Optakt til temaaften - Mindernes landshold

Som en privat optakt til aftenens tema på DR2 - det danske landshold gennem 100 år - har jeg lavet følgende landshold, der dog ikke skal betragtes som et bud på de 11 bedste gennem de seneste 35 år. Jeg har bare en nærmest undseelig og privat beretning pr. spiller, hvilket således er det, der kvalificerer dem til ”Mindernes landshold” – og måske sætter din erindring i sving.

Benno Larsen.
Holbæks målmand i min barndom. Jeg kaldte ham konsekvent for Benny, fordi jeg ikke vidste bedre. Min legekammerat, Carsten, holdt med Holbæk, som dengang lå i toppen af dansk fodbold, og fordi Carsten var sådan en rar gut, kunne jeg også godt li’ dem – og Benny/Benno.

Flemming Nielsen
OB’s fremragende back, som jeg meddelte min far, ville komme på landsholdet efter at have set ham spille ude på stadion første gang. Da han kom det, gik jeg rundt i en uge og sagde: ”Hvad sagde jeg?!”

Jan Heintze
En lille lort, der altid lignede, han skulle til at fnise. En anti-helt, som pludselig var nationens anfører. Jeg elsker underdogs – og så var han wing-back, før wing-backen var opfundet!

Henning Munk-Jensen
Jeg så ikke det store lys i det lange, knoklede rør før den dag, han skiftede til Frederikshavn, hvor jeg er født. Så fra at DE ikke havde en landsholdsspiller, gik jeg over til, at det havde VI. Som FFI’s sidste tid i landets bedste række blev Munkens ophold i fiskerbyen også kort.

Søren Busk
Klub: Westfalia Herne. Det var så tilpas underligt, at jeg faldt for Søren Busk, der oven i købet viste sig at være en fremragende forsvarer, som egenhændigt hævnede os på Sarganis’ Grækenland. Hans overskæg levede ydermere op til hans efternavn.

Heino Hansen
En bette skid fra Midtsjælland, der løb 40 km på literen og var målfarlig samtidig. Hans navnesammenfald med en tysk schlagersanger i sorte solbriller gjorde ham bare endnu mere morsom – og kær.

Flemming Lund
Flåede engang Kevin Keegans trøje itu, da Lunds Düsseldorf mødte HSV, som jeg hadede, fordi alle andre holdt med dem. Så Lund var en sand yndling i mine øjne, selv om hans sidste indhop på landsholdet ikke var gode.

Niels Tune Hansen
Dels havde han samme fordele som Benno Larsen, og dels hed han Niels som mig. Hver gang Niels Tune var med, var jeg også – næsten.

Allan Simonsen
Han var min første fodboldforelskelse. Jeg var vild med Charlie George, men da lille Allan, som jeg troligt fulgte på tysk TV, i 1977 blev kåret til Europas bedste fodboldspiller, følte jeg det, som om en del af prisen var min.

Henning Jensen
Var alt, alt for sjældent med, men debuterede som DS-spiller, hvilket kunne give alle drenges drømme næring. Og en dag købte Real Madrid ham!

Preben Elkjær
Så meget rock’n’roll og op-i-røven-attitude, at de voksne mente, han ikke var noget godt forbillede – det måtte jo gøre ham til mit forbillede. Fik oven i købet karantæne fra landsholdet, fordi han opførte sig for dårligt. Wow! Bendtner, go home …

Hermed er denne vandring ned ad erindringens gade forbi. Jeg tager den igen en anden dag.

PS. På www.dbu.dk finder man mange stats og oplysninger til almindelig underholdning!