OB før og OB nu

Min gode ven Jens og jeg tog for nylig til Euro-kval i Odense, hvor vi skulle se vort kære OB-mandskab spille.

Vi har et par timers køretur hver vej og får derfor altid snakket en masse, når vi er af sted. Det var jo langtfra første gang, vi krydsede Storebælt i det ærinde, at se OB i Odense.

OB før
Vi begyndte at køre til Odense i ny og næ i begyndelsen af dette årtusinde, hvor vi, begge ex-odenseanere, var havnet på Sjælland. Og i starten var det ikke altid særlig spændende. At tage af sted søndag ved middagstid for at komme frem til Odense en halv time før kick off, købe noget merchandise og geare hinanden op til det store show – for at se OB tabe 2:0 til Viborg i regn, regn og atter regn, for så at køre hjem igen og høre radiosport og konstatere, at alle konkurrenterne vinder …
Hvis vi ikke havde sludret så pokkers godt undervejs, havde vi max. gjort det to gange!
For lignende skete tit. Engang slog vi Farum 7:1, men vi tabte også til Esbjerg og spillede uafgjort mod AB og fuskede en anden uafgjort hjem mod Silkeborg etc.
Og vi græmmede os ofte, når OB’s såkaldte forstærkninger – på stort set samme tid kom fx Jacob Gregersen, Thomas Lindrup, Martin Borre, Nicolai Stokholm og Martin S. Jensen, og at bruge ordet forstærkning om disse spillere fortæller noget om niveauet dengang – entrede banen og viste sig at være overbetalte fusere.
Som nævnt var det oftest samtalen i bilen, der var det bærende element.

OB nu
Det talte vi om, sidst vi var af sted. I dag er vore forstærkninger ikke bare forstærkninger, men mestendels spillere, der ville gå direkte ind i start-11’eren hos hvilken som helst SAS Liga klub. Og ydermere sker der nu det pudsige i Ådalen, at man forlænger med selv de bedste spillere, senest Djemba-Djemba. Førhen solgte OB enhver, der blev budt på. Nu sælger vi kun, hvis buddet matcher overpris.
Og hvem bekymrer sig i øvrigt om Djiby Fall, når Utaka står klar i kulissen? Og hvem er ikke fløjtende ligeglade med Laursen, når Håland træder op? Og vupti! ud af det blå hiver man Gislason frem. Og hvem frydes ikke, når OB leder efter en målmand og finder Roy Carroll?
FCK er landets stærkeste mandskab. Brøndby er bestemt også gode. Men OB er endelig med. Jeg våger det ene øje og påstår, OB er på BIF-niveau.
Det blev Jens og jeg i hvert fald enige om, da vi sidst kørte hjem fra Odense.