Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Bundhold tester hinanden i træningskamp

Pixi's billede

Randers FC tester om holdet har evnen og viljen til at overleve i Superligaen, når holdet fredag møder FC Midtjylland

Fredag møder Randers FC bundrivalerne fra FC Midtjylland, et af de hold som kronjyderne skal slå når Superligaen igen ruller til foråret.

Midtjyderne overvintrer lige over Randers FC på den rigtige side af nedrykningsstregen, men med hele 13 point flere end de blåtrøjede. ”Ulvene” er derfor helt klart et bytte for ”hestene”, der må og skal nedlægges, hvis drømmen om overlevelse i Superligaen skal blive til virkelighed, skriver Randers FC Frie Fans på www.devilsupport.webbyen.dk

Sidst de to hold mødtes, vandt midtjyderne 2-1 efter at Randers FC var kommet foran på et mål af Mikkel Beckmann. Statistikken taler også for en sejr til FC Midtjylland. Ud af 14 Superligaopgør har holdet fra heden vundet de 10.

- Det bliver en spændende test på niveauet på de to hold, hvor især cheftræner Ove Christensen og Randers FC bør vise, at klubben seriøst kæmper for at komme ud af bundstriden på den lune side af nedrykningsstregen. For os fans bliver resultatet også et signal, om man skal købe sæsonkort til foråret – eller bruger tiden på noget andet end bold på Essex Park, siger Pixi fra Randers FC Frie Fans.

Trupperne for de to hold er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at Randers FC’s to nyerhvervelser, Anders Egholm og Yura Movsisya, får spilletid efter nogle småskader.

Træningskampen bliver den første i år for Allan Kuhns tropper, mens det er nummer to i rækken for Randers FC. Tidligere på ugen tabte kronjyderne deres første træningskamp hjemme med 0-1 til AaB efter en i øvrigt godkendt indsats.

FC Midtjylland har et seriøst træningskamp-program foran sig. Ud over Randers FC skal klubben møde AGF, Vejle samt Brann Bergen og Molde eller russiske Sovetov. Og ligesom kronjyderne står der også et træningsophold i Spanien på programmet.

Kampen mellem de to kriseramte klubber fløjtes i gang kl. 12 og spilles på kunstgræsbanen på Randers FC’s træningsanlæg på Viborgvej.

Faktaboks: 

Randers FC's træningskampe:

Tirsdag 26. januar kl. 13.00 hjemme mod AaB 0-1

Fredag 29. januar kl. 12.00 hjemme mod FC Midtjylland

Mandag 1. februar kl. 17.00 ude mod Blokhus FC

Torsdag 4. februar kl. 15.00 hjemme mod Hobro IK

Onsdag 10. februar kl. 14.30 hjemme mod Skive IK

12.- 21. februar Træningsophold Cadiz

Søndag 28. februar kl. 14.00 hjemme mod Viborg FF

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.

Tilbage

Seneste kommentarer

Gåserød v/ Andeby....(P)

Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...

Står ikke i kø...

Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...

Listen

Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...

Mti(super)liga

Ja, FCN's venstre back mangler. Men Okore gør ikke! Han er for usleben endnu, men mon ikke han...

Så blev det en realitet, Dalglish er historie i Liverpool...

Og hér næsten 24 timer efter at noget om snakken var sluppet ud, så blev det officielt, at Dalglish...

Savner og savner...!!

Jeg kunne måske godt have set Jores Okore i truppen, han er en mur i FCN ved siden af Bjelland....

Chok!

Eller rettere: Truppen er vel som forventet. Er der nogen, I savner?

Dramatisk afslutning på PL

Når nu alle de andre titelaspiranter, i.e. Arsenal, Tottenham og Chelsea, svigtede, var det godt,...

Hillsborough-flammerne.....

Ikke længe efter lanceringen af trøjerne i medierne,og efter de nye Liverpool-trøjer har været i...

Fedt....

Tillyke til Randers FC..

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.