Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

At græde blandt jublende venner

Jev's billede

Der var spillet næsten en time, og jeg var anspændt. Den chancemæssige smalkost bidrog ætsende til min stedse tilstedeværende tvivl. Får vi nogensinde det mål?

Det gjorde vi. Få minutter senere faldt Han i feltet og fik tilkendt et straffespark, som ikke var der, tacklingen var ren. Skuespil kunne man ikke kalde det. Hans fald var genuint, bolden blev tacklet ind i Hans fødder, Han mistede balancen, Han faldt. En naturlov. Men straffe var der ikke.

Han sparkede selv, og Han scorede.

Enhver, som så kampen med samme briller som jeg, må have frigivet alle sine hengemte frustrationer ud i et forløsningens jubelbrøl i dette nu. Det gjorde jeg også. Først. Men ikke mange splitsekunder senere ramtes jeg af en sælsom smag i munden. Nok var vi omsider kommet foran mod Bolton, men jeg kunne ikke fryde mig udelt. Det var jo Ham, som havde scoret. Det var Ham, som jublede i Vores trøje. Og det var Ham, som blev hyldet af de jublende venner, jeg aldrig havde mødt, men dog kunne se, og hvis ignorance jeg kun kunne ryste på hovedet af.

Det var Ham, som over en sommer havde transformeret sig selv fra helt til skurk. Fra Gud til Fanden. Men ikke en djævel. Ikke længere.

Jeg hørte Hans sang og væmmedes. Var ellers blevet så glad for den spotske omskrivning, en anden person havde lavet af en anden spillers sang. Den, hvor vi sang ”Who’s that cunt they call Ronaldo. Who’s that cunt we all abhor. Engineered a transfer bid from the cunts at Real Madrid. Now he won’t be hearing ‘Viva’ anymore.” Sidste linje er en reference til ‘Viva Ronaldo’, antageligvis den mest sungne sang på Old Trafford i sidste sæson. Og også den sang, der nu gjaldede ud over Stretford End.

Jeg havde følt mig intellektuelt forhånet, da Cristiano Ronaldos drømme om et sommerskifte til Real Madrid forliste, og Han blev konfronteret med fansenes, vores, indignation, og svarede: ”Men det går over. Et par gode mål, så er alle glade.” Jeg har foragtet Ham lige siden for at anfægte min og alle andre United-tilhængeres intelligens. Men i dette øjeblik, hvor Han blev tilbedt efter en straffesparksscoring, indså jeg, at Han måske havde ret, og det gjorde kun mit had stærkere. Mere stædigt. Nogen må huske at hade Ham. Huske, at man ikke tilgiver Fandens forræderi efter to måneder. Og når andre glemmer, må det være mig.

Hans spind af løgne er så omfattende, at Pinocchios næse ville gå fra Danmark til Sydafrika, hvis det var ham, som havde fortalt dem.

Den første kom efter Champions League-finalen, hvor han var klar i mælet om sin fremtid: Han ville ikke forlade Manchester United endnu.
Klip til et interview med AS. Her var han lige så klar i beskrivelsen af sit ønske om at skifte til Real Madrid, og at ”det ikke stod til diskussion”. Dengang kom det næsten som en lettelse. Vi ville miste verdens bedste fodboldspiller, men også et væsen, man ikke længere nærede respekt endsige sympati for. Vi ville miste en forræder.

Jeg vil synes om det hold, jeg holder med. Hvad er ellers pointen?

Samtidig var det en lettelse, fordi det markerede en umiddelbar afslutning på en alenlang saga med rygter, diffuse udtalelser, løgn og bedrageri, hvor United blev holdt for nar af en af deres egne. Af en af vores egne. Nu handlede det blot om prisen.

Men modsat undertegnede taler Sir Alex Ferguson med hjernen frem for hjertet, og han overtalte endnu en gang Ronaldo til at blive. Eller også gjorde han det bare klart, at Ronaldo under ingen omstændigheder kunne forlade klubben.

Så Han er her stadig. Desværre, vil jeg den dag i dag stadig sige. For ingen vil være på hold med Fanden, og ingen burde tilbede Ham.

Hvorfor skriver Jev ikke

Hvorfor skriver Jev ikke mere? Det er noget af det bedste på siden sådan som jeg lige ser det.

Drilleri reprise reprise

Nu kan de fleste spillere her jo gøre gavn i Derby :-)

Ok, nu driller jeg, men jeg tror stadig Derby fører her på blogen både med fans og blogs

Og helt enig, det ville blive kedeligt, hvis vi var enige.

Også enig med det med trøjen. Jeg kunne godt finde Chelsea spillere og især en ex. træner jeg ville elske at hade, hvis de var i United, Arsenal eller Liverpool....

A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk

Drilleri reprise

"Jeg er ikke enig i Niels i alle hans betragtninger især ikke omkring Tevez, han er altså bare en spiller jeg elsker at hade."

Det er så i orden :)

"Og så er jeg ikke enig i JEV omrink Steven Gerrard."

Do.

"(...) Men Liverpool har 2 spillere jeg godt kan lide og måske gerne så i Chelsea, og dom har en helt anden attitude end dem jeg har omtalt. Udover Gerrard er det Torres...."

De måtte også gerne komme til Derby - altså, football not horses :D

"Så jo, vi er forskelige..."

Ellers blev siden også lidt kedelig i længden!

Jeg tror stadig, blusens farve kan betyde meget for, hvordan en spiller opleves.

Drilleri

Hej Morten

Jeg er en meget alvorlig person, der hverken driller eller provokerer.

Nej jeg kender ikke ovennævnte personer personligt, men jeg udtaler mig om deres attitude. Behandling af dommere og medspillere og deres arrogance.

Jeg er ikke enig i Niels i alle hans betragtninger især ikke omkring Tevez, han er altså bare en spiller jeg elsker at hade.

Men måske usympatisk er et lidt for hårdt ord, men jeg står stadig ved magt, at jeg ikke bryder mig om nævnte spillere.

Jeg håber ovenstående også vil dække JEV's ønske om en uddybning.

Og så er jeg ikke enig i JEV omrink Steven Gerrard. Jeg er bestemt ikke tilhænger af Liverpool, mit "hadehold" nr. 3. Men Liverpool har 2 spillere jeg godt kan lide og måske gerne så i Chelsea, og dom har en helt anden attitude end dem jeg har omtalt. Udover Gerrard er det Torres....

United har derimod ikke en enste spiller jeg gerne så i Chelsea, ej heller Ronaldo. Ronaldo er en god fodbold spiller, men han vil ødelægge moralen. Og man kan få 2-3 stjerne spillere for samme pris.

Og så er jeg ikke enig med JEV med Nani.....

Så jo vi er forskelige...

Men min ærlige mening uden at provokerer er at Manchester United har flest spillere jeg ikke bryder mig om, og derfor nok også grunden til de er mit "hadehold" nr 1, helt ubetinget.

A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk

Det må betegnes som drilleri

Ingen af os her .... går jeg ud fra .... kender omtalte personer. Når Per nævner dem som usympatiske må det være drilleri eller oplevelser med hvad personerne er blevet citeret for i pressen..... og den kan man som bekendt ikke altid stole på ... hvis nogen sinde ;)

Arbejde er ikke alt ...

Hvorfor usympatiske?

Jeg kunne godt tænke mig en begrundelse for, at Rooney, van der Sar, Rio, Tevez og Fergie er specielt usympatiske.

Den eneste United-spiller, foruden Ronaldo, jeg ikke bryder mig om, er Nani.

At de fem skulle være mennesker, det er svært at fatte sympati for, kan jeg kun erklære mig uenig i. Det er vel bare en fans generelle, forudindtagede holdning til rivalernes spillere, ligesom United-fans, jeg selv inklusive, er nogle af de eneste, der anser Steven Gerrard for at være usympatisk.

Forskønner de det hold, du hader, og skoser det hold, du elsker, vil du hade dem.

Skåret ud i pap: Jeg mener, det er forkert at skyde United i skoene, at de har flere usympatiske spillere end andre hold. Det handler om dit eget tilhørsforhold.

Sherlock Holmes in action

En tilfældig valgt opstilling:
Van der Sar - Hollænder og derfor med et selvbillede, der er præget af en tro på at komme fra verdens bedste fodboldskole. Var verdens måske bedste keeper forgangne sæson og har i sin karrieres efterår noget at have sin arrogance i.
Brown - Han er da OK.
Ferdinand - Lærte lektien da han troede, han kunne se stort på FA’s forlangender og udeblev fra en dopingtest. Står altid i skudlinjen og bliver nødt til at virke afvisende både på banen og overfor pressen, hvis tingene skal hænge sammen.
Vidic - De har jo en tendens til at marchere, hvor han kommer fra, men jeg synes, han er en fremragende fodboldspiller, og er han idiot eller lignende, ved jeg det ikke.
Evra - Lad mig sige det sådan: Franskmænd, hudfarve desuagtet, har generelt en Napoleon i maven (og det er ikke en fordom, hvis det er sandt)
Fletcher - Respekt!
Anderson - Uden nykker, ingen driblekunst, men jeg finder ham hverken usympatisk eller dum.
Giggs - Mere respekt!
Rooney - Havde han været popstjerne, var han allerede gået ned. Verdensberømt som 16-årig skoledreng, omgivet af malkende agenter og den altædende presse. Han er sikkert ikke den hurtigste knallert på havnen – men det var Charlie George ved Gud heller ikke. Usympatisk? Idiot? Det skal jeg ikke bedømme. God? Ja!
Ronaldo - Her vil jeg henvise til Jevs desværre meget præcise udsagn.
Berbatov - Jeg synes faktisk, han er en pudsig fyr, selv om han vist lavede en kvart Ronaldo for at slippe fra Spurs til MU. Han virker hverken usympatisk eller dum på mig, men han har en helvedes god målnæse!
Tevez - Hans enorme, for hans fodboldkulturs direkte atypiske arbejdsrate gør ham på forhånd til en speciel spiller for mig. Jeg tvivler ikke på, han synes, han er Maradona den Anden, men det er nok også nødvendigt, hvis du skal begå dig. Usympatisk finder jeg ham ikke.
O’Shea - Vidunderligt at den slags spillere, der bygger på de klassiske dyder, stadig finder vej til hold, der vinder titler. Godt for alle drenge, der endnu drømmer – og beviset på, hårdt arbejde kan betale sig.
Park - Ham har jeg ingen mening om. Jeg er endda ikke sikker på, jeg synes, han er speciel dygtig. Det virker sikkert bare godt på det asiatiske merchandisesalg at ha’ sådan en fyr.

Det var dem, der spillede for nylig mod Blackburn. Det beviser IMO, sympati eller idioti oftest hænger sammen med, hvilken trøje en spiller bærer i kamp.

Men modsat Sherlock Holmes har jeg selvsagt ikke altid ret ;) - forza meningsudvekslinger!

Men hvorfor har MU de største....idioter

Måske du har ret Niels...

Jeg kender ikke mange fodboldspillere, andet en en enkelt landsholdkæmpe og en dansk mester i superligaen... Som begge er meget flinke.....

men jeg synes bare der findes så mange usympatiske spillere i United......

Og jo de findes også i Barcelona, Milan, Inter, Juventus og Bayern ... etc....

Men at der er så mange samlet i United.... ja....

A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk

Sympati er mange ting

De fleste stjerner er generelt ikke videre sympatiske, og det skyldes sikkert en blanding af vindermentalitet, nødvendig afstandstagen til div. rygklappere og en konstant fokusering på kommende opgave.
De stjerner, jeg kender, er dog elskværdige og nede på jorden, når man får dem på tomandshånd. Det gælder sikkert også de fleste.
Så sympati eller antipati hænger nok sammen med, om man sympatiserer med den trøje, de bærer i kamp eller ej.
Indrømmet skal det dog være, at CR's offentlige salgsskilt er en skamplet på hans virke.

OB

Nej, det har jeg ikke..........

Og nu er jeg ikke den største OB fan, så jeg har ikke set mange kampe med OB :-)

Men godt for OB hvis det er sandt....

En Drogba fan.....

A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk

Har du tænkt på at OB´s Djiby

Har du tænkt på at OB´s Djiby Fall faktisk godt kan minde lidt om Drogba

Drogba

Stadig Chelsea, men skadet, men heldigvis kan Anelka finde netmskerne

A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk

Hvor er Drogba nu?

Hvor er Drogba nu?

Sikke en fan............

Pu ha....... sikke en fan...

Tænk at blive så gal på sit holds ubetinget største stjerne...

Men jeg er fuld af forståelse. Uden at jeg kan drage sammenligninger med stjerne status, havde jeg en det også svært med Drogba's udmelding om han ville væk fra Chelsea efter Mourinho's fyring sidste år. Eller Frank Lampards mere eller mindre udmelding om at han gerne ville følge Mourinho....

Stor skuffelse, men hvis de ikke vil være en "True Blue", så lad dem rejse... Nu blev de heldigvis, og er vist meget tilfreds med at være i Chelsea.... Om det skyldes penge eller Scolari vil jeg være usagt.

Men at blive så gal på dit holds største stjerne må være hårdt.

Jeg synes ellers Manchester United samler på usympatisker spillere og iøvrigt også en træner ( Selv om jeg har stor respekt for ham)
Lad mig bare nævne nogle få usymatiske mennesker der spiller i United, jeg tror sgu de samler på dem:
Rooney, van der Saar, Rio og især Tevez(Sidstnævnte et virkelig usympatiak menneske), tidligere havde de også Nistelrooy, Bechham og for den sags skyld Schmeichel (Hvis det ikke lige var fordi han var enstor dansk målmand)

Men nej jeg bryder mig bestemt ikke fan af Manchester United, det er mit hadehold nr. 1, før Arsenal og Leverpøl....

Men alt i alt, lad C. Ronaldo komme til Real Madrid....

A True Blue

A true blue.... i fodbold
og noget helt andet end fodbold: Køb mine farveblyanter på www.farveblyanten.dk

Sikke følelser du kommer igennem

Wauv - en fantastisk beskrivelse. En sand Man. Utd. fan. Dejligt at høre når følelserne er i kog og blodet ruller.
Dukke-drengen spiller godt fodbold det kan vi jo nok ikke komme uden om ..... men han er sgu en dukke!

Nu hvor jeg har dig .... er her ....eller hvad man siger. Hvis du gider skrive et indlæg om The Busby Babes og den 6. februar 1958 - så ved jeg vi er mange der vil læse med ;)

Ps.
http://www.telegraph.co.uk/sport/football/cristianoronaldo/3183767/Crist...

Viva Jev Guldpen!

Som ved din sidste entry må jeg bare spontant juble over at ha' læst, hvad jeg lige har læst - uden jeg dermed har taget egentlig stilling til det. Dog ligeledes som ved sidste entry skal det nok også komme.

Godt at ha' United med på bloggen til at supplere Chelsea og Liverpool. Nu mangler vi bare Arsenal, så er the big four alle repræsenterede!

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

Tilbage

Chat på voresfodbold.dk

  • 11:10:12 Tonton ola Moukoku - giver mening hvis man har spillet CM okring årtusindskiftet
  • 11:10:36 *Zola
  • 11:11:20 *omkring
  • 11:11:39 *hvem flytter rundt på mit tastatur?!
  • 12:19:07 er der noget at sige til at man kun bruger én finger ad gangen på det dumme tastatur...:-)
  • 12:20:15 det er lige som nar maj gi hike på lummen...
  • 12:20:29 damn....
  • 12:22:34 gider ikke mere...
  • 13:06:00 hehe :)
  • 07:28:17 Derby v. Tree Shaggers flyttet til den 13. marts.
Reload

Seneste kommentarer

Hårdt arbejde

Nå, nu er den fikset efter en omgang hårdt arbejde (hvor kan man hurtigt glemme meget, især sprog)...

MKN "2"

Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo.................0:4 AC Milan-Arsenal...

Sir B #2#

Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo............1-2 AC Milan-Arsenal..................2-0...

Crazylegs # 2

Skiferien lurer lige om hjørnet, så jeg poster lidt i forvejen... Leverkusen-Fc Barcelo. 1-3 AC...

PS.

I et oplæg til en engelsk bog om CM/FM's 20 års jubilæum inviteres man til at indsende artikler. Et...

FC Vestjælland slog Brønshøj

FC Vestsjælland vandt lørdag 1-0 over en anden 1. divisionsklub Brønshøj. Det skete i en...

Næstved tabte snævert til Brøndby i testkamp

Næstved gav superligaklubben Brøndby kamp til stregen i testkamp lørdag. Kampen sluttede med...

AB tabte hjemme til Herlev

AB tabte lørdag hjemme i testkamp mod Herlev efter føring ved pausen. AB - Herlev 1-2

Esbjerg hentede 2-2 ude mod SønderjyskE

Esbjerg hentede fredag 2-2 i testkamp på udebane mod SønderjyskE, skriver Randers FC Frie fans...

Pixi runde 1

Arsenal-Blackburn 1-0 Schalke 04-Mainz 05 2-0 Stoke-Sunderland 2-1 Manch City-Fulham 3-0 HSV-Fc...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.