Fantastiske le Fevre

Vi fortsætter fejringen af landsholdets 100-års fødselsdag med en artikel om Ulrik le Fevre, der var i Goal i 2006.

Da de tyske tv-seere skulle kåre årets mål i Bundesligaen for sæsonen 1971/72, var der en række perler at vælge mellem. Men ét skilte sig dog ud. Borussia Mönchen-Gladbachs Ulrik le Fevre havde begået en genistreg i hjemmekampen mod Schalke 04. Via en fremragende teknik, et af hans varemærker, var det lykkedes ham på snævert område to gange at jonglere bolden over hovedet på sine oppassere, inden han hamrede kuglen i kassen og scorede, hvad der blev ”Tor des Jahres”. Og trods alle de andre succeser, han opnåede, vil nævnte mål altid være det, le Fevre huskes for.

Talentfabrikken i Vejle

Som mange andre dygtige, danske spillere på den tid havde Ulrik fået sin fodboldopdragelse i Vejle Boldklub. VB var ganske enkelt en talentfabrik udover det sædvanlige (navne som boldkunstneren Tommy Troelsen, førnævnte Simonsen, forsvarsklippen Johnny Hansen og fantastiske le Fevre selv repræsenterer noget af det ypperste i både VB’s og DBU’s historie), og VB var som følge deraf også lunt placeret i toppen af dansk fodbold.
Ulrik spillede hele 28 af sine 37 A-landskampe som Vejlespiller. Det skyldes især de to ”sædvanlige” faktorer for den tids spillere: DBU ventede til 1971 med at tillade professionelle at spille for DBU; og de udenlandske klubber behøvede ikke, og var heller ikke meget for, at give danske spillere fri til landskampe, da forbudet endelig blev løftet.
Og en så vigtig og dominerende spiller som le Fevre måtte virkelig kæmpe hårdt med klubledelsen i både Mönchen-Gladbach og Club Brügge, hvor han kom til i 1972, for at få lov til at få de yderligere ni landskampe, det dog blev til. I øvrigt vandt Ulrik ikke engang en tredjedel af de landskampe, han deltog i. Jo, det var andre tider…

Succes i Bundesligaen

Da Vejle Boldklub vandt DM i 1971 og 1972, var Ulrik le Fevre for længst smuttet sydpå til Bundesligaen og Mönchen-Gladbach, hvor der ventede masser af omtale, succes og to tyske mesterskaber. Efter at have været fast mand stort set fra sin Vejle-debut 25/4 1965 (3-1 over KB) var det en drøm, der blev sand, da Borussia Mönchen-Gladbach i 1969 lagde et lukrativt tilbud på bordet, en 3-årig kontrakt og samtidig en af de største, en dansk fodboldspiller indtil da havde tegnet.
Ulrik gik direkte ind på et stærkt Borussia-mandskab, spillede 29 ud af 34 kampe i sin første sæson i Bundesligaen og formåede at score otte gange. Og i de to sæsoner, der fulgte, var der virkelig bid: 61 kampe og 13 mål senere var han dobbelt tysk mester! Altså krydret med årets mål 1972.
Så det kom bag på mange, såmænd også ledelsen i Mönchen-Gladbach, der havde den virkelig store pengepung klar, at Ulrik foretrak at rykke til Brügge, hvor pengene faktisk var endnu større, da hans kontrakt udløb sommeren 1972. Men han ville prøve noget nyt, en ny kultur og et nyt land, og få tjent mange penge, mens der endnu var tid til det, så tyskerne måtte bøje sig – og noget modvilligt sælge den danske offensivspiller.

Belgisk medaljeregn

Det blev til tre belgiske mesterskaber, en sejr i pokalturneringen og en tabt UEFA Cup finale, der dengang blev spillet som to finalekampe, ude og hjemme. Selv om Brügge, med bl.a. den danske superkeeper, Birger Jensen, faktisk spillede lige op med Kevin Keegan og Co. så måtte de brave belgiere se sig slået sammenlagt med cifrene 4-3.
Den legendariske Ernst Happel var le Fevres og Brügges træner i disse succesrige år. Han fik det optimale ud af ikke bare danskerens, men hele truppens kundskaber, kulminerende i 1978 med endnu en tabt Europa Cup finale, denne gang i mesterholdenes række, hvor modstanderen atter en gang hed Liverpool. Men da var le Fevre rejst hjem til Vejle efter i 1977 at have afsluttet sit belgiske eventyr med at vinde the double, og han nøjedes med at sidde foran Tv’et og heppe på sine belgiske venner.

VB – the Very Best

Allerede i en alder af 32 år kvittede Ulrik le Fevre karrieren som spiller. Han sluttede af med, hvad der dengang var ”verdensrekord”, nemlig mesterskabet i tre forskellige lande. For Vejle Boldklub var landets bedste i 1978, den første sæson med professionel fodbold herhjemme, og Ulrik le Fevre var en af de bærende kræfter på mesterholdet, der vandt med fire points ned til Esbjerg og fem ned til AGF.
I den afsluttende kamp vandt Vejle med hele 5-1 over Køge, og Ulrik benyttede lejligheden til at vise, at nok trak han sig tilbage, men han gjorde det med stil. Der var bestemt flere fodboldår i hans vævre ben. Det handlede for ham alene om stoppe på toppen.
Siden hen har Ulrik knap så succesrigt været både træner og manager for VB, der af uransagelige grunde har mistet evnen til at producere talenter i samme grad som tidligere. Hvilket i øvrigt kan være lidt af et problem for Ulrik le Fevre, da han i dag er ansat i den norske spillerhandler Eric Solers agentur.

Tor des Jahres

Men hvad le Fevre end har bedrevet det til med kampe, mål og medaljer i fodboldens verden, så vil han altid blive husket for én ting: Et øjebliks Bundesliga-genialitet en efterårsaften i 1971, hvor han lopper bolden over først en modstander, og dernæst over en modstander mere, for så at hamre kuglen i kassen. Og det er såmænd meget mere, end de fleste fodboldspillere opnår.