Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Fin fynsk sejr i velspillet træningskamp

Niels's billede

OB slog fortjent Horsens 4-1 i gårsdagens træningskamp.

Der var ikke kø foran Odense Atletikstadion, der i øvrigt er nabo til Tre-for Park, da OB tog imod Horsens i årets første hjemmekamp som optakt til den nye Superligasæson. Men nogle hundrede var vi dog samlet, især fædre med et-to-tre børn på feriehygge eller ældre herrer, som tog hul på sæson nummer 60+ som OB-fans. Og så var der enkelte vigtige: Randers FC' træner Michael Hemmingsen eksempelvis. Han bor så også kun fem km fra åstedet...

OB åbnede kampen bedst og hold stilen i to gange 45 minutter. Troels Bech må have været meget tilfreds med, hvad han så, mens Johnny Mølby må have været dybt bekymret.

Kampen var velspillet fra OB's side. Horsens havde en periode på 7-8 minutter i hver halvleg, hvor de sad på bolden, men ellers styrede OB begivenhederne. Fremhæves bør keeper Jesper Christiansen, fordi han spillede hele kampen uden at blive skadet, den odenseanske nordmand Espen Ruud, der er Superligaens bedste og mest angrebsivrige back, og unge Martin Schoop, der sikkert svingede dirigentstokken over midtbanen på en facon, der bragte minder om hedengangne striber som Nicolai Stokholm og Kim Ziegler frem med hver deres styrkesider in mente.

Men der var lovende takter over hele linjen, også hos den nye, unge franskmand Mohammed Diarra, som dog nok må finde sig i at skifte midtbanen ud med bænken til en start, når Hans Henrik Andreasen er helt fit igen, og Traore er kommet hjem fra sin (tilladte!) ferie.

Målene blev sat ind af Johansson (2), Gislason og Hans Henrik Andreasen, som nikkede kuglen i kassen på det hjørnespark, han netop var blevet skiftet ind til. En fin entre, må man sige.

Dog var klubberne fælles om et problem: Deciderede goalgetters har de åbenbart ikke efter at have solgt hhv. Utaka og Macena. OB's bedste forsøg på en spids var atter slidstærke, men ugiftige Gislason, som nok scorede, men det var nærmest ved et uheld, mens Horsens havde klodsmajor Toft helt fremme som targetman i bedste Joe Jordan-stil, og ja, han scorede også, men resten af tiden lignede han det, som han formentlig er: En udmærket 1. divisionsangriber.

Samlet set var det en løfterig åbning på træningskampene. Næste hjemmekamp er den 9. juli klokken 14 mod AGF, også på "atletikken".

OB's trup til kampen var - med efterfølgende vurdering:

1. Jesper Christiansen (7)
2. Espen Ruud (10)
4. Hans Henrik Andreasen (7)
5. Anders Møller Christensen (7)
6. Mohammed Diarra (7)
8. Tore Reginiussen (02)
9. Rasmus Falk Jensen (02)
10. Andreas Johansson (10)
11. Morten Skoubo (--)
16. Jacob Schoop (10^)
17. Mads Toppel (--)
21. Rurik Gislason (7)
23. Cedric N’Koum (prøvespiller - 4)
24. Bashkim Kadrii (7)
25. Christian Sørensen (4)
26. Daniel Høegh (7)

http://www.ob.dk/artikel/ob-er-paa-rette-vej.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/Jesper_Christiansen_(fodboldspiller,_f%C3%B8dt_1978)

http://da.wikipedia.org/wiki/Espen_Ruud

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

OB mod Randers FC

Revancherer Randers sig fra første rundes pauvre indsats, eller holder OB ved og gør Bech glad med endnu en (smal) sejr?

Dejligt, at Superligaen er i gang igen!

OB vinder over Brøndby

OB følger fint op på de gode takter fra træningskampene og slår en noget tamt Brøndbyhold på udebane.

En god start for fynboerne, må man sige.

Linket sender dig til et sted, der skulle være garant for en nogenlunde objektivt beskrivelse af kampen:

http://www.sporten.dk/superligaen/broendby-dukkert-i-premieren

Debut til Emil i dag :)

Så får OB Emil Larsen på banen.

Jeg kan desværre ikke selv overvære det, men er man i Odense, er der gratis adgang klokken 14 på atletikstadion, hvor OB og AGF krydser klinger i den sidste træningskamp før den nye sæson - og Emil "debuterer".

http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/ob/articl...

De handler da i det mindste part two

Hvis denne holder vand og ej er en and, er han en velkommen mand i det fynske land!

http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/medie-ob-sikrer-sig-emil-larsen

PS.

Og så spiller OB træningskampe mod ligeværdige modstandere, hvilket absolut også kan bruges til noget..
Tjaaa!! - BIF spiller selvfølgelig også med ligeværdige modstandere, modstand fra den tredje-fjerde bedste tyske række, eller var det den femte, ihvertfald kampe mod hold med trupper der ikke er mere værd, end gylpen på ét par Bendtner-underhylere.

Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......

de handler da, idet mindste..!!

OB henter spillere ind og opruster truppen så den er gearet til opstarten.

Og man må sige at de er flere bådslængder foran den synkende BIF skude, som nok igen må friste en tilværelse i bunden sammen med de unge semi A-talenter fra egne rækker, som slet og ret ikke matcher andre suppe-hold.

Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......

Træningskampe kan bruges til noget...

Han var ikke ligefrem dominerende mod Horsens, men han må jo kunne noget, ham Cedric N'Koum. OB har i hvert fald givet ham hele fire år.

http://www.ob.dk/artikel/cedric-nkoum-skifter-til-ob.aspx

Tilbage

Seneste kommentarer

Udsat II

Jeg har fx lige trukket mig fra og med sommeren af - måske for at komme en fyreseddel i forkøbet?!

Adios Sif

Ja, som man spåede fra dag 1 i denne sæson: Sif havde ikke det, der skal til!

Udsat gruppe..

JA OS TRÆNERER ER ET UDSAT FOLKEFÆRD..:-)

100 +

Det må da være nok med 100 + mio. kroner - i hvert fald hvis Bif blir oppe. Og sådan som Silkeborg...

Brøndby har fundet penge - bare ikke nok...!

Det er dagen der på for Brøndby, og enten sidder slipsedrengene netop nu og slikker deres sår efter...

Hvem tager turen ned sammen med Brøndby.!!

Formsvage Horsens redder stumperne, og sender Brøndby ned til de fortabtes avenue. Hvad man så...

Spiller godt

Men i det mindste er der fremgang at spore i spillet :) Det blir ikke Brøndby, der rykker - direkte...

Bundgys hvergang de gule går på banen...

Alle omkring de bonnede gulve har nok at gøre med at skaffe penge til næste løn. At de slet og ret...

Bundgys i Esbjerg

Mon en evt. nedrykning overhovedet er med i Brøndby-kalkulerne? Nå, det er fortsat tæt i bunden....

En skorpes eventyr

Ja, jeg var så heldig at både støde på og læse den, da jeg researchede til artiklen. Den rager, som...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.