Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Overgearet "fed" stemning....

Sir Bryan's billede

78 min. med serie bold, bliver med ét til fuldstændig vanvittig stormvejr af had og fight, og selvfølgelig grundet endnu en åbenlys dommer blødning.

Jeg sidder godt plantet på række seks, lige ud for det ene målfelt, godt igang med at fortærer en "fransk med tilhørende faxe kondi" da jeg pludselig er ved at få det hele galt i halsen da jeg ser hvem der skal være ophavsmand til dette derby, og hvad der senere viser sig, at være med god grund.

Anders Hermansen, en rigtig "humør" dommer, tak til dbu og dommerunionen.

Selve kampen er ikke noget at råbe "hurra" over, og vi (BIF) skal være mere end glad for at den endte som den gjorte. Jeg har sjælent set et Brøndby hold producere så få målchancer i en kamp som denne, hvilket der jo selvfølgelig er OB´ fortjeneste.
Og ved 0-2 burde den vel også være lukket, der er ihvertfald heller ikke på det tidspunkt tegn på andet, alt ånder "fred og ingen fare", Brøndby fortsætter i samme spor, og det fører ikke til én dyt.Og jeg sidder heller ikke rigtig med fornemmelsen af at dette kan vendes, det skal da så lige være med hjælp fra den fuldstændige kropumulige dommer, og det er jo før set at han mangler lidt spænding, og så har han jo magten til at lave en sådan.

Selv mener jeg, og dette er sagt for egen regning, Men hvad jeg lige kan spotte i andre overskrifter er jeg ikke den eneste der mener dette.

Han starter med at "tabe" overblik efter bare 9 min., hvor han giver Traoré et gult, Traoré er iøvrigt den mest akavede spiller jeg til dato har set, han ligner en sprællemand hvor de fleste snore er viklet ind i hinanden, en spøjs fætter som ikke passer ind i dette selvskab, det skal da lige være på hans fysiske evner, hvilket han også brugte i fuld mængde, men det stod bare ikke helt mål med hans evner som spiller.
Nå, men efter det første gule kort var det som om at der manglede en egentlig linie fra Hr Hermansens side, det fløj i luften med dask/slag og taklinger som nok burde havde været fuldt op af flere kort, men dem kiggede spillerne langt efter, de kom bare ikke, ihvertfald ikke på de rigtige tidspunkter, så "alt" hvad Hermansen gjorte kom til at se malplaceret ud.
26 og 29 min. så kom der "endelig" flere kort, men igen på forkerte tidspunkter.
Så score OB, og der falder mærkværdigvis nok lidt ro på, og alle går til pause med en lidt underlig fornemmelse, Brøndby spillerne dog med en kæmpe "fløjte koncert".

Anden halvleg starter som første, skidt spil fra begge lejre. OB vil bare have tiden til at gå, og Brøndby formår ikke rigtig at true de bagerste geleder hos fynboerne.

60 min.Så kommer Hermansen på "banen" igen med et fuldstændigt mærkværdigt gult kort til Stryger Larsen, som senere skal vise sig at få konsekvenser for denne herlige gut, jeg mener, han kommer på banen efter pausen og har ikke gjort sig bemærket med noget der ligner svinske taklinger eller andet såååå lidt længere snor kunne man vel gi`gutten som jo bare spiller med på lige fod som andre der vel nok skulle have haft march order længe inden dette.
I samme minut score Utaka til 2:0, Utaka der efter min mening havde været en kæmpe skuffelse, jeg har aldrig set ham slå så meget ud med armene som igår, men ok det kendetegner vel bare en klasse angriber at score når man mindst venter det.
De næste tolv minutter går med at OB spillerne ligger meget ned og har ufatteligt ondt efter selv de mindste puf, men de kræver dog både behandling fra det travle fynske lægeteam, ja og sågar en båre kommer ind op til flere gange, johhh det var voldsomt som de led de kære spillere fra OB, i samme åndedrag som alt dette sker burde OB havde været nede på 10 mand, Traoré overfalder liniedommeren med skub og spyt og fråde da han mener at han har ligget for længe i græsset efter et herre skulderskub fra Thomas Rasmussen.
Dette vælger dommer Hermansen at overse, og gøre herefter Brøndby opmærksom på at de ikke skal kaste bolden tilbage til OB da spillet sættes igang igen, det var ellers Esben Ruud der så "galant" havde trillet bolden ud over linien efter ca 2-3 min spil med både OB og Brøndby angreb, alt imens Traoré lå og græd på banen, men dommeren gjorte ikke tilløb til at spillet skulle stoppes så alle herunder også OB kløvede bare på, her var Brøndby tæt på at score men så mente Hr Ruud at bolden hellere måtte ud over linien.
Det efterfølgende indkast, som IKKE blev kastet tilbage til OB på dommerens opfordring udløste en sand bombe af had og svinske bataljer, og som godt kunne havde kostet både Chris Sørensen og målmand Carroll et tidligt bad, sammen med Bruno fra BIF.
Tilskuerne kvitterede med 3 års forbrug af lightere til Carroll, og et par enkle ølglas, fulde vel at mærke (Hvad tænker de på, alt det dejlige dyre øl).

Der var nu bål og brand, og så krydrer dommer Hermansen det hele med ét fuldstændigt vanvittigt tyndt dømt straffe til Brøndby, der var ikke skyggen af straffe.
Bruno scorer selv på straffesparket, og så starter der endnu en kamp, Målmand Carroll kaster sig over bolden så Brøndby spillerne ikke kan få fat i den og komme hurtigt til midten så spillet kan komme hurtigt igang igen, det er så her at både Carroll og Chris Sørensen burde have fået march order, Carroll kaster bolden i ryggen på Bruno som opsnapper hurtigt bolden og løber mod midten, her mener Chris S så at han skal blande sig med en albue hvilket får Bruno til at daske fynboen i nakken som efterfølgende kvitterer med at skubbe Bruno om kuld, det hele udvikler sig, og hvis man lige skruer tiden et par minutter tilbage, så starter det hele pga. at dommer Hermansen be´r Brøndby om at spille videre efter indkastet, og tilside sætter alt hvad der hedder fairplay, det håber jeg at han har efterfølgende har haft lidt ondt i maven over, for det er egentligt ham selv der starter hele misseren.

Nu følger der 8-10 min hæsblæsende Brøndby pres,og hvor OB har nok at gøre med at holde stand, og hvor lang tid har "ægget" så lagt til. Kun fire sølle minutter bliver det til, han vil nok meget gerne hurtigt i bad og så langt væk fra Brøndby stadion.

Men dramaet er ikke slut, bolden bliver endnu engang ekspederet ind i feltet, og om mindsandten ikke Remco van der schaff dukker op som trold fra en æske og header bold ind bag målmand Carroll, 2-2, tyveri ved højlys dag, ikke mindre.
Dog kunne det være gået helt galt for OB hvis "ægget" havde været på sin plads og fløjtet det tydelige straffe som der var til Brøndby i overtiden, en OB spiller mente at det var tid til at bytte trøje med Remco, han havde ihvertfald godt fat iden og fik næsten revet den af, men heller ikke her mente dommeren at der skulle fløjtes efter reglerne.

Men straffe, og 3-2 til Brøndby havde næsten været for meget af det gode.

Vi fik ihvertfald én på opleveren, og der skal lyde ét stort TAK til Anders Hermansen, han forstår at sætte gang i løjerne og at sætte sig selv i scene, så hvis i står og mangler en pause klovn til en firma fest så bare ring til Hermansen, det kan kun blive underholdning for alle pengene.

http://www.bold.dk/nyt/Carroll-raser-mod-Broendby-fans

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/82569:Sport--Broendby-kaempede-sig-til...

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/82577:Sport--OB-foeler-sig-fradoemt-se...

Faktaboks: 

Brøndby IF 2-2 OB

9' gult Kalilou Mohamed Traoré
26' gult Chris Sørensen
29' gult Alexander Farnerud
30' 0-1 Hans Henrik Andreasen
60' gult Jens Larsen
60' 0-2 Peter Utaka
78' gult/rødt Jens Larsen
82' Bruno 1-2
83' gult Bruno
90' Remco van der Schaaf 2-2

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Fame?

Her er der vist mere tale om en Hall of Shame ...

Hvad med hall of fame.....

Sikke en medfart Hr Hermansen har fået, han har vist fået mere end 10 min i rampelyset.
Det er igrunden en meget blid fætter ham Hermansen, bare han ikke kigger hans Brasilianske kollega over skuldren

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1396503.ece

Nu skal vi jo passe lidt på ikke at vi får Brasilianske tilstande.

http://ekstrabladet.dk/112/article1396557.ece

Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......

Man sku' fisme ha' været der...

Ja okay, nu var det jo ikke alle 94 min. der var over middel, der var også meget "lort".
Men jeg må sige, at havde det ikke været for A Hermansen så havde kampen nok faldet i værdi.

Men det er sgu da fedt, man kommer til stadion,forventningerne er ikke helt i top, man frygter jo en kedelig 0:0 kamp, men stemningen stiger i takt med duften af svedige kæmpe pølser,og snerten af kold fadøl, Faxe tribuenen koger allerede én time før kick off, det har pis pladder regnet hele dagen og alligevel vander man banen for lige at give den det sidste speed.
Og så, pludselig sidder man blandt 13000 andre tosser man ikke kender, men alligevel som kampen skrider frem har man snakket med stort set alle der sidder lige rundt om én, og tro mig vi var ganske enige, Hermansen behøvede vi slet ikke at skændes om, han havde sat det samme aftryk hos os alle. Og at Brøndby nok ikke skulle have haft point var vi også enige om.
Og at hovedparten af dem som sidder på "Faxe" er nogle fjolser var vi mindsandten også enige om, jeg mener, der ruller store advarelses streamer over skærmen med store tykke løftede pegefingre om bøder på 5000 dask for at affyre romerlys og andet fyrværkeri, og alligevel er der tåber der prøver lykken, og kameraovervågning på Brøndby stadion er som bekendt ikke en by i Rusland, så chancerne for at man ikke kommer af med 5000 dask er ekstrem lille.

Men altsammen er jo bare lutter stemning for os andre, altså hvis man ikke lige står ved siden af disse tåber.

Det hele er en faktor som får stemningen op, selvom kampen ikke lever op til forventningerne. Så disse fjolser er jo indirekte med til at underholde os andre og lave en helt speciel stemning, som man jo i bund og grund ikke kan undsige sig fra at man bliver sgu revet med når hele cirkuset er igang.

Men alligevel, af én eller anden grund, så bestiller jeg ikke billetter til f.eks en kamp mod SønderJyskE eller Horsens. De kan bare ikke få mig op af stolen, der ligger nok i min underbevisthed en frygt for at Brøndby bare ikke er gode mod hold som kun kommer for at spille til nullet, og det kan man jo ikke lige klandre OB for, trodsalt......

Til disse kampen er det godt at fjernsynet er opfundet, for en enkelt blunder kan ikke undgåes.

Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......

Gunnar NU -> Sir B

Det er altid en fornøjelse at læse Sir Bryans referater. Han er en fremragende fortæller. Man sku' fisme ha' været der, sku' man!

Ja et dejligt refereat ... og lidt til Surmand

.... hvor man faktisk kun kan være ked af at man ikke selv oplevede det på lægterne ..... har faktisk aldrig være på Brøndby stadion selv om jeg nu er Brøndby fan på 15 år ....... måske når jeg bliver pensionist vil tiden byde sig ....

Ps.
Hvorfor opretter du ikke en brugerprofil på siden Surmand? .... du er meget velkommen.

Jeg så ikke kampen men det

Jeg så ikke kampen men det ærgrer mig nu for det lader til at have været en spændende kamp med fuld knald på. Det er også rart med en Brøndby fan som ikke kun har gulblå briller på.

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.

Tilbage

Seneste kommentarer

MKN 13

Runde (13) 1/6-17/6. Randers FC - AB.............1-2 Svebølle-Avarta................2-2 Fremad A-...

sløjt firkløver....

Det lyder da meget rigtigt, Danmark får tre kampe og så i bad, med røde ører...Danmark får...

Niels 13

Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-1 Fremad A-Nordvest FC 14-1 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...

Pilggard # 12

2-1 til dem alle

Crazylegs # 12

Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...

Pixi runde 13

Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...

info....(25eren)

Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)

Gåserød v/ Andeby....(P)

Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...

Står ikke i kø...

Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...

Listen

Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.