Drømmeholdskonkurrencer er populære. Under div. forudsætninger må man udtage et antal spillere på tværs af klubber, således de repræsenterer ens ”klub”, og på den måde kan hver en barnlig sjæl lege manager for en stund.
På samme måde har jeg nedenfor sat et drømmehold baseret på spillere, der har været hos the Rams gennem de sidste 40 år.
Målmanden
Det er fristende ”bare” at lave en blanding af Derbys to mesterhold, når et drømmehold skal udtages, men allerede på målmandsposten støder jeg på problemer, for er Boulten bedre end fx estiske Mart Poom eller Shilton? Nej, vel! Derfor tager jeg også udgangspunkt i, hvem der ikke blot var førstevalget i Derby, men såmænd i det meste af verden på sin tid og udpeger legenden Peter Shilton som målmand.
De bageste fire
De er til gengæld svære at komme udenom, Colin Todd, Roy McFarland, Mark Wright og Dave Nish. Tre sande mestre og en utrolig klassespiller af en såkaldt towering centreback, Mark Wright, der hver deres fodboldmæssige tidsalder uforsagt kunne så rigeligt mere end gennemsnittet, at selv om fx nigerianske West eller klassiske Webster og Dave Mackay, der vandt det første mesterskab som spiller og det andet som manager, presser sig på til hver deres pladser, så står de udvalgte klart som de bedste og dermed også som førstevalg på mit drømmehold.
Midtbanen – det svære valg
Midtbanen sættes ofte efter en defensiv nævner, fx 4-5-1, 4-2-3-1 eller offensiv do., fx 4-3-3, men ikke desto mindre vil jeg her forsøge mig med en firemands midtbane, naturligvis bakket op af de to full backs, hvor min all time favourite Charlie George slår den offensive taktstok an som min mand i ”overskud”, luksusspilleren, 10’eren, Derbys Michael Laudrup mv. og med en mere defensivt posteret Archie Gemmill, der således utrættelig rydder op og agerer kreativ boldflytter. Bruce Rioch får den noget uvante plads på højrekanten, hvorfra han kan søge ind i banen, og galante, hvidstøvlede Alan Hinton virker som overraskende kreatør på denne lidt skæve midtbane. Jeg ser derfor bort fra stribevis af stjerner som Geraint Williams, McClaren, Daly og Simpson for at åbne for offensivspillet, der med denne overflod af stjerneskud og muligheder åbner sig.
Angrebet
Målslugeren Kevin Hector, hvis rekorder for the Rams fremstår nærmest uslåelige i moderne fodbold, samt den lille, frække, kække, vævre Dean Saunders, der vinder på et mulehår foran legender som Francis Lee og O’Hare, er mine to angribere. De skal spilles i fødderne eller i hullerne, sådan som Brian Clough, det naturligste valg af alle på trænerposten, også ville have skåret den.
På bænken sidder Poom, Mackay, McClaren og Lee.
Når man skuer dette drømmehold, der består af spillere, hvis bundniveau groft sagt er højere end de seneste års Derbyspillere bare kan tillade sig at drømme om, kan man blive en smule grå om hjertet. At spillere som Laursen, Baiano og Eranio end ikke er nævnt, gør vel sagtens dette grå endnu mere gråt. Men ...
Det er værd at huske på, at alle store klubber har deres nedture, og det er netop i nedturene, de viser deres sande jeg og viljen til at komme tilbage. For mere end hundrede år siden var Derby fx i flere FA Cup finaler – og vi er med endnu! Ja, det er værd at huske på.
Seneste blogindlæg
Chat på voresfodbold.dk
Seneste kommentarer
Nå, nu er den fikset efter en omgang hårdt arbejde (hvor kan man hurtigt glemme meget, især sprog)...
Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo.................0:4 AC Milan-Arsenal...
Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo............1-2 AC Milan-Arsenal..................2-0...
Skiferien lurer lige om hjørnet, så jeg poster lidt i forvejen... Leverkusen-Fc Barcelo. 1-3 AC...
I et oplæg til en engelsk bog om CM/FM's 20 års jubilæum inviteres man til at indsende artikler. Et...
FC Vestsjælland vandt lørdag 1-0 over en anden 1. divisionsklub Brønshøj. Det skete i en...
Næstved tabte snævert til Brøndby i testkamp
Næstved gav superligaklubben Brøndby kamp til stregen i testkamp lørdag. Kampen sluttede med...
AB tabte lørdag hjemme i testkamp mod Herlev efter føring ved pausen. AB - Herlev 1-2
Esbjerg hentede 2-2 ude mod SønderjyskE
Esbjerg hentede fredag 2-2 i testkamp på udebane mod SønderjyskE, skriver Randers FC Frie fans...
Arsenal-Blackburn 1-0 Schalke 04-Mainz 05 2-0 Stoke-Sunderland 2-1 Manch City-Fulham 3-0 HSV-Fc...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com




About Niels
Indsend kommentar