Det er mildt sagt langt mellem hold, der optræder i TV eller på sportssiderne i danske aviser blandt de klubber, som Randers FC kan møde i første runde af kvalifikationsturneringen til Europa League.
Hvis Randers FC som forventet mandag kvalificerer sig til europæisk fodbold gennem holdets placering i årets Fairplay-turnering, er det hold fra så eksotiske steder som Albanien, Andorra og Armenien som kronjyderne kan risikere bliver trukket op af bowlen. Der er dog også klubber fra mere kendte breddegrader som Færøerne og Island, skriver Randers FC Frie Fans på www.devilsupport.webbyen.dk
- Alt i alt er den 1. kvalifikationsrunde en stor blandet landhandel af småklubber fra småstater, der normalt ikke gør sig gældende i internationalt klubfodbold. Det er som regel først i 3. runde, der dukker mere interessante klubnavne op. Som for eksempel Hamburger SV, som det var tilfældet sidste år, fortæller Mongo, der er Randers FC Frie Fans klubekspert.
I alt deltager 52 klubber i første runde. Randers FC er i gruppen af seedede hold. Da ikke alle klubturneringer er afsluttet, er det kun nedenstående 17 ud af 26 klubber, som står på listen over mulige modstandere.
Der trækkes lod mandag 21. juni til 1. og 2. kvalifikationsrunde til Europa League.
Kampene i 1. runde spilles torsdag 1. juli med returkampe torsdag 8. juli. I 2. runde afvikles kampene torsdag 15. juli med returkampe torsdag 22. juli.
Følgende er foreløbig i puljen af klubber Randers FC kan møde i 1. kvalifikationsrunde.
Flora, Estland,
EB/Streymur, Færøerne
Glentoran, Nordirland,
Narva Trans, Estland,
Fylkir, Island
Metalurg, Makedonien
Shakhter Karaganda, Kazakhstan
Banants, Armenien
Laçi, Albanien
Llanelli, Wales
Valletta, Malta
NSÍ Runavík, Færøerne
Ulisses, Armenien
Port Talbot Town, Wales
Portadown, Nordirland
UE Santa Coloma, Andorra
Lusitanos, Andorra
(Kilde: UEFA)
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...
Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...
Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...
Ja, FCN's venstre back mangler. Men Okore gør ikke! Han er for usleben endnu, men mon ikke han...
Så blev det en realitet, Dalglish er historie i Liverpool...
Og hér næsten 24 timer efter at noget om snakken var sluppet ud, så blev det officielt, at Dalglish...
Jeg kunne måske godt have set Jores Okore i truppen, han er en mur i FCN ved siden af Bjelland....
Eller rettere: Truppen er vel som forventet. Er der nogen, I savner?
Når nu alle de andre titelaspiranter, i.e. Arsenal, Tottenham og Chelsea, svigtede, var det godt,...
Ikke længe efter lanceringen af trøjerne i medierne,og efter de nye Liverpool-trøjer har været i...
Tillyke til Randers FC..
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Pixi
Indsend kommentar