Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Aviser: FCK er gigantiske favoritter mod Randers FC

Pixi's billede

Ikke én eneste af 18 aviser og blade har et 1-tal udfor Randers FC – FC København.

Der er bragende gigantisk enighed blandt eksperterne: Randers FC får ikke et ben til jorden, når FCK søndag gæster Essex Park. De københavnske guldspirer er sikre vindere mod de kronjyske dumpeaspiranter.

Ikke én eneste af de 18 aviser og blade, der hver uge tipper danske og udenlandske fodboldkampe, har et 1-tal udfor Randers FC – FC København, skriver Randers FC Frie Fans på www.devilsupport.webbyen.dk

17 aviser og blade – der i blandt B.T., Ekstra Bladet og Tipsbladet – tipper udesejr til FCK, mens en enkelt avis – Lolland Falsters Folketidende - tror på, at Randers FC henter uafgjort.

Altså nærmest som skrevet i runer: Randers taber.

- Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Selv om Randers FC er blandt de mest formstærke hold i foråret, så er FCK nummer 1 i ligaen også nr. 1 på formkurven. Eksperter ser mere på det sikre og levner sjældent plads til overraskelser. Men netop det at være totalt undertippet er Randers FC’s store chance. Ove Christensen kan sende et Randers-hold på banen uden forventningens store pres. Og bare et point vil være helt fantastisk, lyder det fra Randers FC-analytiker Mongo fra fanfraktionen Randers FC Frie Fans.

Mongo noterer også, at FCK’s cheftræner Ståle Solbakken da også ser Randers FC som seriøs udfordrer. Til FCK’s hjemmeside siger han, at han forventer en svær udekamp.

- Randers er et af ligaens formstærke hold. Efter at de har været langt væk, kan de nu lugte muligheden for at indhente SønderjyskE i bunden af ligaen og de har været meget godt kørende i de sidste kampe. De har en farlig offensiv, mange fysisk stærke spillere som er gode i duellerne, og de kæmper hårdt for hinanden, siger Ståle Solbakken til FCK.DK.

Cheftræner Ove Christensen går efter et tæt opgør mod løverne.

- Vores kamp nummer ti som ubesejret kan blive vanskelig at opnå mod FC København, men jeg bliver skuffet, hvis ikke det lykkes for Randers FC at give mesterskabsfavoritterne problemer, siger han.

Også rivalerne i "Liv-og-død"-turneringen SønderjyskE spiller søndag mod et tophold.

Her gæster Silkeborg IF stadion i Haderslev kl. 14, og midtjyderne kommer til grænselandet med to uafgjorte fra de seneste to ligakampe i bagagen: 2-2 ude mod Brøndby og 1-1 hjemme mod AaB. Senest tabte Silkeborg hjemme i pokalturneringen 1-3 til FC Nordsjælland. Opgøret Sønderjyske – Silkeborg sendes på Canal 9.

Randers FC – FCK spilles på Essex Park søndag kl. 16.

Kampen vises direkte på Canal 9.

Faktaboks: 

Stillingen i "Liv-og-død"-turneringen:

11-04 Randers FC - FC København
11-04 SønderjyskE - Silkeborg
11-04 FC Nordsjælland - HB Køge

10. SønderjyskE 25 6 8 11 19 - 28 26
11. Randers FC 25 4 9 12 22 - 36 21
12. HB Køge 25 2 5 18 22 - 58 11

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

RFC v. FCK

Aviserne skal jo tage det mest sandsynlige tegn, og bortset fra fra tre-fire udekampe, hvor der muligvis tippes X, tippes der altid til FCK's fordel. Det er så heller ikke mærkværdigt, objektivt set.
At Randers FC har en bedre chance end længe for at tampe løverne - og her betragtes uafgjort faktisk for "at tampe"! - det er uomtvisteligt. Førhen kunne de blå heste ikke huske, hvordan det føltes at vinde. Nu aner de ikke mere, hvornår de sidst tabte en kamp.
Jeg vil sætte en lille pose havre på hestene og håbe, de er stærkere end løverne. Odds ligger gemt i dén sætning ...

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.

Tilbage

Seneste kommentarer

Gåserød v/ Andeby....(P)

Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...

Står ikke i kø...

Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...

Listen

Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...

Mti(super)liga

Ja, FCN's venstre back mangler. Men Okore gør ikke! Han er for usleben endnu, men mon ikke han...

Så blev det en realitet, Dalglish er historie i Liverpool...

Og hér næsten 24 timer efter at noget om snakken var sluppet ud, så blev det officielt, at Dalglish...

Savner og savner...!!

Jeg kunne måske godt have set Jores Okore i truppen, han er en mur i FCN ved siden af Bjelland....

Chok!

Eller rettere: Truppen er vel som forventet. Er der nogen, I savner?

Dramatisk afslutning på PL

Når nu alle de andre titelaspiranter, i.e. Arsenal, Tottenham og Chelsea, svigtede, var det godt,...

Hillsborough-flammerne.....

Ikke længe efter lanceringen af trøjerne i medierne,og efter de nye Liverpool-trøjer har været i...

Fedt....

Tillyke til Randers FC..

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.