LFC fik pligtsejr over WBA...

...som blev sat i gang af en kontroversiel kendelse...tør øjnene WBA og kom videre

Allerførst er det dejligt at gøre status efter weekenden. Ja, ja – United fik da også tre point – men skræmmende er de ikke. City buldrer videre og Spurs snittede skalpen af oprykkerne – Newcastle har stadig en kamp til gode og Chelsea kollapsede totalt mod Wengers ”Gunners”. I mellemtiden tog LFC tre point med hjem fra The Hawthorns stadion – I like.

Straffe eller ej..
…vi elsker Charlie A. Som har fået meget kritik siden ankomsten. Den kritik er nok forstummet for en tid, efter han sendte læderet i kassen til 1-0 efter ni minutter. En kontroversiel kendelse tør jeg nok sige. Især fordi Suarez (som jeg tidligere har været ude med riven efter ham med), har haft en grimmer grimmer vane med at smide sig lidt let, og opføre sig som om han stod på Broadway, og ikke på en slagmark. Objektivt set synes jeg dog ikke, at han spillede på kendelsen, da han blev nedlagt i feltet. Han rejste sig faktisk med det samme – appellerede ikke og virkede egentlig lidt overrasket over, at der blev dømt straffe. Charlie A steppede up til 11 meter pletten og hamrede bolden i modsatte side af keeperen. Usvigelig sikker scoring og BUM, 1-0 efter ni minutter og WBA fansene havde på det tidspunkt allerede skrevet manden i sort på hadelisten. Suarez kan i mine øjne ikke klandres for noget i den situation, men at tilhængerne er sure på dommeren er vel ikke noget nyt (han dømte jo straffe til Liverpool for sevan). Men hvorom alting er, nytter det ikke at pive over det – som flere efterfølgende har gjort. Både træner Hodgson og Paul Scharner har kommenteret det, og udtrykt deres utilfredshed. Jeg forstår sagtens, at de er utilfredse med resultatet – det er aldrig sjovt at tabe – men at klandre Suarez for et ’flot fald’ kan jeg ikke tage seriøst. Tag en kiks, kom over det, og op på hesten igen – det er trods alt dommeren der bestemmer.

Flere mål tak
Der var faktisk optakt til flere mål for LFC. Jeg synes de kampen igennem var styrende. Og jeg var ikke på noget tidspunkt bekymret for om sejren var i fare – ohhhh bare det dog kunne være sådan hver weekend. Anyway – Suarez skulle have gjort det til 2-0 efter 35 minutter, da han fik en direktør serveret to meter fra målstregen – men i skudøjeblikket ligner det, at han har lidt balanceproblemer – som jeg selv fik senere lørdag nat…men det er en helt anden historie. Men heldigvis har vi købt Carroll for 300 millioner. En lang stikning til ham – en skidt førsteberøring, og så lige et lille tjat med en yderside – BUM – 2-0, og så var den kamp reelt lukket. Downing var uheldig at ramme stolpen senere – og således endte det altså med en pligtsejr til The Reds - Skøn lørdag aften. Hvis jeg skal konkludere noget på kampen er det, at LFC scorer for få mål. Der er ingen der siger, at det er nødvendigt, at måle sig med City – som jo allerede efter ti kampe har scoret 36 mål, hvilket er ni mere end United på 2.pladsen. Men jeg ville nu gerne have, at der røg flere bolde i kassen. Carroll fik scoret igen, men jeg tror stadig ikke helt, at han har den selvtillid, som er nødvendig. Det der hjælper, er kun at få succesoplevelser med scoringer. Lad det derfor endelig fortsætte på lørdag i hjemmekampen mod Swansea, hvor han gerne må nette et par gange mere. Det offensive arbejde løber alt for tit ind i at den sidste skarpe aflevering lige mangler. Det skal forbedres markant for at holde sig i toppen, og for at komme tilbage på de europæiske fodboldbaner, hvor det er sjovest.