Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Carl Aage Præst

Niels's billede

Den næste i rækken af landsholdskoryfæer er Carl Aage Præst. Bemærk venligst at nedenstående artikel blev bragt i månedsmagasinet Goal tilbage i 2005, så jeg regner ikke forkert mht. 200-året …

Carl Aage Præst
I år, hvor vi på grænsen af det kvalmende fejrer 200-året for HCA’s fødsel, er historien om Carl Aage Præst faktisk lidt af et eventyr a la HCA. Der er noget ”grim ælling” over denne flotte fodbold-svane, for før han fik sit store fodboldgennembrud ved OL i London i 1948, havde hans liv ikke været det nemmeste. At han selv fremhæver sin barndoms omskiftelige kår og ungdommens kostskoleliv som en fordel, siger meget om en stærk mands ukuelige syn på det liv, der for ham begyndte som plejebarn i Frederikshavn og endte med bl.a. en tilværelse som feteret fodboldstjerne i Italien. Men lad mig skrive om denne forvandling, som et eventyr skal skrives, nemlig (omtrent) kronologisk. Så vi begynder i København i 1922.

Plejebarnet
Da Carl Aage kom til verden i København d. 26. februar 1922, var det aldeles skamfuldt for kvinder at få børn ”udenfor ægteskab”. Men det var præcis, hvad Carls mor havde gjort. Carls far var ikke interesseret i hverken ham eller hans mor, og moren kunne ikke forsøge ham alene, så han blev som spæd sendt til Frederikshavn, hvor en moster og onkel boede. De optog ham i familien uden at gøre større væsen af det, passede og plejede ham som de gjorde deres egen dreng, og de første 11 år af sit liv troede Carl faktisk, at hans moster og onkel var hans rigtige mor og far. Hans egen mor kaldte han Moster Tine, når hun – så ofte som muligt – kom på besøg fra København.
Da Carl blev seks, måtte han flytte opholdssted igen, for hans mor døde – altså ikke Moster Tine, men mosteren… – og dengang overlod man ikke børneopdragelse til mænd. Han flyttede derfor fra onkelen og ned til sine bedsteforældre på en gård nær Grenaa, hvor han havde fem vidunderlige år på landet. Her var der stor frihed. Her blev han rigtig forkælet. Her var der højt til himlen og plads til at lege. Og her var der også en anden onkel, Rasmus Præst, der sammen med en lærer Lundsgaard lærte Carl at elske fodboldspillet.
Rasmus Præst var Grenaas bedste fodboldspiller og derfor en inspirerende helt i Carl Aages øjne, og lærer Lundsgaard var en stor fodboldpædagog: Hvis man driblede, når man spillede fodbold i idrætstimerne, blev der fløjtet frispark! For fodbold er et holdspil, ikke et egotrip, og fodbold er et hurtigt spil, hvor det gælder om at komme direkte til sagerne uden alt for mange krumspring. En viden, Carl senere brugte med succes – uden dog på nogen måde at være en dårlig dribler.

Kostskoleliv og fodboldspil
Som 11-årig kom Carl Aage ”hjem” til København igen. Hans mor havde fået arrangeret, at han blev optaget på Det Kongelige Opfostringshus, der var en drenge-kostskole i nærheden af hendes hjem. Eleverne her havde baggrunde a la Carl: Nogle var forældreløse, andre sønner af enker, der ikke kunne forsøge deres børn, andre igen sønner af folk, der var bukket under for sygdom etc. For alle drengene gjaldt det, at de via skolegang og sund disciplin skulle laves til gode borgere.
Carl havde intet imod at gå i skole, selv om han ikke var boglig stærk, og de mere eller mindre korporlige straffe, der fulgte, hvis man fx ødelagde sin skoleuniform, ikke havde pudset sko om søndagen, ikke havde fulgt ordentlig med i timerne m.m. dem havde Carl heller ikke problemer med. Han syntes at mene, at blev man straffet, ja, så havde man nok ikke gjort det godt nok.
Om søndagen måtte man holde fri, hvis man ellers havde opført sig ordentligt i løbet af ugen, og disse fridage tilbragte Carl naturligvis hos Moster Tine – der en dag forklarede ham tingenes rette tilstand: Hun var hans rigtige mor. I første omgang blev han naturligvis forvirret. Men snart glædede han sig over det. Moster Tine blev altså til mor, og morens nye mand, onkel Hans, blev til far.
Som om dette ikke var eventyrligt nok, blev Carl Aage og nogle af hans kammerater fra kostskolen i 1936 opdaget af en ”talentspejder” ved navn Asger Jensen, der var juniortræner i den gamle boldklub på Østerbro, ØB. Det var eksamenstid, og mange af drengene havde fået lov til at tage i Fælleden og spille fodbold efter endt eksamenslæsning. Her holdt også fodboldklubber til, herunder altså ØB, for dengang havde kun de allerstørste københavnerklubber deres egne anlæg. Asger Jensen fik snart overtalt kostskolen til at ”udlåne” deres fodboldkyndige drenge til ØB, der dermed imødeså det nærmeste, den klub nogensinde kom en storhedstid.
Carl Aage kom efter endt skolegang i lære som buntmager – en buntmager laver klæder af pels – blev gift og spillede ellers fodbold i ØB, der efter Anden Verdenskrig, hvor juniorerne var blevet til seniorer, kom i den bedste danske fodboldrække. Her viste Carl snart så meget styrke, at han også debuterede på det landhold, der kulminerede ved OL i London i 1948. Debuten d. 24. juni 1945 var dog ingen ubetinget succes: Danmark tabte i Stockholm 2-1 til Sverige – og netop svenskerlandskampene betød ekstraordinært meget dengang. Det gik straks bedre i den anden af i alt 24 landskampe. Nordmændene fik en sæk på 5-1, og Carl scorede sit første af i alt 17 landskampsmål.

De Olympiske Lege 1948
Det danske landshold havde ikke de bedste resultater op til OL, men med spillere som netop Carl Aage Præst, hans ØB-holdkammerat Helge Bronée, den altid målfarlige John Hansen samt navnkundige Knud Lundberg var der ikke desto mindre en række klassespillere, som ville være på et hvilket som helst landshold verden over i de første efterkrigsår. Efter en række drabelige OL-opgør med bl.a. en meriterende 5-3-sejr over de professionelle italienske favoritter – hvor den italienske interesse for datidens danske spillere tog sit udspring – og et medrivende, men unødvendigt semifinalenederlag til de senere guldvindere fra Sverige endte Danmark med at slå England i bronzekampen.
Carl Aage blev sammen med de andre danske spillere efterfølgende modtaget som helte på en fyldt rådhusplads i København, i øvrigt sammen med Gunner ”Nu” Hansen, der så levende og fængslende som altid havde speaket Danmarks kampe for den radiolyttende nation. TV-tiden var endnu blot i sin vugge.
At dette ellers succesrige OL i 1948 så blev en lille katastrofe for DBU, skyldes den for os så tåbelige regel om, at DBU kun udtog ædle amatører og ikke pengefikserede professionelle til landsholdet – og landsholdet blev derfor nærmest pillet fra hinanden. I dag hvor vi stort set ingen kvalitetsangribere har til landsholdet, virker det direkte tåbeligt, at seks stærke offensivspillere som John Hansen, Johannes Pløger, Karl Aage Hansen, Jørgen Leschly Sørensen, Helge Bronée og Carl Aage Præst var faste mænd med mange assists og mindst ligeså mange mål i deres italienske klubber – og udelukket fra landsholdet.

Professionel
Efter Carls kone Lizzi havde overlevet en længere og livstruende sygdom, blev han professionel i Juventus, hvor hans gode ven fra landsholdet, John Hansen, allerede var stjerne. Den første kontrakt med Juventus – der bliver kaldt Den Gamle Dame, fordi den er Italiens ældste fodboldklub – lød på en sign-on fee på 130.000 kroner, hvilket var noget af en formue dengang, samt en månedsløn på 1.200 kroner plus bonusser. Plejebarnet med den fattige mor var pludselig blevet en holden og feteret mand, elsket af tusinder både herhjemme og nede i støvlelandet. Godt for Carl Aage – og Juventus – men skidt for ØB, der aldrig kom sig over tabet, men raslede ned gennem rækkerne for aldrig at komme tilbage igen.
Tiden i Juventus blev præget af succes for Carl Aage Præst, der hos Den Gamle Dame spillede en vigtig rolle på det, man i dag ville kalde den offensive midtbane, hvorfra han skabte mange chancer for spydspidserne, herunder altså John Hansen. Med 232 ligakampe og 51 mål er han stadig højt på listen over Juve-spillere med flest spillede kampe og scorede mål. Det blev til to italienske mesterskaber for Torino-klubben i hhv. debutsæsonen 1949-50, hvor han scorede 11 mål i 37 kampe, og 1951-52, hvor han scorede 3 mål i 35 kampe.

Hjem til Danmark
Tiden som professionel sluttede han af i 1956 efter en enkelt sæson i Lazio, hvor den ellers så succesfulde dansker havde en halvskidt sæson. Alderen var begyndt at trykke – han havde for længst rundet de 30 år – og det hurtige antrit var ikke så hurtigt mere. Måske lysten også manglede. Hans ældste datter havde nået skolealderen, så Danmark trak i den lille, lykkelige familie, hvorfor beslutningen om at lægge støvlerne på hylden og rejse hjem ikke var svær.
Uden egentlig at have haft det som mål her i livet havde Carl Aage Præst tjent en mindre formue på sin hobby. Han havde også været sparsommelig og lagt rigeligt til side af den flotte hyre, så familien var ikke blot lille og lykkelig – men også rig. Mod alle odds var plejebarnet blevet en holden mand. Og se, det er ganske vist…

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

En skorpes eventyr

Ja, jeg var så heldig at både støde på og læse den, da jeg researchede til artiklen. Den rager, som du skriver, himmelhøjt over andre lignende bøger.

www.voresfodbold.dk

Carl Aage Andersen Præst

Må det være tilladt at anbefale CAP's fine erindringsbog 'En Skorpes Eventyr'. Den rager himmelhøjt over andre lignende bøger fra den tid!

Tilbage

Seneste kommentarer

Oke,Bernburg,ZZZohore, og alle de andre II...

Oke Akpoveta kom alligevel ikke så langt væk!,han er ihvertfald tilbage på dansk grund, og via HIK...

Oke,Bernburg,Zohore - og alle de andre...

Nicki Bille var i Brøndby til forhandling! - Zidan var også i spil! - men nu er det næsten sikkert...

Oke,Bernburg & Zzzzzohore...

Oke Akpoveta er ude i verdenen og prøvetræne diverse steder, og har vist nok fået gang i...

Bænket på første parkét....

Tja - jeg havde egentlig taget plads på første række! - men gled længere og længere ned i takt med...

VM 2014 - fra top til bund!

Geografien og europæiske nationalitet spiller ind i seedningen. Det er med andre ord ranginddeling...

En flot sejr

En fantastisk flot OB-indsats i søndagens 4-1-sejr i hjemmekampen mod AGF ændrer ikke det samlede...

Sir B's reaktion

Må vi få en reaktion på FCK-kampen fra Danmarks BIF-ekspert no. 1, Sir B?

En skoleopgave

Jeg kan vildt godt lide jeres hjemmeside, fordi der kommer mange nyheder om fodbold. Jeg kan godt...

Skoleopgave

Jeg kan vildt godt lide jeres hjemmeside. Jeg kan godt lide fodbold og derfor også godt lide at...

Alle odds imod Brøndby....

De højere magter mener pt. ikke at Brøndby skal have de bedste betingelser for at blande sig i...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.