Arnesen

Frank Arnesen

En anden dansker, der sætter sig spor i Chelsea, er Frank Arnesen. Nedenstående er at betragte som en gennemgang af fodboldspilleren – altså ikke talentudvikleren – Arnesens karriere.

En anden tid
Da en blot 19-årig Frank rejste fra Amager til Amsterdam i 1975, var verden en ganske anden end i dag. Der var stadig en Vietnamkrig, der nok sang på sidste vers, men hold op det vers var langt, og der var stadig kold krig, der var stadig en Berlinmur, som på mere end symbolsk vis splittede Tyskland og Europa i to dele, der var forbud mod udenlandske spillere i Italien, og i Danmark havde vi et landshold, der absolut ingen fare udgjorde mod nogen modstander, med mindre denne var obskure fodboldnationer som Cypern eller Island.
Tiderne har ændret sig meget siden da, både på det politiske og fodboldmæssige plan – men Arnesen har formået og forstået at holde sig i biddet trods først flere fodboldinvaliderende skader og dernæst kompromitterende klubskifter.

At rejse hjemmefra
Når man er 19 år, har man ofte lyst til at rejse hjemmefra, at blive fri for sine forældre og deres snærende bånd – og således havde den unge Frank det da også. Han fik en ”lillebror” med i købet, for Ajax Amsterdam hentede ikke kun Frank, men samtidig også den to år yngre holdkammerat, Søren Lerby, til klubben.
Frank havde netop været med til at føre Fremad Amager op i landets bedste række, da udlandet naturligt nok kaldte; naturligt fordi Frank i dén grad var raset gennem DBU’s forskellige ungdomslandshold, og fordi DBU endnu ikke havde accepteret at indføre betalt fodbold herhjemme. Der var altså tale om en yderst talentfuld spiller, som fra sin position helst lige bag angriberne når som helst splittede modstandernes forsvar ad, samt en spiller der ikke kunne tjene penge på denne enestående kunnen i den danske liga. For at forklare, hvor dygtig han var, kan man sige, at i Danmark overgås han på samme position kun af Michael Laudrup, der jo også rejste tidligt hjemmefra.

De mange skader
Udover den ”falske” lillebror tog han også kæresten Kate med ud i verden, hvad der sikkert har været med til at holde Arnesen fra at falde for de mange fristelser, som en ellers pludselig rig, umådelig succesfuld, ung spiller ellers kommer ud for. Kate har også været den, der indgød ham mod og styrke, når skaderne kom. Han blev i løbet af karrieren opereret fire gange for alvorlige knæskader og sluttede som spiller i en alder af blot 31 år.
Heldigvis havde han inden da opnået meget, bl.a. seks hollandske og et belgisk mesterskab samt at føre PSV frem til Europa Cup finalen for mesterhold i 1988, som klubben vandt – også selv om deres måske bedste mand, Arnesen, måtte nøjes med at sidde på tribunen og heppe, for han havde (næsten: Selvfølgelig) brækket foden.
I det hele taget lå Arnesen ofte underdrejet pga. div. skader. Man tør næsten ikke forestille sig, hvor langt han ville have kommet, hvis ikke alle disse skader havde stået ham i vejen. Alene det at han som udlænding i 1979 i en alder af 23 år blev kåret til årets spiller, og at han overtog Johan Cruyffs trøje nummer 14 i Ajax, siger alt om potentialet.

Titlerne
Med en ung Arnesen som drivkraft lykkedes det Ajax i slutningen af 70’erne at holde fast i toppen af hollandsk fodbold, selv om klubben mistede flere spillere – herunder navnkundige Johan Neeskens og i særdeleshed Johan Cruyff, der begge tog til Barcelona – i kølvandet på deres store succes i Europa. Ajax vandt Europa Cup for Mesterhold, forløberen for Champions League, i perioden 1971-1973, men var derpå lidt ”nede”.
I takt med Arnesen modnedes, kom om ikke de europæiske, så i hvert fald de hollandske mesterskaber igen, og det nåede at blive til tre styks, inden også Arnesen blev solgt til spansk fodbold.
Efter et par magre og skadesplagede år i Valencia kom han til belgiske Anderlecht – hvor også spillere som Morten Olsen og Per Frimann huserede – hvis offensive spillespil passede Arnesen perfekt. I 1985 kom mesterskabet – og en transfer tilbage til Holland, hvor PSV Eindhoven var i færd med at opbygge den trup, der som nævnt kulminerede med Europa Cup for Mesterhold i 1988. Og selv om skaderne igen plagede Arnesen, fik han dog yderligere tre mesterskaber med, inden han måtte indstille karrieren.

Adios Arnesen
Arnesen spiller en væsentlig rolle for Danmarks genkomst som fodboldnation. Fra 1977 til 1987 spillede han 52 landskampe og var med som drivkraft ved EM i Frankrig i 1984 og VM i Mexico i 1986, hvor han desværre efter nogle flotte indsatser gjorde sig uheldigt bemærket: I den 3. og sidste gruppekamp mod Vesttyskland ragede han et unødigt, rødt kort til sig og havde derfor karantæne i 1/8-delsfinalen, som Danmark tabte 5-1 til Spanien. Et nederlag, man ofte bebrejder Jesper Olsen, hvis håbløse tilbagelægning til OB’s legendariske målmand, Lars Høgh, blev til en frygtelig frispilning af Spaniens Butragueno – der scorede yderligere 3 mål i kampen.
Men der var altså stor forskel på Danmark med Arnesen og et Danmark uden Arnesen – og et Danmark med Arnesen var i hvert fald ikke gået sådan ned.
Da det nærmede sig den næste slutrunde, EM i Vesttyskland i 1988, hvor Arnesen havde set frem til at revanchere sig for fadæsen i Mexico, blev han (igen: Selvfølgelig) skadet – og han kom aldrig tilbage igen på banen.
Til gengæld begyndte han en ny karriere udenfor i PSV Eindhoven, hvor han som nævnt var sluttet som spiller.

Chelsea
I dag står Arnesen i spidsen for Chelseas aggressive scouting. I betragtning af han er manden, der bl.a. ”opdagede” Romario, Ronaldo og Ruud van Nistelroy, mens han var tilknyttet PSV Eindhoven, er der vel ikke noget at sige til, Abramovits har givet ham tjansen. Og det må da også være vidunderligt at have den næse for talenter og så være ansat i en klub, hvor et par millioner pund ikke gør den store forskel.
Men Arnesen har på det seneste været omtalt meget lidt flatterende i de vestlige sportsmedier, og hans navn er omgæret med ubeviste anklager om sorte penge og svindel – især efter det overraskende skifte fra talentchef i Tottenham til samme stilling hos lokalrivalerne Chelsea.
Alt dette miskmask står i dog skærende kontrast til hans karriere som spiller, hvor hans joviale fightersind gav ham mange fans. Han fremstod meget roligan-dansk med fællessang og klaphat, og det er sådan, fodbold-Danmark husker ham bedst.

Kort om Frank Arnesen
Født d. 30. september 1976
Klubber på eliteplan:
Fremad Amager (1974-75)
Ajax Amsterdam (1975-1981)
Valencia (1981-83)
RSC Anderlecht (1983-1985)
PSV Eindhoven (1985-88)
Største triumfer:
Hollandsk mester med Ajax 1977, 1979 og 1980
Hollandsk pokalvinder 1979
Årets spiller i Holland 1979
Belgisk mester med Anderlecht 1985
Hollandsk mester med PSV 1986, 1987 og 1988
Styrke: Stor gennembrudsstyrke og eminent pasningsspil
Svaghed: Bentøjet!
A: 52
Mål: 14
Debut: 05.10.77 Sverige – Danmark (1-0)
Sidste: 01.06.87 Danmark – Tjekkeslovakiet (1-1)