Og lad det være sagt med det samme: Randers ryger ikke ned!
Randers har da visse svagheder, bevares, men det har alle hold i SAS Ligaen. Man kan spille bagom FCK’s forsvar, især på backerne, man kan udmanøvrere BIF’s midtbane ved enten at isolere Krohn-Dehli eller Farnerud, man kan slå OB – formentlig – ved at lægge pres på bagkæden, der er ved at synes temmelig bedaget, og AGF kan man altid slå, hvis blot dommeren er objektiv. Etc.
RFC som bundhold
Randrusianerne led i dag under bundholdets kranke lod: At tabe selv om man ligeså godt ku’ ha’ vundet. På samme sæt og vis nød odenseanerne godt af at være topholdet, der faktisk ikke tror, det kan tabe og derfor heller ikke gør det.
Det var under alle omstændigheder en tempofyldt kamp, mere spændende og intensiv end egentlig velspillet, men stadig med fodbold af den slags, man sukkede efter for 5-8 år siden. Der var adskillige opspil og afslutninger fra Randers’ side, som kun en velspillende Roy Carroll i OB’s mål ødelagde, mens Kevin Stuhr, der faktisk burde ha’ været udvist efter sit overfald på Caca i begyndelsen af 2. halvleg, i den anden ende også viste sit værd.
Samtidig var Søren Berg bedre end Utaka, Damborg mindst på højde med Djemba-Djemba, Søren Petersen klasser over Henrik Hansen, skændselen fra Horsens, der nok scorede sejrsmålet – som Kevin Stuhr havde haft, hvis skuddet ikke var blevet rettet af – men ellers tabte bolde alle vegne, og så var Junior bestemt ligeså giftig og god, som dengang han var iklædt fodbold-Danmarks førende trøje. De andre på banen var lige gode og lige indstillet på at give publikken en fightende fodboldfornøjelse.
Randers FC ryger ikke ned. I dag matchede de OB til fulde. Randers så ud til at være bedre end FC Nordsjælland, SønderjyskE, Esbjerg og HB Køge samt Silkeborg og for den sags skyld også FC Midtjylland. AaB er måske en my bedre, men kun på medvindsdage, for det pinlige kollaps i Esbjerg trækker meget ned i det ålborgensiske regnskab.
Hold fat i Faxe
Mit bud er i hvert fald, at HB Køge – det giver næsten sig selv – og Silkeborg – trods den gode start – samt FCM – der er forladt af selvtillid – og FCN – som er ligeså stabile som mælkebøttefrø i en trækvind – ender under RFC. Og at Faxe med hans konstellation af gamle EM-koryfæer er den rigtige blend for Randers.
At Faxe så stadig er BIF-supporter, giver nu og da en smule bøvl iblandt supporterne. Det er selvsagt utilfredsstillende, han ikke vil skade Brøndbys titelchancer. Men os, der ser meget SAS Liga, ved, at på den måde er han på linje med en hel del dommere. Og sådan er det jo bare. Det er åbenbart svært at fløjte retfærdigt mod et fyldt Brøndby Stadion – eller som gammel favorit at afskrive BIF.
Jeg tror altså på Faxe, og efter i dag tror jeg også på Randers. Truppen skal stives af, bredden række længere end til Ricki Olsen, men tegningen til et solidt SAS Liga mandskab er der.
Jeg er sikker på, Odense ikke skal spille så ufokuseret én gang til mod Randers, for så får vi klø.
OB som tophold
At Odense sejrer i dag, skyldes som nævnt ”topholdsfaktoren”: Selv om holdet ydede sæsonens værste kamp, var det, som om det ikke i tvivl om, det ikke ville tabe – og pænt sikre på det ville vinde.
Utakas føringsmål, der bliver annulleret for offside, er ganske vist onside, men det ved kun vi tv-seere, der kan få situationen fra fem forskellige vinkler i superslow. Linjedommeren kan ikke andet end tro, den kære Utaka, der (om målet havde talt eller ej) spiller sin dårligste kamp i den stribede trøje til dato, er offside – og det slår ikke de striwede ud. Der er på den måde flere kendelser, der tipper Randers’ vej, nævnt er allerede Stuhrs overfald, der havde givet 30 dage ubetinget, hvis det var sket på Diskotek Den Rallende Luder, men stadigvæk mister OB ikke troen på egne evner.
Og efter Henrik Hansens heldig føringsmål, flot sat op af den evigt stridende Absalonsen, rykker OB ti meter tilbage, tætner kæderne og knuser Randers’ ellers ivrige offensiv. Til sidst er det nærmere 2:0, hvad dog ville have været misvisende cifre, end 1:1.
Ex-OB, nu RFC
I indledningen nævnte jeg det med flere Randersspillere, der er gamle OB’ere. FC’s anfører, den lille Kenneth Møller, som sled og slæbte, er jo også – samt Tobias Grahn, der blev skiftet ind til sidst. Da jeg så ham entre banen, den langlemmede, selvfede svensker, erkendte jeg endeligt, hvor langt vi er nået i Odense på tre år. Han er ganske enkelt ikke en spiller, der er god nok til at løfte et hold. Og han løftede heller ikke Randers en millimeter!
Det er det, jeg mener med, at Randers skal have truppen stivet af. Letbenede overløbere med kulørte støvler og ishockeyhår må vige. Ind skal fightende fodboldspillere. Bare én Søren Berg mere ville skabe underværker.
Nu håber jeg på Randers’ vegne, at Hr. Fyrtårn, Mr. Nygaard himself, snart bliver kampklar. Hvis RFC går til stålet på den måde, som de gjorde i Odense denne mandag aften, og får følgeskab af en goalgetter som ham, så er Randers snart ude af suppedasen og pænt oppe i stillingen. Hvis truppen så oven i købet bliver suppleret med kvalificeret dybde, så er der ikke langt til medaljer.
Junior og Nygaard, der bliver fodret af Berg og Kenneth Møller – samt ham den ekstra, Randers mangler … Det bliver et smukt forår i Kronjylland!
Fynsk forår
Mest spændende bliver det dog for denne signatur at se, om der virkelig er hold i OB’s titelbejleri. Når West Ham byder 3,8 mio. pund for Djemba-Djemba den 1. januar, har vi så kapacitet og potentiale på bænken? Kan vi finde afløseren? Når Dortmund byder 6 mio. euro for Utaka, træder Caca så i karakter i stedet? Når Helveg trækker sig tilbage, har vi så forudset det?
Etc.
Der er ingen tvivl om, at OB’s foretrukne 11 er mesterskabsværdige. Men Både FCK’s og Brøndbys bænk er bedre besat. Der er meget sandhed i den gamle frase, at mestrene bliver dem med den stærkeste bænk, og her mangler OB som Randers en del – endnu.
Seneste blogindlæg
Chat på voresfodbold.dk
Seneste kommentarer
Nå, nu er den fikset efter en omgang hårdt arbejde (hvor kan man hurtigt glemme meget, især sprog)...
Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo.................0:4 AC Milan-Arsenal...
Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo............1-2 AC Milan-Arsenal..................2-0...
Skiferien lurer lige om hjørnet, så jeg poster lidt i forvejen... Leverkusen-Fc Barcelo. 1-3 AC...
I et oplæg til en engelsk bog om CM/FM's 20 års jubilæum inviteres man til at indsende artikler. Et...
FC Vestsjælland vandt lørdag 1-0 over en anden 1. divisionsklub Brønshøj. Det skete i en...
Næstved tabte snævert til Brøndby i testkamp
Næstved gav superligaklubben Brøndby kamp til stregen i testkamp lørdag. Kampen sluttede med...
AB tabte lørdag hjemme i testkamp mod Herlev efter føring ved pausen. AB - Herlev 1-2
Esbjerg hentede 2-2 ude mod SønderjyskE
Esbjerg hentede fredag 2-2 i testkamp på udebane mod SønderjyskE, skriver Randers FC Frie fans...
Arsenal-Blackburn 1-0 Schalke 04-Mainz 05 2-0 Stoke-Sunderland 2-1 Manch City-Fulham 3-0 HSV-Fc...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com




About Niels
Indsend kommentar