Johnny Hansen

Næste i rækken af portrætterede landsholdsspillere er Johnny Hansen. Følgende er som sædvanlig bygget på en artikel om samme, der var i Goal i 2006.

Der er spillere, der konstant fører sig frem og larmer på banen, til træning, overfor holdkammerater og managers, i pressen etc. Der er dem, der kæmper for at nå til en position, hvor de vil kunne tillade sig at være sådan. Og så er der dem, der ”bare” udfører deres metier. Johnny Hansen, en af dansk fodbolds mest vindende spillere, er af sidstnævnte kaliber.

Ud af glemmebogen

Det er faktisk pudsigt, at Johnny Hansen er gået lidt i glemmebogen, for hans titelsamling er imponerende og indeholder bl.a. danske og tyske og europæiske mesterholdstitler. Men det hænger uløseligt sammen med, at den solide vejlenser udenfor banen aldrig var den, der førte sig frem på andres bekostning. Iblandt hans mange holdkammerater i Bayern München, hvor han spillede i fra 1970-76, var både verdens bedste libero nogensinde, Franz Beckenbauer, den geniale midtbanestyrmand Paul Breitner og spasmageren Sepp Maier, der i mange år var blandt verdens allerbedste målmænd – så der var såmænd også rigeligt med folk til at føre sig frem…
Og så hænger glemselen nok også sammen med, at Johnny Hansen spillede sine 45 landskampe, med tre mål til følge, i en tid, hvor Danmark tabte mere end vandt. Johnny gik kun fra banen som sejrherrer 16 gange i sin landskampstid. Bemærkelsesværdigt er det også, at han i disse 45 kampe aldrig fik et kort.

VB’s bedste back til Bundesligaen

Vejle Boldklub er en af traditionsklubberne i Danmark med adskillige mesterskaber og pokaltitler at være stolte af. Og Johnny Hansen, årets spiller i Danmark 1967, spillede for Vejle i to omgang. Fra 1962, hvor det endnu kun 18-årige talent debuterede med en 3-1 sejr over Haderslev, til 1968, hvor han skiftede til 1. FC Nürnberg, og igen fra 1976-78, hvor det lykkedes ham at vinde sit første danmarksmesterskab i den sidste sæson, han spillede på topplan.
Hans skifte i 1968 fra Vejle til Nürnberg skabte i øvrigt en del virak i den danske presse og hos DBU. Johnny havde lavet en mundtlig aftale med tyskerne, hvilket var nok til, han blev sat af landsholdet, der jo fulgte DBU’s oldnordiske regel om ikke at have professionelle på landsholdet. Så selv om der intet skriftligt forelå, var Johnny færdig med landsholdet – for denne gang.
De to sæsoner, Johnny spillede for 1. FC Nürnberg, gik udmærket, selv om klubben røg ned efter første sæson. Hans spil var selvsagt præget af, at han først skulle vende sig til det noget højere tempo, det større engagement både på og udenfor banen, og konstant at få sin indsats bedømt af det fodboldgale Sydtyskland. Men hvor han i begyndelsen faktisk kunne tvivle på, om talentet virkelig rakte til Bundesligafodbold, endte han altså med at turde tage den ultimative udfordring i tysk fodbold: At spille for Bayern München.

Succes i storbyen

Og hvilken udfordring og sikke et udkomme: Seks succesrige sæsoner i metropolen München blev det til. De fem første sæsoner var han fast mand på det hold, der bl.a. vandt tre europæiske mesterholdstitler i træk (Johnny blev dog ramt af en blodprop bag knæet op til finalen i 1975, hvorfor han måtte nøjes se kampen på TV), hvilket må siges at kunne matche en hvilken som helst anden dansk fodboldspillers klubsucces. Det blev også til en pokalsejr i 1971 samt tre tyske mesterskaber i rap fra 1972 til 74.
I 1976 spillede han den sidste sæson for Bayern. Spillede er nu så meget sagt. Han fik set det meste af sæsonen fra et sæde på reservebænken og besluttede sig derfor til, han havde set nok Bundesliga. Han trængte til at komme hjem til Danmark, til Vejle og til den lokale boldklub, som havde brug for hans assistance.

Retur med succes

Johnny Hansen sluttede selvfølgelig (!) af med manér ved først at vinde pokalen i 1977 efter en 2-1 sejr i en medrivende finale mod B1909; og som nævnt kom mesterskabet i 1978, i den første sæson med professionel fodbold herhjemme. VB vandt foran Esbjerg, AGF og OB. Som det ses, var det før, københavnerne satte sig på det hele…
For ligesom at sætte streg under sin karriere vandt Vejle hele 5-1 over Køge i Johnnys afskedskamp – ni dage før hans 35 års fødselsdag.
I Islands hovedstad Reykjavik afsluttedes samme år Johnnys tid på landsholdet. I en kedelig sommerkamp mod Island, der endte 0-0, blev han taget ud i pausen i sin 45. landskamp og sidste landskamp.
I de cirka ti år, han var med i landsholdssammenhæng, fik han spillet sammen med alle de andre, store danskere i 70’ernes fodbold, bl.a. Ulrik Le Fevre, Henning Jensen, Per Røntved, Birger Jensen og Allan Simonsen – og ville som dem have haft et meget større antal kampe på landsholdet, hvis deres udenlandske klubber ikke havde kunnet modsætte sig, at de tog hjem til landskamp.
Men således forholdt det sig altså dengang, og bosserne i Bayern kunne ikke se, hvorfor de skulle risikere at få en af deres absolutte leistungsträgere skadet i en for dem ligegyldig, dansk landskamp.

Den stille mand

Faktum er, at den venlige, vellidte vejlenser stadig går stille med sine succeser, sådan som han altid har gjort. Med de mange trofæer havde han ellers noget mere grund til at gå at støje, end de fleste primadonna-nykkede, forkælede fodboldfyre, der konstant fører sig frem og larmer på banen, til træning, overfor holdkammerater og managers, i pressen etc. i stedet for bare at udføre deres metier.