Et kvarters arbejde gjorde Liverpool tre point rigere…

...og de fik samtidig indhentet Arsenal på 6. pladsen. Er LFC nu ude i en realistisk chance for at nå tilbage til CHL?

Der var ikke spillet mange minutter, før underholdningen startede. Det var Heskey fra Villa, som for øvrigt tidligere har spillet i den røde bluse, der først fik en oplagt chance, men han dirigerede hovedstødet lige i favnen på Pepe. Downing, som kom til Liverpool fra dagens modstandere, fik en varm modtagelse da han var tilbage på sin tidligere hjemmebane. Ti minutter spillet og hjørnespark til The Reds. Downing trodsede buh-råbene og smed bolden indover, hvor Jonjo Shelvey, som lige er kommet retur til Anfield efter et succesfuldt lejeophold hos Blackpool, fik hældt bolden videre med hælen – det gjorde Suarez også og hvem stod der? Det gjorde Bellamy heldigvis, og sådan blev dete 1-0.

Få så øvet de afslutninger - ellers kommer det til at koste
Fem minutter efter scoringen var der hjørne i den anden side. Bellamy (igen Bellamy – han er her der og alle vegne) sparkede læderet hårdt på forreste stolpe – og den tidligere hockeyspiller fra Slovakiet Martin Skrtel satte panden på. Så stod der 2-0 på tavlen, og nu begyndte jeg at drømme om tenniscifre. Reelt virkede kampen lukket, for Liverpool sad stort set på alt. Og ret beset, skulle sejren have været større, men det skete ikke. Suarez havde gode forsøg – men ak. Igen var stolpen og overliggeren i vejen. Den engelske kommentator oplyste, at det nu var 17 gang Liverpool ramte træværket – kors i skuret – 17 GANG!! Jeg ved ikke, om de har interne konkurrencer til træningen, hvor de for at træne præcision skal ramme træværket. I så fald bør de holde op med det, og bytte det ud med ganske almindelig skudtræning.

Offensivt gjorde pool det godt, men sejren skulle have været minimum to mål større – jeg kan allerede høre dem nu, der siger ’ja ja – men tre point er tre point, og det er sejren der tæller’. Jovist – men alle ved, at mange mål giver selvtillid – både til ham der sætter den sidste fod på og til holdet. Har holdet spillet en god kamp, mast modstanderne og høvlet fire-fem bolde i kassen, så smiler de muligvis lidt bredere, end de gør, hvis de har domineret en kamp totalt men kun formået at score på to af sine chancer. Desuden er det ingen skam at kæmpe for at blive bedre – og det kan Liverpool sagtens blive. De skal være effektive foran mål – ellers kommer det til at koste – ligesom mod Fulham!!!

Kurs mod CHL??
Allerede nu er der snak om, at Anfield-drengene har kurs mod, og kan nå tilbage til toppen af poppen (og her hentyder jeg ikke til reality programmet – men naturligvis kampen om pokalen med de store ører. I ved, den som Liverpool hev hjem da ”Miraklet i Istanbul” fandt sted i 2005. Jeg synes, at der er meget at glæde sig over. En stærk defensiv som har lukket færrest mål ind i PRL (13 styk). En mere og mere dominerende offensiv, som kommer frem til mange chancer. Et hold der sprudler – har selvtillid – tror på det – og ikke mindst er sultne efter succes. Der mangler bare én ting i mine øjne før LFC kan komme i nærheden af CHL – flere mål. Jo flere mål - jo flere sejre, forudsat defensiven kan forblive tæt som et sylteglas.

Jeg mener, at Liverpool mangler en angriber mere. Suarez, Kuyt, Carroll og Bellamy er hver især gode spillere – men det er ikke en frygtindgydende kvartet hvis vi bedømmer på antal mål. Transfervinduet åbner snart – det bliver spændende at se, hvad der sker. Aviserne er godt i gang med at koge deres ’transfersuppe’, og både Villa fra Barca, Fletcher fra Wolves og Tiote fra Newcastle (som godt nok er midtbane - men alligevel) skulle være interessante emner for LFC…uanset hvad, bliver det spændende – og uanset hvad, håber jeg der kommer spillere til, som kan bidrage med de mål jeg bliver ved med at efterlyse...

YNWA