var ikke bare det med de nye klubber, der var anderledes. Vi anede ganske enkelt ikke, der var kommet nye regler til, så vi gennemførte et første taktikmøde med drengene, som om vi måtte have fem på banen inklusiv en målmand, der måtte bruge hænder. Det var snotforkert. Vi måtte kun have fire på banen, og bageste mand måtte ikke tage med hænder – så os ud i omklædningsrummet til anden omgang og lægge ny taktik.

Kamp 1
Bisse mente, det ikke gjorde en skid forskel – det sagde han ordret – om han måtte tage med hænder eller ej, for de kunne bare komme an. Så han var vores bageste mand. Morten er vores bedste teknikker, så ham lagde vi forrest som partner til slideren og sluggeren, den boldfaste Mathias, der skulle agere første pres. Magnus blev egentlig sidestillet med dem, men vi opdagede hurtigt, vores taktik havde en svaghed. Det ligger ikke Morten og Mathias sådan først for at tage returløb, så Magnus løb sig gasblå i hovedet for ene mand at bakke Bisse op. Heldigvis havde vi den disciplinerede forsvarskæmpe William og den langlemmede hurtigløber Mikkel med også, så de kom ind cirka midtskibs i den første kamp, da Magnus’ lunger allerede hang nede omkring knæene. Morten havde i øvrigt bragt os foran to nul på to smukke scoringer. Især den sidste var en perle. Bisse, der spillede som zaren af indendørs og max lavede én fejl på fire kampe, afleverede op ad banen til Mathias, der prompte sendte den videre til Morten. Imens var Magnus feset frem i venstre side og kaldte på bolden, så deres forsvar rykkede ud mod ham – hvorpå Morten fik tid og plads til at smaske kuglen ind i krydset. Bang! sagde det. Desværre gik der lidt ged i markeringerne i anden halvdel af kampen, og kombineret med, vi holdt op med at score på vore chancer, betød det, vi tabte 4:2 til et hold, der kun havde fem-seks chancer. Øv. Bisse som den bageste kunne ikke gøre noget ved målene. Han blev solgt til stanglakrids af manglende returløb.

Kamp 2
Til den anden kamp havde vi byttet rundt på tropperne, for alle skal prøve at begynde inde mindst én gang i sådan et stævne, og så er vi fløjtende ligeglade med, hvad alle andre – også drengene selv – mener. Dog må jeg ærligt og redeligt indrømme, at jeg begik overkill, da jeg fik bildt Anders ind, vi kunne have både Magnus OG Morten ude samtidig. Det viste sig at være en stor pose ævl, hvilket Anders også havde påpeget inden kampen, før han gav sig – og det er så også derfor, han er chefen! Min fejl i taktikken fik desværre drengene til at se knap så gode ud. Midtskibs og bagud to nul og uden reelle scoringsforsøg byttede vi ud, hvorpå vi spillede 1:1 i anden halvdel af kampen – atter på en smuk scoring af Morten, der var ligeså meget zaren fremme på banen, som Bisse var det tilbage. Faktisk blev alle mål, vi scorede denne dag enten scoret eller lagt op til af Morten. Det var fremragende. Men vi tabte altså igen, her med 3:1 – og gik i to minutters tænkeboks, for vi spillede godt, men hvorfor vandt vi ikke?

Kamp 3
Jeg måtte råde bod for mit ævl og kom op med, at Morten og Mathias fik hver deres side i angrebsfasen, og så fik Magnus ordre på at ligge fire-fem meter bag dem hele tiden, så bolden kunne komme til at køre rundt. Og så fungerede det hele. Der blev afleveret, spillet på banderne, lagt tilbage til den iskolde Bisse, der med en rutineret admirals overblik derpå roligt satte nye angreb i vandet. Vi vandt tre nul – og Morten scorede ikke, men assisterede altså. Her var 1:0 målet en suveræn detalje. Bisse spiller Magnus, der ligger en sukkerball i Mortens løb. Morten afdribler overlegent to modstandere og er egentlig pænt fri – men ser selvfølgelig, at Mathias er endnu friere, putter kuglen hen foran Mathias, og Mathias, han svigter aldrig. Giv ham hvad som helst indenfor feltet, og der bliver afsluttet. Denne puttede han så også ind. Det må have inspireret Magnus, for han bankede efterfølgende et par fornemme kasser ind fra distancen, selvsagt med oplæg fra Morten. Men så blev vore modstandere pludselig nærgående, hvorfor Mathias og Morten blev pillet ud, og ind kom de to friske kræfter, Mikkel og William, der prompte gik ud på banen og tacklede et par modstandere. Dejligt! Mikkel lagde herefter som ene mand det første pres, hvilket han gjorde med en imponerende iver, og William og Magnus blev hængende tilbage ved Bisse, som dirigerede med dem – og vi holdt på denne måde nullet i knap fem minutter. Så blev der fløjtet af, og vi havde vundet 3:0, og det var temmelig fedt.

Kamp 4
Som Potter sagde: ”Det behøver I ikke lave om,” – så vi lavede ikke om til fjerde kamp. Planen var jo simpel: Ind med angriberne og kom hurtigt foran med et par pinde eller tre, og når de begynder at blive forpustet og svigte deres returløb, så erstat dem med den defensive formel. I denne formel er det i øvrigt super at have en spiller som William med. Når han begynder ude, står han og hepper på kammeraterne, og når han så skal ind, kan man fx sige til ham, at han skal spille i forsvaret, høre på Bisse og ellers ikke lade nogen slippe forbi sig – og det er så præcis, hvad han gør. Han er ydermere blevet mere hårdfør, så hvor han førhen var den, der slog sig meget, er det nu modstanderne, der slår sig på William. Han var også den, der jublede højest, da vi kom foran efter blot ti sekunder på en indøvet variant, hvor humlen er, bolden spilles tilbage til Morten, der banker den fremad, mens Mathias og Morten løber op mod feltet. Denne gang havnede Mortens aflevering i en akavat og skæv vinkel ude ved banden, men Magnus scorede alligevel. Det gjorde Morten så også hele to gange lidt senere, hvorpå vi lavede bytte-bytte-købmand og fik Mikkel ind i presspillet og William og Magnus til at agere mur i forsvaret. Jeg tror ikke, Bisse rørte bolden mere end to gange i resten af den kamp, så flot gjorde hans markspillere det, og vi vandt således med 3:0 igen. Det var dermed nogle stolte drenge og trænere, der kunne rejse hjem med viden om, at havde vi bare gjort sådan hver gang, havde vi vundet stævnet – og det gør vi næste gang!

Spillervurdering:

Bisse – så bliver det ikke bedre. Suverænt stævnets stærkeste bageste mand. Han er i en rivende udvikling, der sikkert går hånd i hånd med hans voksende modenhed. Der er stor forskel på den lidt for pjattede Bisse, der begyndte på træningen efter sommerferien, og så den ambitiøse, iskolde, tænkende teknikker vi så i dag, som klogt dirigerede med sit forsvar og hele tiden var på forkant med spillet. Perfekt.

William – han er ved at blive en hård nitte. Ligeså blød og kammeratlig han er på den ene side af banderne, ligeså koncentreret og tacklende er han på den anden side. I dag så han på mig og sagde: ”Morten spiller godt.” Det var i starten af den tredje kamp. Se, dét er søreme overskud at kunne rose en medspiller på den måde! Teknikken skal der arbejdes videre med, og der skal et par milligram mere kølighed ind i spillet – men det ved vi jo. Og der kan ikke sættes én finger på hans indsats i dag. Perfekt.

Magnus – han har et meget højt bundniveau. Da vi fik ham placeret rigtigt, steg han fra dette op til fremragende. Som Mia sagde: ”Han løber hele tiden, men han kan ikke løbe fra sit midtbanegen!” Fik ikke nok ud af sine skud i dag, men det er ligeså meget et spørgsmål om held. Registrerer ydermere ikke, at flere af modstanderne er to hoveder højere end ham. Men det er han så også vant til. Der er ikke så meget andet at sige end: Perfekt.

Mikkel – gjorde på den ene side, hvad vi sagde, nemlig jagtede alle bolde, men på den anden side fik han et problem, hver gang han så erobrede den – hvilket han tit gjorde, da han er god til det – for hvor skal den så hen? Med andre ord skal vi fortsætte øvelserne med: Stands bolden, kig op, aflevér, løb. Men han er blevet meget bedre til det i løbet af den korte tid, vi har haft ham, så vi ved, han vil ende med at kunne det – og han kom ydermere frem til nogle kvalificerede afslutninger og kæmpede derudover, som havde han sultne ulve lige i r*ven, hvorfor bedømmelsen da også kun kan blive: Perfekt.

Mathias – undervurderer de tit. Sådan en lille fyr, hvad kan han? Efter et minuts spil, hvor de har tabt tre nærkampe og to tacklinger til ham, har de fundet ud af det. Vi skal have trænet hurtighed med ham, men det ved vi jo, hvorfor de andre også får at vide at spille bolden på Mathias, for han holder på kuglen, som sad der lim på den – til medspillerne er fri, hvorefter afleveringerne så også falder. Fik i dag også hul på målbylden, og da han plejer at score i stimer, glæder vi os allerede til næste stævne. Dog, yder han det samme som i dag, er det rigeligt. For i dag var perfekt.

Morten – ved alle jo, har en stor stjerne hos mig. Så komplet og alligevel så ufærdigt et talent er det rene guf for en fodboldnørd. Hans returløb var halvhjertede, hans indsats i mange nærkampene ligeså, hans irriterende vane med at kalde på bolden uden at tjekke, om han faktisk er fri, kan få mig til at skabe mig tovlig ;) – men hans fantastiske blik for medspillerne, hans fremragende teknik, hans dvælen før eksplosioner, hans skud etc. er mange klasser over, hvad man normalt ser. Øvelsen bliver at få nøjagtigt den rigtige portion defensivarbejde ud af ham, uden det ødelægger hans offensive fodboldkunst. For hvad den part angår, var han i dag perfekt.

Så I kan nok se, det er svært for Anders og mig at fremhæve en enkelt spiller, hvad vi ellers altid gør. Alle gjorde de det perfekt, hvis man ser på det ud fra de forventninger, man kan tillade sig at have. Derfor er vi også enige om, at i dag kan vi kun fremhæve HOLDET. Især fordi HOLDET både under og mellem kampene atter var en flok kammerater, der hyggede sig med hinanden i en utrolig høflig tone og med viljen til at give hinanden plads. De har en klar forståelse af, at det at være med på HOLDET er det vigtigste, og om så fx Magnus eller Bisse spiller flere minutter end andre er lige meget, for HOLDET vinder, og HOLDET taber, og det holder kun, når vi er HOLDET.

Summa summarum: Det var en fornøjelse at være af sted med knægtene. De spiller ydermere fremragende fodbold, så det kan ikke blive skønnere. Vi blev bakket op af en talstærk gruppe medrejsende supportere, der også var en fornøjelse at være iblandt, så vi fik en alt i alt dejlig dag ud af det. Så tak fra Anders og mig for endnu en stor fodbolddag med jeres børn. Det var perfekt.