Hvorfor fodboldtræner ?

Hvorfor er man fodboldtræner ? Det er et spørgsmål, man ofte stiller sig selv. Alt i alt er det overvejende, en meget positiv oplevelse, at være fodboldtræner, specielt for mit vedkommende.

Og jeg vil klart anbefale andre, med interesse for fodbold, at blive træner, især i ungdomsafdelingerne, for der mangles virkelig trænere, rundt om i de danske klubber. Men når det er sagt, bør man tænke sig om en gang, inden man træder ind i ”løvens hule”, for det er virkeligt et sted, hvor man får sin sag for – både psykisk, fysisk, og mentalt, men bliv endelig ikke skræmt, for det positive overskygger, langt det negative, der altid vil opstå, når man har med mennesker at gøre.
Hvis man virkelig gerne vil, og man er lidt usikker om det virkelig er mig, vil jeg tilråde, om man startede som hjælpetræner, - for at snuse lidt til atmosfæren.

For mig er det ikke vigtig, om jeg træner det ene, frem for et andet hold. Det der er det afgørende er, om det hold man har under sine vinger, om man så må siger, er villige til at lette, - og det helt fra selve spilleren over kammerater, venner, og selve familien. Hvis de vil men, har svært ved at lette, så er det at, man kan gå ind - og gøre en forskel -.

Jeg selv, træner årgang 2000 i Nykøbing Sjælland, hvor der er 22 spillere, at motiverer så alle føler de er værdsat. Tro det, men et puslinge hold, skal der lægges lige så meget, energi og sjæl i, hvis man skal have det til at fungere optimalt, som hvis det havde været højere/ældre rangerende hold.

Men man skal ikke tro, man kan klare det hele selv, specielt når der er hele 22 spillere, hvor drengene/pigerne, er på forskellige niveau, og har forskellige ambitioner. (Det med ambitioner, er nok snare forældrene), når vi snakker de små årgange.
Jeg/klubben er så heldig, at der er hele to fædre, som også bistår ved træningen, og med tiden er de da også, blevet rigtige træner, så nu er vi hele tre træner, til vores årgang, som vi dog har splittet op i to hold. For det med ambitionerne, kan man tydelig mærke, ikke kun fra far og mor, men så sandelig også fra spillerne, når man går i anden klasse.
Udover at vi nu er tre trænere, har vi også fået hjælp fra en storebror til en af spillerne, så nu består træner staben af hele fire mand høj, dejligt/positivt dvs. vi nu er, en træner til kun fem/seks spiller.
Så nu er muligheden optimalt, for lære at den enkelte spiller, individuel ting.

”Mit” hold har jeg overtaget, af en anden træner i klubben, og det var før de var startet i børnehaven. Så der var virkelig en opgave, at ta´ fat på, som skulle løses. Tænk, at få en flok livlige og glade rollinger til at, høre, se, forstå, lære, opservere, og ikke mindst stå/sidde stille, når man prøver at forklare dem, at nu er vi til fodbold, og ikke der hjemme, hvor der er andre regler.

Men hvis man går ind til opgaven, med den indstilling, jeg er en vinder, børnene er vinder, sammen får vi det hele til at fungere, (forældrene får vi med senere), så er det ingen sag.
Jeg selv syntes, at når træningen er vel overstået, og når alle er glade og tilfredse, så føler jeg at missionen lykkes.

Og husk endelig at få dit baglands opbakning.

God fornøjelse til kommende trænere, for vi mangler jer virkelig – ude i klubberne

De gladeste fodbold hilsner, Tækkeren