Hold kæft hvor er jeg træt af andre folks meninger. Kendetegnende for de fleste er, at de er helt hen i vejret. Der er dog få, der er enige med mig. Deres meninger er således acceptable.
Tabloidtåber
Hvis man åbner formiddagens tabloider, er der altid læserbreve fra tåbelige tomgangspersoner, som mener en masse og for det meste om ligegyldigheder. I øvrigt mener jeg at Stig Tøfting er tatoveret. I øvrigt mener jeg at statsministeren har heddet Rasmussen i alt for mange år. I øvrigt mener jeg at ”i øvrigt” er to trælse ord.
Andre steder er danskere blevet passet op for at svare på overfladiskheder. Hvordan er den danske sommer? Skal du se Vild med Bubber? Er Anders And en (avis-) and?
Det er da at holde folk for nar, når man pladrer en avis ind i dens slags andedamsvås. Det er jo latterligt. Og jeg ved, jeg har ret, for jeg læser det meste!
Tv-tåber
Men intet af det slår sportssiderne, der altid, simpelthen altid, er smækfuld af meninger om alt mellem meningsløshed og sporadiske pointer. Taget i betragtning I tabte 17:0, lagde I så den rette taktik? I er nummer et med 209 point ned til nummer to, men tror I på mesterskabet? Var det vigtigt at score i 1. minut? Hvad tror du selv …
Jo, sgu’. Noget slår det: Det er de såkaldte fodboldeksperter, der efterhånden er flere af end tilskuere på Essex Park. De tvinges ud i at have meninger om fodboldstøvler, vind og vejr og x antal øvelser i hvis og hvis min røv var spids … Det er faktisk også lige før, der er flere fodboldkanaler end hjerneceller under en tifosi. Det er i hvert fald tæt på.
Det er da at holde folk for nar, når man pladrer en fodboldkamp ind i den slags nonsens. Det er jo latterligt. Og jeg ved, jeg har ret, for jeg ser det meste!
Oraklet
Det sværeste er sådan set, at jeg har ret. Altså, ikke bare i ovenstående, men altid. Jeg har ret. Jeg ved mere om målmandsposten, end Peter Schmeichel gør, mere om indersider, end Jon Dahl gør, og mere om brændte straffespark, end Preben Elkjær gør. Det sidste er i hvert fald sandt – desværre …
Jeg forstår derfor heller ikke, der er folk, der har meninger om mine meninger. Hvad er meningen?! Det er da komplet åndssvagt at være uenig med mig, for jeg har jo ret. Vil de bare udstille deres dumhed? Har de en pervers trang til latterliggørelse? Eller er de virkelig bare stupide?
Jeg har sågar læst mishagsytringer om fx mine klummer. Altså, man kan da bare holde øjnene væk. Det svarer jo til, jeg frivilligt skulle gide læse lort eller se lort, jeg ikke gider læse eller se – og så oven i købet have en mening om det. Ha! Latterligt. Det kunne jeg da aldrig finde på …
fm-forum.dk
I det hele taget synes jeg, folk skulle tage sig lidt sammen. Når jeg har udtalt mig i en tråd, må den være at betragte som lukket. Hvad der kommer derefter, kan jo kun være ”enig”. Og er det ikke det, der kommer, er det jo synd for staklen. Bl.a. bliver jeg jo så nødt til at svine ham til, så han en gang for alle fatter, hvem der har ret.
Og så er der alle dem, der opfordrer til tolerance, åbne sind og lødig debat. Fri mig for det semibuddhistisk ævl. Det er sådan noget lyserødt pladder, populister som Søvndal og Simon Emil smører deres politiske cykelkæder med. Sidder de mon også ned og tisser?! Hvis jeg endelig skal være uenig med en eller anden, er det da irriterende med folk, der maner til besindighed. Hvad Fanden har besindighed med meninger at gøre?
Det er jo ligesom dengang, man gik i skole og fik at vide, at ham den rødhårede med stritørerne og kaninfortænderne også skulle være her, eller man skulle undlade at mobbe hende Gitte med den slemme hestefetich og konstant jord under neglene. Må jeg bede om mine himmelblå!
Så hold kæft hvor er jeg træt af andre folks meninger. Det skal de fandeme have at vide. Hele tiden. Og igen. Folk er jo idioter ...
fmg
Og det er derfor, det er så pokkers vigtigt, I får gang i fmg igen. Vi mangler modvægt til ham, der har skrevet det ovenstående – meget!
Seneste blogindlæg
Chat på voresfodbold.dk
Seneste kommentarer
FC Vestsjælland vandt lørdag 1-0 over en anden 1. divisionsklub Brønshøj. Det skete i en...
Næstved tabte snævert til Brøndby i testkamp
Næstved gav superligaklubben Brøndby kamp til stregen i testkamp lørdag. Kampen sluttede med...
AB tabte lørdag hjemme i testkamp mod Herlev efter føring ved pausen. AB - Herlev 1-2
Esbjerg hentede 2-2 ude mod SønderjyskE
Esbjerg hentede fredag 2-2 i testkamp på udebane mod SønderjyskE, skriver Randers FC Frie fans...
Arsenal-Blackburn 1-0 Schalke 04-Mainz 05 2-0 Stoke-Sunderland 2-1 Manch City-Fulham 3-0 HSV-Fc...
Jeg syntes bare at han "lige" er blevet vist ud..`!!! har vi "allerede" spillet otte kampe..jeg...
Jep Sir B - Suarez er med igen mod Tottenham mandag...men hvad mener du med 'allerede'?? Han har...
Arsenal tabte point men Newcarstle kom foran Liverpool. Villa Boas går after 3 pladsen men jeg tror...
Brønshøj tabte, Viborg vandt i onsdagens testkampe
Onsdagens testkampe i 1. division: Brønshøj - FC Nordsjælland 1-3, Viborg - Kjellerup 6-1, ifølge...
øhhh....er hans karantæne allerede udløbet...!!
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com




About Niels
Indsend kommentar