Lokalderby

En ofte brugt term i dansk fodbold er "lokalderby".

Ordets oprindelse
Ordet stammer faktisk fra byen Derby, som ligger i det smukke "Midlands", sådan omtrent i hjertet af England, og er på størrelse med Århus. Englands første egentlige fabrik havde til huse her, såvel som Rolls Royce fabrikken holdt liv i mange familier i et par generationer.
Også i Derby spillede man forløberen for moderne fodbold, der siden middelalderen var blevet dyrket efter varierende regler på tværs af England. Trods uensartede regler fra landsdel til landsdel handlede det grundlæggende og i al sin enkelthed om en kamp mellem to hold, der konkurrerede om, hvem der først kunne få en "bold" i "mål" (både bolden og målene varierede i materiale og størrelse) hos modparten. Og den gruppe mennesker, det lykkedes for først, havde så vundet kampen.
Spilletiden afhang således af, hvor hurtigt dette boldflytteri blev udført, men man kunne faktisk nå flere kampe på en dag, hvis afstanden mellem "målene" ikke var for stor. I øvrigt mindede de første fodboldkampe faktisk mest om rugby. Det var klart nemmere at transportere en bold gennem en handelsgade med hænderne end med fødderne...
I Derby var årets store kampe fastsat til at blive spillet tirsdag og onsdag i påsken. Disse opgør stod mellem medlemmerne af to kirkesamfund lokalt i Derby, nemlig All Saints’ og St. Peter’s (selv om man kan mene, det var lidt snyd, at Sankt Peter sådan skulle klare sig alene mod alle de andre helgener!) – og heraf opstod altså begrebet lokalderby.

Allehelgene – Stk. Peter
Man påbegyndte kampen cirka midt imellem de to store kirker, og målene var så kirkernes hovedindgang. Bid, slag og spark mod en ikke boldførende modstander blev hurtigt erklæret som uregelmenteret, senere også brug af hænder til at føre bolden frem, mens ellers blev der givet og taget af et godt hjerte, og kampene afsluttedes som i dag oftest af med en tur på pubben.
Disse kampe blev årligt spillet helt frem til 1844, hvorefter man fra kirkelig side officielt erklærede dem for slut, dels pga. spillets "ukirkelige" voldsomhed, dels fordi det afholdt pøbelen i at komme til gudstjeneste – hvilket dog ikke forhindrede en masse andre fodboldkampe i at blive spillet. Dette kan man finde bevis for, hvis man dykker ned i det lokale politis historie. Det skulle nemlig udstede godkendelse til en kamps gennemførelse, og der blev udstedt en del. I en periode efter 1844 havde politiet fx deres eget hold ...

Øvelse gør mester
I 1863 blev det engelske fodboldforbund stiftet, og de fælles regler for fodbold blev vedtaget, hvorefter man også i Derby gik over til at følge disse. Det var trods alt noget nemmere at spille bold på en afmærket græsplæne med lige mange spillere på hvert hold og to let genkendelige mål end at fragte en bold på tværs af køkkenmøddinger, smedjer og hestepærer og løbe spidsrod mellem godtfolk og knap-så-godt-folk for slutteligt at skyde bolden mod en kirkedør.
At der så gik mere end 100 år, fra FA’s regler blev indført, til byen Derby fik et hold, der røg til tops i den bedste, engelske række, siger alt om, at det ikke er al øvelse, der bare sådan gør mester.
Og således ender forklaringen om termen ”lokalderby”.