Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Dansker knockouter Real Madrid

Niels's billede

Dette er ikke en videnskabelig undersøgelse, men blot en blog, der stiller spørgsmålet: Hvor mange danskere har været matchvinder mod Real Madrid og dermed sendt klubben ud af en europæisk cupturnering?

Morten og Jørn
Jeg gik faktisk og troede, Morten Bisgaard var ene om det. Han scorede jo OB’s andet mål på Bernabeu i 1984 og sendte dermed sammenlagt Michael Laudrups kongelige spaniere ud af UEFA Cuppen. Men takket være Svend Aage Andersen og ”Årets bedste fodboldkampe 1969” kan jeg se, den gode Bisgaard ikke er ene om det. Den tidligere AGF’er, angriberen Jørn Bjerregaard blev matchvinder for Rapid Wien tilbage i 1969, efter Rapid havde vundet 1:0 på hjemmebane og tabt 2:1 i Spanien og dermed gik videre på reglen om udebanemål. Det afgørende udebanemål blev altså sat ind af Jørn Bjerregaard, der i øvrigt havde en anden dansker, Tom Søndergaard, som holdkammerat.
Målet beskrives således: ”Tre minutter inde i 2. halvleg udlignede Jørn Bjerregaard med et pragtmål på en lækker aflevering fra Flögl.” Gad vide om den aflevering ikke kom fra fløjen?! Jørn Bjerregaard fortæller selv om kampen, at ”Rapid næppe i mange år har spillet så godt som i 1. halvleg af denne kamp.” Dette altså på trods af at wienerne kom bagud inden pausen. Pirri scorede i øvrigt til 2:1 med ti minutter igen, men Rapid holdt dem stangen, og Johnny, som Jørn kaldtes i det østrigske, var hermed matchvinder.

Kort om Bjerregaard
Jørn Bjerregaard blev født i 1943. Han kom til Rapid Wien efter at have spillet først i den lille klub Hasle ved Århus og senere i AGF, hvor han snart slog igennem. Rapid Wien hentede derfor den da 23-årige dansker i 1966, og han blev såmænd Bundesligatopscorer med 23 mål i sin første sæson.
Efter seks succesrige år i Rapid tog han på aftægt i den noget mindre SC Eisenstadt, hvor han prøvede både at rykke ned og op igen, inden han trak sig tilbage og rejste hjem. Her var han i øvrigt en overgang træner for AGF. Det er ydermere sikkert og vist, at havde DBU ikke haft deres utidige anti-proff-holdning, havde Bjerregaard også fået mere end blot landskampe på div. ungdomshold.

Er der flere?
Ligger du inde med viden om andre danskere, der har været matchvindere mod de kongelige danskere, så er der plads til at svare nedenfor. Hvad vi skal bruge denne viden til udover at have den for hyggens skyld, ved jeg ikke – men for hyggens skyld er fint nok for mig!

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.

Tilbage

Seneste kommentarer

Crazylegs # 12

Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...

Pixi runde 13

Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...

info....(25eren)

Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)

Gåserød v/ Andeby....(P)

Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...

Står ikke i kø...

Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...

Listen

Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...

Mti(super)liga

Ja, FCN's venstre back mangler. Men Okore gør ikke! Han er for usleben endnu, men mon ikke han...

Så blev det en realitet, Dalglish er historie i Liverpool...

Og hér næsten 24 timer efter at noget om snakken var sluppet ud, så blev det officielt, at Dalglish...

Savner og savner...!!

Jeg kunne måske godt have set Jores Okore i truppen, han er en mur i FCN ved siden af Bjelland....

Chok!

Eller rettere: Truppen er vel som forventet. Er der nogen, I savner?

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.