Høj solskin, den varmeste oktoberdag siden ruder konge var knægt, og tre point til LFC...det er smukt. Det var ikke verdens bedste kamp - hverken fra Everton eller Liverpools side, og det skal da også med det samme siges, at kampen blev præget af et rødt kort, som absolut må blive et af samtaleemnerne på de lokale Pubs rundt omkring i Beatles-byen resten af dagen.
God kamp dommer - synd du ikke så den
Det er måske en overdrivelse, men det fremmer som bekendt forståelsen. Efter 22 minutters spilletid, hvor Everton var spændte som flitsbuer, og objektivt set havde førertrøjen, blev Jack Rodwell sendt i bad noget tidligere end han nok havde regnet med - det var lidt ærgeligt for kampen. Selv med mine knaldrøde LFC-briller synes jeg ikke tacklingen var til rødt. Jo jo - Rodwell kommer måske lidt vel aggressivt ind i tacklingen, men tv-billederne, som vi jo er nogen der er så heldige, at vi kan se igen og igen, viste, at han stort set ikke ramte Suarez...well - rødt kort blev det, og så er den vel egentlig ikke længere.
Den hollandske Duracell kanin
Dirk Kuyt - Dirkie...den flyvende hollænder..kært barn har mange navne - men Den hollandske Duracell kanin, er det jeg finder mest passende. Jeg begriber ikke, hvordan den mand kan straffe sin krop så hårdt. Han løber, løber, løber og løber...hvis han ikke hørte dommerens fløjte - så havde han med garanti feset rundt på banen endnu. Den arbejdsindsats han ligger for dagen, er imponerende for at sige det mildt. Det kan godt være, at han ikke er fodboldens flotte fyr, og han er absolut heller ikke den, der kan tage flest på vristen, men Dirkies engagement, spillelyst og fanden-i-volskhed driver af ham, som duggen fra en frisk-serveret pint i en lummer kælderbar. Tak Dirkie - fordi du igen og igen løber de ekstra meter, arbejder den ekstra tand og giver det sidste du har...du ville blive en god amish - de arbejder også lidt hårdere end os andre. Og så pyt med, at du brændte den største chance man kan få i fodbold...denne gang gik det jo godt.
Carroll - han er det største fejlkøb nogensinde...
...har jeg igen og igen måtte lægge øre til, når diskussionerne er blomstret op hist og her. Og ja - det har ikke været prangende på nogen måde, når man tænker på, at han har kostet det samme, som vi danskere årligt køber dåseøl for syd for grænsen ved det sauerkraut-elskende folk. "Men det tager sin tid, at falde ind på et hold - målene skal nok komme", har jeg chantet for de vantro - og i dag kom der heldigvis et. Godt opspil af Bellamy og The Great Spaniard, Jose Enrique, som sendte bolden stille og roligt ind i den lille box, hvor Carroll ganske sikkert har sin største styrke. 1-0 til Liverpool...Bum. Det er klart, at man forventer mål fra en angriber i den prisklasse, men trods alt gik der ikke så længe før han scorede, som ham der spanieren LFC solgte til Chelsea..ham der...øhhh....ej, nu har jeg glemt navnet...han scorede i sidste uge, og fejrede det med et rødt kort...meget mærkeligt synes jeg, men ham om det. Nu hvor Carroll har prikket hul på den berømte byld, ville det ikke gøre noget, hvis scoringerne kom i en lind strøm...gerne et par stykker mod United også.
El Pistolero - sløj, men dog målscorer
Lad det være sagt med det samme. Det var ikke en vanvittig imponerende indsats Suarez leverede i dag. I det hele taget var offensiven meget idéløs, og det er der ikke råd til, hvis man vil blande sig i toppen. Det blev ellers serveret på et sølvfad, da udvisningen kom, og LFC burde ret beset også have været foran ved pausen. Det skete jo så ikke, men takket være et stort forsvarskiks fra The Toffees fik Suarez alligevel mejslet sig ind, som en af dem man husker efter kampen - sådan er det, at være angriber. Der er dog plads til forbedring mht. attituden. Selv ikke jeg, gider at se når armene bliver smidt i opgivende folder, og han hovedrystende lunter rundt på banen - der må han gerne stramme lidt op.
En grim sejr - men trods alt en sejr
Det var, som jeg indledte med ikke en flot kamp. Der var langt fra det vi så i dag til betegnelsen 'The Friendly Derby'. Men de grimme sejre giver også tre point og heldigvis for det. For en stund er der europæisk fodbold på menuen for Liverpool, men dagen er jo heller ikke slut endnu. Der er lang vej. Offensivt har LFC kvaliteterne, imens jeg er mere bange for defensiven, som bestemt kan blive bedre. I første omgang ved at få den danske viking og Glen Johnson tilbage - forhåbentlig inden næste uges kamp. Men for nu er der plads til at være glad, læne sig tilbage, nyde sejren - og en kold pilsner. Skål for det. YNWA
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)
Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...
Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...
Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...
Ja, FCN's venstre back mangler. Men Okore gør ikke! Han er for usleben endnu, men mon ikke han...
Så blev det en realitet, Dalglish er historie i Liverpool...
Og hér næsten 24 timer efter at noget om snakken var sluppet ud, så blev det officielt, at Dalglish...
Jeg kunne måske godt have set Jores Okore i truppen, han er en mur i FCN ved siden af Bjelland....
Eller rettere: Truppen er vel som forventet. Er der nogen, I savner?
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Crazylegs19
Skam jer Evertonians!!! I hvert fald nogle af jer...
I kampens hede, for nu at bruge et passende og tilpas slidt udtryk, glemte jeg alt om kasteskyts-episoderne. Suarez var mildt sagt ikke en populær herre efter udvisningen af Rodwell - men det undskylder ikke opførslen fra nogle af de blåklædte fans, der stod bag Everton-målet i 2.halvleg.
Både Craig Bellamy, og så naturligvis også Suarez stod som dartskiver, lige til at ramme da de skulle tage et par hjørnespark hen mod kampens slutning. På det tidspunkt var det ganske vist op ad bakke for Everton - men når man får en hjerneblødning og kaster flasker (ganske vist plastik - men alligevel) og mønter mod spillerne - så stopper festen.
Jeg håber, det får et efterspil i en eller anden forstand - for den slags hører ikke hjemme i fodbolden. (ej heller andre steder naturligvis - så prøv det ikke derhjemme).
"This city has two great teams - Liverpool and Liverpool reserves."
Snart Sølvbryllup....
Ang. trofæer, så kan vi snart fejre sølvbryllup, én lidt kedelig milepæl.
Mesterskabet må godt komme igen, inden den "store dag".
CL trofæet er næsten gået i glemmebogen, så der må godt snart ske noget.
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Tålmodighed er en dyd
Enig Sir B - han har travlt fordi 'all eyes are on him'. Med den pris, må vi jo se når sæsonen er slut, om ikke det havde været sjovere, hvis pengene i stedet var blevet brugt på dåseøl. Men jeg mener ikke, at man allerede nu kan udråbe ham som et fejlkøb.
At kalde Carroll en teknisk betonet spiller, ville i min verden også være en overdrivelse i stil med at kalde 'Sommer i Sunny Beach' for et godt tv-program. Men han er jo en target-man a la two-metre-Peter (Læs:Peter Crouch), som jeg sådan set synes gjorde det fint da han regerede i modstandernes lille felt. Det er uden tvivl der Carroll har sin styrke - når han kan slås i luften, for der vinder han - hvis ikke det hele, så i hvert fald de fleste dueller. Det skal også lige siges, at for den håndfuld gryn, man gav for ham, kunne man måske have købt Agüero (hvis han kunne gå med til ikke at spille i europa)...det kan man jo så tænke lidt over...han har vel allerede tjent pengene ind igen..eller måske bare nogle af dem. Men der er jo ikke andet at gøre, end at vente og se.
Mht. til Gerrard kan vi også blive enige om, at en skadespause på (er det efterhånden et halvt år?), sætter sine spor. Men det er vigtigt at huske på, at han i øjeblikket bliver sparet meget i kampene, for ikke at belaste ham for meget ovenpå de strabadser han har udsat sin krop for. Jeg tror på Captain Fantastic - han er langt fra 'fyrre, fed og færdig', eller hvad man skal kalde det. Når han er top-fit igen, skal han nok få sat skub i det offensive, som jeg egentlig synes halter lidt - i hvert fald, når ideerne skal komme fra midtbanefolket.
Som sagt - tålmodighed er en dyd. Og er man som jeg fuldblods Liverpool-supporter, er det en fast forankret del af hverdagen at være tålmodig, eftersom det alligevel er noget tid siden det sidste trofæ blev hentet hjem til Anfield. Og endnu længere tid siden mesterskabet kom i hus. Men jeg tror på, at det snart er LFCs tur
"This city has two great teams - Liverpool and Liverpool reserves."
Måske ikke den bedste kamp
Måske ikke den bedste kamp som du skriver. Men en herlig beskrivelse af kampen er du bestent kommet med. Herlig læsning til søndags-morgen-kaffen. Tak!
Carroll - han er det største fejlkøb nogensinde...
Meget vel..!!og ganske enig, indtil videre ihvertfald, men han har trodsalt stadig 31 kampe til at vise sit vær, og efter idag at dømme, hvor han scorer et af de "lette", så har han edder man`me...småtravlt.....
Der er ikke mere bold i ham, end der er honing i en skruptudse.
Bellamy læner sig også op af prædikatet "panik-køb"
Han havde skubbet Henderson ud på bænken, hvilket nok ikke går den stygge presse forbi.
Gerrard er mile fra styrken som gør ham til starter og midtbane chef, men der er masser af kampe til at vise hans ikke glemte værdi.
Meget tegner dog lysere efter idag, Dalglish for lidt arbejdsro, og landsholdet tager over for en stund.
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Indsend kommentar