Champions League - min bare r*v!

Nu sidder jeg og løber kampprogrammet for aftenens Champions League igennem. Hovedkampen er opgøret mellem Atletico Madrid og Liverpool, skarpt forfulgt af Chelsea mod Roma. Champions? Må jeg bede om mine himmelblå!

Dengang jeg var knægt, var Europa Cup for Mesterhold forbeholdt mestrene plus selve cupturneringens mester, såfremt denne ikke var endt på førstepladsen i den hjemlige liga. Det betød også, to hold fra samme nation kunne mødes i første runde, for man trak lod mellem ALLE hold på LIGE vilkår og ej som nu, hvor der jo snart er flere seedningslag end håndfulde saneringsmodne ministre i regeringen.

Jeg mener at kunne huske, Real Madrids første nederlag i Europa Cuppen overhovedet var mod Barcelona i en kvartfinale i turneringens sjette sæson. Real vandt jo de fem første år på stribe. Jeg synes også at erindre, Nottingham Forest og Liverpool mødtes i første runde for snart 30 år siden – og at Nottingham vandt.

Liverpool og Atletico Madrid har som Chelsea og Roma intet at gøre i Champions League. Jo, i det Champions League, der burde hedde European Big Club League eller bare Euro League, men champions er en fornærmelse mod alle os, der husker dengang, hvor de sande champions mødtes i en rigtig cupturnering.

Ydermere er mødet mellem Atletico og Liverpool ikke mere et møde mellem spansk og engelsk fodbold, men et møde mellem spansk og - - spansk! fodbold. I hvert fald spansk mod spansk-inspireret fodbold. Det gør ikke noget. Det er en del af livet i Euro League. Vi hylder jo alle arbejdskraftens frie bevægelse (i hvert fald så længe den har hudfarvet hud, ellers gunner vi den ned ud for Gibralter og ved Italiens kyster). Men det er ikke mestre, der mødes. Der er da igen af de to klubber, der har været mestre i en menneskealder nu. Jo, Liverpool har vundet Champions League – men sådan RIGTIGE mestre, nej, vel.

Jeg vil i øvrigt huske at skrive, jeg er stor fan af turneringen. Det er der, de fedeste fodboldkampe på internationalt plan spilles. Jeg synes bare, det er det rene pis at kalde den for Champions League. Det er sgu’ ikke Champions, der mødes. De fleste ettere kan faktisk være slået ud inden hovedturneringen!
I Reykjavik i gamle dage kunne man trække Real Madrid. I Åbo kunne man trække Bayern München. I Hvidovre fik de besøg af Juventus! Mestre mod mestre. I dag er de små siet fra, inden det bliver bare det mindste skægt.

Så lad os spille Euro League. Ikke Champions League. Atletico Madrid og Liverpool må gerne mødes, men der er da ingen udsigt til, de bliver mestre på denne side af nytåret år 2020.

PS. B1913 har bl.a. repræsenteret Danmark i Europa Cup for Mesterhold uden at være mestre. Dengang i 1960’erne spilledes DM efter kalenderåret, og ”sommermestrene” – altså halvvejsmestrene – repræsenterede i en periode DK i efterårets turnering. Pudsigt.