Jan Heintze

Her kommer beviset for, at i fodbold er kløgt og hurtig spilopfattelse mindst det samme værd som fysiske fortrin og knaldhårde tacklinger - ellers havde Jan Heintze ikke haft en chance!

Med sine blot 170 cm og 65 kg skulle man mene, Jan Heintze var for lille til international forsvarsfodbold, men venstrebacken Jan er stadig den, der har spillet flest landskampe i træk for Danmark, nemlig 52, og han har et hav af titler fra sin tid i hollandske PSV Eindhoven – så det passer nok, at en lille og vågen...

Nærmest hollandsk
Jan Heintze rejste i 1982 som knap 19-årig fra sin opvæksts Tårnby for at flytte til den hollandske traditionsklub PSV’s hjemstad, Eindhoven. PSV havde købt den talentfulde kantspiller i Kastrup, hvor han slog sine første folder på eliteniveau. Med Jan på holdet var Kastrup året før rykket ud af datidens Superliga, så den ambitiøse og talentfulde ungsenior ønskede at fortsætte i den bedste liga – eller udlandet. Der var henvendelser fra andre klubber i det storkøbenhavske ved siden af pæne tilbud fra udlandet, men Jans mor (!) mente ikke, han skulle flytte hjemmefra, før han var 18, så han tog et år mere i Kastrup.
Ventetiden gav ham mulighed for at sortere i de mange tilbud, og det lader til, det var godt, hans mor fik holdt på ham et år mere, for han må i hvert fald siges at have ramt rigtigt. Han har i dag ingen planer om at vende tilbage til Danmark og føler sig mestendels hollandsk. Konen og de to børn er også hollændere, og i Eindhoven, hvor han har boet i mere end 25 år, har han en af sine mange foretagender, en fabrik, der bl.a. binder bøger ind og ligeledes står for alle PSV’s tryksager. Han er ydermere ude at se alle PSV’s hjemmekampe. Det begyndte han på, da han holdt op med at spille dem. Engang imellem bør man altså lytte til sin mor!

En tur til Tyskland
Men Jan har ikke kun spillet i Holland. Fra 1994 til 1999 spillede han i Tyskland, først to år for Bayer Uerdingen, hvor det var så som så med succesen og endte med nedrykning efter anden sæson, og de sidste tre år for himmelstormerne fra Bayer Leverkusen, der var under ledelse af den dengang nærmest magiske fodboldfanatiker, Christoph Daum, hvilket kastede hele tre top 3 placeringer af sig – men ingen mesterskaber. Nok var de sæsoner i Leverkusen nogle af de bedste år i Jans fodboldtid, og nok Leverkusen var virkelig på sit højeste og en konstant udfordrer af de største, både i Bundesligaen og i Champions League, men familien boede stadig i Eindhoven. Da kontrakten med Leverkusen løb ud, var det derfor naturligt for ham atter at skifte til PSV og vinde nogle flere titler.

Knas med Ricardo
Jan Heintze var potentiel landsholdsspiller gennem mere end 15 år. Derfor kan hans endelige facit på 86 kampe i rødt og hvidt, i en perioden hvor der blev spillet knapt 150, forekomme lidt spagt. Men Jan havde nogle afbræk i sin landsholdskarriere, og ydermere blev han som ung ikke altid udtaget eller sad på bænken. Der var flere om den venstre backplads, han tidligt blev omskolet til af de visionære fodboldfolk i PSV. Mærkeligt at tænke på, at Danmark engang havde et landhold, hvor en venstre back, der ellers vandt hollandske mesterskaber på stribe og i 1988 såmænd også sejren i datidens svar på Champions League, nemlig Europa Cuppen for Mesterhold, han var ikke sikker på at spille... Men især betød en tvist, der i 1991 opstod med daværende landstræner Ricard Møller Nielsen, ”Ricardo”, et ophold i Jans landsholdskarriere.
Modsat i dag var div. europæiske hold- og landsholdsturneringer ikke ordentligt samkørte. Derfor skulle Jan vælge mellem at spille en vigtig kamp for PSV eller tage med landsholdet til det nu opløste Jugoslavien for at spille en EM-kvalkamp. Den kamp var egentlig nyttesløs, da Danmark allerede havde tabt kvalifikationen til Jugoslavien. Jan tog med alligevel for at vise sin gode vilje, men opdagede, at Ricardo ikke havde tænkt sig at lade ham starte inde – selv om Ricardo kendte de betænkeligheder, Jan havde i forhold til PSV over at skulle rejse med til kampen – hvilket fik Jan til at forlade lejren og rejse hjem.
Udfaldet blev, at Ricardo gav Jan et års karantæne fra landsholdet. Da den endelig var overstået, var Jan plaget af en knæskade og kom således ikke med på det hold, der først fik Jugoslaviens borgerkrigsbetingede afbudsplads ved EURO 1992, og siden vandt EM. Ricardo endte altså som sejrherre i denne tvist, og Jans tid på landsholdet syntes at rinde ud, selv om han dog spillede enkelte landskampe yderligere under Ricardo.

Anfører efter Tysklandstur
I 1996 trådte svenske Bo Johansson til som landstræner, og han tog prompte Jan Heintze med igen, selv om han havde rundet de 33 år. Derpå slap Jan ikke pladsen, før han som anfører, nu under Morten Olsen, ved VM 2002 måtte lade sig parkere på bænken, da den ulidelige varme hos slutrundens asiatiske værter ikke passede ham. I mellemtiden havde han suppleret de tre kampe i EURO 1988 med kampe ved VM 1998, EURO 2000 og altså VM 2002, så sammenholdt med en fornem afslutning som anfører fik Jan alligevel en flot karriere på landsholdet – trods afbræk og udfald.
Efter VM 2002 meddelte han, det var slut i rødt og hvidt. Det skete omkring hans 39-års fødselsdag. Han tog en sidste sæson for PSV og vandt i 2003 således, som knap 40-årig, sit sidste af i alt ni hollandske mesterskab, som oven i købet krydres med tre pokaltitler og som nævnt sejren i datidens Champions League.

Jan i dag
Jan Heintze mener, at selvfølgelig har han passet på sig selv, men levet som super-professionel har han aldrig. Det er ikke derfor, han holdt så længe i gamet. Han har blot lyttet til sin krop og ikke ladet sig presse til at starte, hvis han ikke var fuldstændig fit – og så har han ellers spist, hvad han ville, og også taget sig en øl til, hvis han havde lyst. Fornuft og mådehold frem for alt ser han selv som den bedste forklaring. I dag nøjes han dog med at se fodbold, enten i sin egenskab af scout eller for hyggens skyld, og holder sig ellers fit med golf og tennis. Der kan det sikkert også betale sig at være lille og vågen...