Så skete det igen. Endnu en uafgjort på Anfield, i en kamp, som burde være endt med en LFC-sejr. Ikke mindst fordi Mario 'I can't dress myself' Balotelli fik to hurtige hjerneblødninger, et rødt kort, og et tidligt bad, som gav plads til et massivt LFC-pres i det sidste kvarter. Som sådan var kampen en underholdende affære, hvor City kom foran på et lidt heldigt mål. Liverpool fik så udlignet på et endnu heldigere mål – men hvorfor kan Liverpool ikke score?
Hvem skal lave målene?
Det plejer at være angriberne, der scorer. Men dem er der i øjeblikket ikke rigtig nogen af den rigtig farlige slags af på Anfield. Pt. er fordelingen af scoringer som følger:
Suarez topper med fire stk. Adam & Carroll har begge lavet to. Henderson, Gerrard, Bellamy, Maxi, Johnson og Skrtel har hver lavet en, og så har LFCs modstandere scoret tre selvmål. Så lander vi på 17 scoringer. 17 sølle scoringer i 13 kampe – på et tidspunkt, hvor City eksempelvis har scoret ikke færre end 43 gange. Det ser sløjt ud da. I det hele taget har det været ret kendetegnende for sæsonen indtil videre, at LFC har brændt for mange chancer, spillet lidt for afventende offensivt, og generelt har virket lidt rådvilde, når bolden skal føres frem af banen. Der mangler mål. Og de skal altså komme fra angriberne.
De gamle koryfæer viste hvordan
Da Rushie I sin tid regerede på Anfield, var det med at score mål ikke et umiddelbart problem. Med 346 mål for LFC i 660 kampe er han en af de store legender, som man ofte kan tænke tilbage på for at mindes bedre tider. Ellers kunne man drømme sig tilbage til tiden, hvor selveste King Kenny selv bombede løs for The Reds. Og endelig skal vi 'kun' tilbage til 90’erne, hvor ’The Toxteeth terror’ der også gik under navnet ’God’ på The Kop, Robbie Fowler fik ruserne til at blafre noget oftere, end de gør lige i øjeblikket. Det er en type som King Kenny, Rushie eller Fowler der mangler lige nu. Men sådan en findes der desværre ikke lige på Anfield – endnu. Hvem ved, om Carroll pludselig bliver til den farligste mand i engelsk fodbold?? Han er altså stadig kun 22 år. Jeg ved, at folk der læser det her vil gnide sig i hænderne, gnække lidt af grin og måske endda kommentere med et enkelt ord ’Fejlkøb’ – det er sket så ofte før. Men jeg nægter at give op i min tro på, at han nok skal blive en gevinst. Bare gerne snart, tak. Det var ærgerligt, at han ikke fik styret det sidste nærgående hovedstød fem centimeter længere ud mod stolpen – i så fald var han blevet matcvinder med alt hvad dertil hører. Men Joe Hart ville åbenbart være centrum for sine pragtredninger, og det skal jeg da love for, at han blev.
Det kan kun blive bedre
Det er nu ikke fordi LFC har dårlige angribere. Suarez er konge, og han kæmper en vis legemsdel ud af shortsene, selvom det lidt for tit løber ud i sandet for den lille tekniske begavelse. Men han er også ofte alene. Som kampen i går viste, har LFC ikke ressourcerne til at være giftige på kontra. I hvert fald ikke, når man kun har El Pistolero i front, med den flyvende hollænder liggende lige bagved, og en midtbane, som ikke heeeelt kan følge med på kontraerne. Og lige i går kunne LFC heller ikke få det offensive opspil til at fungere. Derfor mangler der i mine øjne, samtidig med at der mangler en striker, en reel styrmand på midten. En som kan føre bolden ordentlig fremad, få skabt nogle chancer og lægge de smukke afleveringer som splintrer forsvaret. Jo jo – Lucas blev MATM i går, og han gjorde det også godt - men han er ingen Captain Fantastic. Jeg ved godt det var en ung midtbane der var i vælten for LFC i går, men niveauet skal højnes for at få den eftertragtede plads, der giver adgang til europabold. Men de er, når alt kommer til alt godt på vej. Og trods alt har LFC ikke tabt i de sidste otte kampe. Men til gengæld har de så kun scoret 11 gange – og det er for lidt.
YNWA
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)
Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...
Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...
Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...
Ja, FCN's venstre back mangler. Men Okore gør ikke! Han er for usleben endnu, men mon ikke han...
Så blev det en realitet, Dalglish er historie i Liverpool...
Og hér næsten 24 timer efter at noget om snakken var sluppet ud, så blev det officielt, at Dalglish...
Jeg kunne måske godt have set Jores Okore i truppen, han er en mur i FCN ved siden af Bjelland....
Eller rettere: Truppen er vel som forventet. Er der nogen, I savner?
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Crazylegs19
man kan os bare tage et
man kan os bare tage et scorekursus hos adambraff.dk for at score piger..
Har jeg selv;)
Til Sir B
Tak fordi du endelig er enig med mig. Det er en stor ære.
Jeg må indrømme jeg ikke følger så meget med i Italien.
Men jeg vil da stadig holde mig til min påstand om spank fodbold.
Jeg er da næsten også enig med dig i dit udsagn om historiebøgerne. Men de fleste vil vel huske Barcelonas mesterskaber med flot spil.
Nogle vil også mene at Chelseas mesterskaber under Mourinho var kedelige. Det synes jeg selvfælgelig ikke. Dette synes måske lidt modsigende i forhold til Sir B's påstand.
Jeg savner stadig den mand. Det var da underholdende
A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk
Næsten enig...
For første gang i lang tid, må jeg tilslutte mig ét Pilgaard udsagn.
Én 3:2 kamp er sjovere!!, den er klar for en hver, men jeg vil dog stadig gerne bytte en sådan for én stime 1:0 sejre.
Historiebøgerne fortæller ikke noget om spændende eller sjovere kampe, de fortæller at ét hold har været stabile hvis de kan mønstre en række kampe uden nederlag.
Italiensk serie-A fodbold har faktisk bevæget sig meget siden du har set dem sidst på dansk tv, weekend efter weekend.
Siden Elkjær og Hellas Verona tiden, er det kun gået fremad med målrige kampe.
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Til Sir Bryan
Hej sir Bryan
Nu tror jeg ikek du skal sammenligne med den Italienske liga. de har vist aldrig været kendt for mange mål. Du kunne jo også sammenligne med den spanske liga, hvor Barcelona og Real Madrid har gigantiske målscorer. det tvivler jeg på de havde gjordt i den engelske liga.
Men jeg er helt enig med Crazy. 17 mål i 13 kampe er alt for lidt. Og jo måske også lidt kedeligt. En 3-2 kamp er jo alt andet lige sjovere end 1-0.
A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk
ofte halter de....
Man skal måske ikke sammenligne sig med Manchester City, som jo bare skovler penge ud til alle sider, uanset alder, navn og køn....
Hvis man skæver lidt rundt, så er førehunden i Italien, Juventus!!, de har scoret nitten mål, i elleve kampe, og fører serie-A, heller ikke just prangende.
Så måske er det mere sejre end mål man skal hæfte sig ved.
Så slå kold vand i blodet, Liverpool ligger nr 1.-hvis man kigger på listen over "mål imod sig i snit", der hitter Liverpool sammen med Newcastle og City, hvor et af de dårligste på den konto er Arsenal.
Hvilket nok er det, der stadig holder Liverpool i toppen.
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Sv. Sir Bryan
Åh ja - i princippet ville jeg også være ligeglad om de scorede et, syv, ni eller tolv mål pr. kamp de kommende uger.
Alfa og omega er bare, at jeg ville være ret tilfreds, hvis LFC formåede at score flere mål end modstanderne. Men det er netop det, der er problemet. For det gør de ikke i øjeblikket - lidt for ofte halter de lidt bagefter desværre. Kritikerne vil måske nok argumentere for, at pointdelingen mod City kun kom i hus grundet et heldigt mål...?!?
"This city has two great teams - Liverpool and Liverpool reserves."
lidt tankevækkende...
For min skyld kan det være nok så kedeligt, men hvis Liverpool vinder de næste fem kampe med 1:0 så er jeg græsk-katolsk om de laver mange mål...
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Sv. Sir Bryan
Helt sikkert Sir B. Men det er lidt en ringe trøst. Jeg synes det er kedeligt at tænke på, at Chelski på femtepladsen har scoret 11 mål mere end Pool....samtidig er det så lidt tankevækkende, at Newcastle på fjerdepladsen 'kun' har scoret 19 mål..
"This city has two great teams - Liverpool and Liverpool reserves."
Vi trøster os....
Man skal score mange mål for at blande sig i toppen - ja....
Men vi kan da i den "svære" tid trøste os med at Agger & co også holder fint stand i de bagerste rækker, kun tolv gange er der losset kugler i kassen bag Reina.
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Indsend kommentar