Fru Fortuna - Hjørring!

Jeg er jo (herostratisk) kendt for at tale kvindefodboldens sag. Forklaringen på denne tale er dels, at jeg flere gange har overværet en af mine døtre spille fremragende 7-mandskampe med ligeså meget fodbold i som alderssvarende drengekampe, dels at jeg mener, det i det hele taget er vigtigt for folkesjælen, at folket dyrker idræt – og så kan det sgu’ ligeså godt være et socialt spil som fodbold – og dels at kvinderne er et større ”område” af verden end de andre egne, fodbolden endnu mangler at erobre. Og hvorfor så ikke få den (økonomiske) del med, som kvinderne repræsenterer?

Fræk Forman
I denne sags ærinde og til et hedengangent fodboldsite interviewede jeg i 2003 en australsk kvinde ved navn Alison Forman, der dengang var 34 år og dermed en af de rutinerede kræfter på et af Danmarks bedste kvindehold, Fortuna Hjørring – og såmænd også på det australske landshold, der i hvert fald i Australien havde opnået en vis berømmelse. Aussierne havde nemlig taget lidt mere end fodboldtrøjen af og ladet sig fotografere halvnøgne til en kalender.
Jeg var af den opfattelse, at det faktisk var en sørgelig baggrund at få omtale på, for billederne kan være nok så flotte, men det skulle da gerne være spillet på banen, der sælger. Men mediestuntet virkede – og som Alison sagde: ”Hvis jeg siger David Beckham …”
Men fodbold er traditionelt et kønsfascistisk område forbeholdt enten slanke mænd, dem, der spiller, eller tykke mænd, dem, der kigger på, eller gamle mænd, dem, der bestemmer, og således vil det nok være et stykke ud i fremtiden. Jeg er dog stadig af den overbevisning, det ikke er til kvindefodboldens gavn, at de smider tøjet, som jeg heller ikke synes, der er nogen grund til at takke alverdens Beckham’er og Christiano Ronaldo’er mv. for at ækle sporten til i undertøj, barberede brystkasser og parfume.

Fru Fortuna
”Vi lavede den kalender op til OL i Australien i år 2000. Den var i sort/hvid og meget smagfuld og ikke pornografisk på nogen måder. Vores målsætning var simpelthen at skabe opmærksomhed i et land med mange forskellige sportsgrene,” fortalte Alison mig.
På det tidspunkt havde hun for længst rundet de 200 kampe for Fortuna og scoret mere end 50 mål trods sin tilbagetrukne på Fortunas midtbane. Hendes dansk var i øvrigt ligeså formfuldendt som hendes spil, da hun havde boet i Danmark siden 1992.
”Vi ville i mediernes søgelys. Vi mente, at hvis alle talte om os, kunne det være, folk ville komme at se os spille. Det er måske ikke den bedste måde at skabe opmærksomhed på, men det virkede for os. En måned efter vi udgav kalenderen, spillede vi en kamp i Sydney mod Kina, hvor der kom over 10.000 tilskuere. Det var en stor forandring i forhold til vores tidligere kampe. Men for at fastholde opmærksomheden i længden er det dog kun resultaterne, der tæller,” sagde Alison.
Med sine blot 1,64 m har hun ikke fyldt meget i landskabet, men hvis man googler Alison Forman, kan man få syn for sagn: Det er bestemt nydelige 1,64 m, som slanger sig iblandt andre hos ”The Mathildas”, som det australske kvindelandshold kaldes. Derfor kan det heller ikke overraske, at Alison Forman og de andre Matildaer på det australske kvindehold fik den ønskede, intense mediedækning under OL på hjemmebane. Så jeg bad hende give sin mening om dækningen af kvindefodbold herhjemme.

Dengang som nu
”Generelt synes jeg ikke, at mediedækning af dansk kvindefodbold er tilfredsstillende. Det bliver den nok ikke, før de danske hold får lavet en række gode resultater i de store, internationale turneringer. Fortuna Hjørring har tidligere nået finalen i UEFA Women’s Cup, og så kom dækningen også. Begge finalekampe blev vist direkte i TV, hvilket var et stort skridt frem for damefodbolden herhjemme,” sagde Alison, der i øvrigt var med til at tabe finalen til det meget stærke, svenske hold fra Umeå.
” Jeg synes, der klart er fremgang i dansk kvindefodbold set i forhold til 1992, hvor jeg spillede min første sæson for Fortuna.. Men klubberne i Danmark skal også være bedre til at lave PR for deres sport og deres spillere,” mente Alison.
Hun ville dog ikke ville gå så langt som til at sige, at der skulle laves en dansk pendant til The Mathildas kalder, men gentog: ”I længden er det kun resultaterne, der tæller.”

Fodboldspil
Da sitet, jeg interviewede Alison for, var et site for elskere af det spil, der dengang hed Championship Manager, men nu går under betegnelsen Football Manager, var det naturligt at spørge til, hvorfor hun mon troede, det ikke var (er) muligt at vælge de bedste kvindeligaer til sit spil.
”Jeg er sikker på, at hvis fx Championship Manager gjorde det muligt, man kunne vælge et kvindehold og spille i en af de store kvindeligaer, ville spillet appellere meget, meget mere til piger og kvinder, end det gør nu. Spillet ville få et bredere publikum og et større marked end hidtil. Men i denne verden er kvindefodbold under herrefodbold. Vi kan kun håbe, at det bliver mere lige.”
Jeg takkede derefter pænt af, men husker endnu interviewet som et af de hjerteligste, jeg har lavet. Man bliver ofte mødt med en ”åh, nej, endnu en journalist”-attitude, men i sjældne tilfælde som dette var interessen for projektet gensidig og blev fulgt op af flere forklarende mails.
Det ændrer dog ikke på, jeg stadig er af den opfattelse, at div. kalendere og lignende er en dum leflen for en mandsdomineret verden og dermed en sørgelig baggrund at få omtale på.
Men billederne var sgu’ flotte. Sådan er det da heller ikke …

EM i Finland
Det danske kvindelandshold har kvalificeret sig til næste års EM i Finland. Da deres afgørende kvalkampe mod Ukraine blev vist i TV, har jeg en klar forventning om, det bliver muligt at følge de danske kvinder i slutrunden også.
Med succes i det nordøstlige hjørne af Europa vil kvindefodbolden formentlig får et boost herhjemme – uden jeg tror, det vil blive bare tilnærmelsesvis som håndboldens. Jeg håber dog, det vil et markant ryk i den rigtige retning. Jeg ser ingen grund til, fodbolden skal lade en halv verden stå uerobret hen.
Der er naturligvis også en risiko for, Danmark falmer – det har herrerne jo også præsteret før – og så er vi lige vidt. For med Alison Formans ord, er det (heldigvis) resultaterne, der tæller. Så forza Danmarks kvinder, behold trøjen på, mens spil røven ud af bukserne!