Generationsskifte inden VM?

I skyggen af landsholdets VM-succes, og med diskussionerne herom i mente, føler jeg at det er på tide, at berøre det uundgåelige emne: - Er det Morten Olsens uvildighed til generationsskifte eller er det mangel på unge offensive kræfter der er grund til at Danmarks startoffensiv har en gennemsnitsalder på 30,2 år - inklusiv Bendtner vel at mærke.

Med en "start"-offensiv startende fra midtbanen som blandt andre tæller Poulsen (29), D. Jensen (30), Martin Jørgensen (34), Jon Dahl (33), Grønkjær når han er klar (32) og Rommedahl (31), er der vel ingen tvivl om at der med et år til VM er ét stort problem i vente - Nemlig generationsskifte.

Hvad der skyldes Morten Olsen at holde fast i disse rutinerede kræfter kan enten baseres på snæversynethed eller simpelthen manglende kvalitet i anden række.

Morten Olsen er ikke nogen dum mand, og med tanke på at han ikke har særlig meget at tabe, er der ingen decideret grund til at fastholde en ældre stamme, som vi så ham gøre mere i starten af sin tid på landsholdet.
Han har da også - med gennem succes - gennemført et generationsskifte i forsvaret.

På den defensive midtbane har landsholdet en betonstøtte i en Christian Poulsen, som trods store kreative mangler, er en vital spiller i Danmarks "nye" 4-1-2-3 - og desuden er i udmærket form - så defensivt må man sige at landsholdet er dækket fint ind! - Dog forbeholdt at Christian Poulsen holder sig skadesfri.
Hans position må siges at være den mindst inddækkede, hvis Danmark skal spille med én defensiv midtbanespiller.

I offensiven er her dog et helt andet behov for unge kræfter.

I de seneste kampe har vi set hidtil rutinerede kræfter som Jon Dahl og Martin Jørgensen spille anderledes sløvt, ukreativt - og herudover forsvinde helt ud af kampene.
Rommedahl spiller svingende og det trækker ofte unge spillere som Bendtner ned i tempo og niveau.

Jeg er vældig klar over at der er forskel på at score mål i Feyenoord og Ajax ift. at score mål i Brøndby og Esbjerg, - men balancen skal findes.
Vi så hvordan det gik i belgien-holland i år 2000, hvor generationsskiftet kom for hurtigt efter Laudrup-brødrene - og alternativt Frankrig i år 2002 hvor skiftet overhovedet ikke kom.

Lad os dog prøve at kigge på faktum:

Som det ser ud nu spiller Danmark fortrinsvist med et angreb der tæller Jon Dahl som tresquartista, Bendtner i toppen, og henholdsvis Rommedahl på højre og Grønkjær/Kahlenberg/Bendtner etc. på venstre.

Vi har før set at Kahlenberg har sin stærkeste side i tresquartista-rollen, hvor han spiller både hurtigere, mere direkte og mere fysisk end Jon Dahl.
Hvor Jon Dahl på det sidste lægger bolden enten tilbage eller til siden, ser vi en Kahlenberg der altid har front mod mål, og derved kan lægge de afgørende afleveringer.

Grønkjær er nu også blot en gennembrudsspiller, der kan gøre en forskel i en halv times tid, og kan derfor formentlig ikke bruges fast på landsholdet. I kulissen står unge spillere som Schöne, Enevoldsen og Vingaard(hvis han får spilletid).

Om de får chancen, eller om Morten Olsen freder Jon Dahl og sætter Kahlenberg ud i venstre side må kun tiden vise, men personligt er jeg fortrøstningsfuld iht. et forestående generationsskifte.

Nu må tiden bare vise om Morten Olsen har modet til det!

- Denne blog er ment som start på diskussion, så i må meget gerne komme med jeres tanker om det pågældende emne!