Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Politiet skyld i ballade med fodboldfans

Pixi's billede

Aggressiv adfærd fra politiet årsag til voldelige konfrontationer med fans, viser rapport

Politiets aggressive fremfærd overfor fodboldfans kan være med til at fremprovokere vold og ballade. Det konkluderer århusianske forskere overfor P1.

Udsendelsen bygger på forskning, der fremgår i en ny rapport om politiets fremfærd, som afleveres til justitsministeren 1. marts, oplyser Brøndbysitet AHO - Alle Hader OS - på hjemmesiden www.allehaderos.dk

- Det er utroligt unikt materiale, der viser, hvad vi altid har sagt: Polititiet misforstår deres opgave, og chikanerer os fodboldfans. Vold og ballade bliver skabt af politiet. Ikke os supportere, siger Pixi fra Randers Fc Frie Fans.

I 2008 udsendte Politiet nye retningslinier, der anbefalede en mere blød linie. Men det er langt fra alle politikredse, der har taget de nye regler til sig. Nogle dele af politiet synes at mene, at linien er for blødsøden og går derfor hårdere til værks. fremgår det af Randers FC Frie Fans på www.devilsupport.webbyen.dk

Nordjyllands, Københavns og Vestegnens politi er alle politikredse, der fortsat oplever konfrontationer med fans. I modsætning hertil står Østjyllands Politi, der ifølge udsendelsen har været bedre til, at indarbejde den nye og mere dialogsøgende strategi.

Resultatet af den manglende dialog er ifølge forskerne, at fans, der ellers ikke har voldelige intentioner, bliver involveret i konflikter med politiet. Det lykkes derfor ofte politiet at eskalere konfrontationer og få en større gruppe af fans i mod sig, i stedet for at isolere de voldelige fans, skriver AHO.

De nye forskningsresultater er helt på linie med den internationale forskning på området. Bl.a. er den Liverpool baserede fanforsker Clifford Stott nået til samme konklusion.

Også DSB har taget den dialogsøgende linie til sig og har i dag skabt gode relationer til fans, der tidligere skabte store problemer for statsbanerne.

Når justitsministeriet har modtaget rapporten vil dele af den blive gjort tilgængelig for offentligheden. Andre dele vil fortsat være hemmeligstemplede.

På DR's hjemmeside er lagt følgende artikel:

Betjente optræder nogle gange unødvendigt aggressivt, når der er ballade til fodboldkampe i Danmark. Det viser forskning betalt af justitsministeriet, og som P1 Dokumentar har fået indblik i.

- Jeg har set fans, der ikke har voldelige intentioner og ikke er kendt for at være voldelige i situationer, hvor politiet har slået løs på dem, fortæller Kristian Rasmussen. Han har sammen med sine kolleger fra Århus Universitet fulgt politiets arbejde til mere end 30 fodboldkampe i de fleste politikredse, der har superligafodbold.

Sascha Fokdahl følger FCK rundt i landet. Hun oplever politiet som aggressivt.

- Jeg oplever helt klart politiet for at være aggressive og for at fare hårdt frem. De skubber til folk, hvis de ikke efter deres mening går hurtigt nok. De spørger ikke - de kommanderer og skubber.

Hun har også set FCK - og dermed politiindsatsen i flere europæiske lande.

- I forhold til udlandet, så synes jeg det danske politi er meget mere aggressive, siger hun.

Rigspolitiet sendte for halvandet år siden en ny strategi rundt til politikredsene. Den går ud på, at betjentene skal være mere dialogsøgende til fodboldkampe.

- Grundlæggende er der en uvilje. Tanken omkring dialog kan på mange godt virke som en form for blødsødenhed, siger Kristian Rasmussen til, P1 Dokumentar, der har fået indblik i forskningen.

Nordjylland er et af stederne, hvor betjentene ikke er helt vilde med strategien, fortæller tillidsmand Børge Nielsen.

- Jeg synes, vi er alt for dialogsøgende. Vi er også dialogsøgende over for dem, vi ved, vil skabe uro. Den gruppe håndterer man alt for overfladisk, siger han.

Mogens Lauridsen, politiinspektør, Københavns Politi, der bl.a. var ansvarlig for håndtering af COP15-demonstrationerne, indrømmer, at det har været sin sag at få betjentene til at følge dialog-strategien.

- Man er måske også lidt genert over lige pludselig at være plantet mellem en hel masse mennesker, man ikke kender, og så skal man til at snakke med dem, og hvordan er det lige nu man snakker med en hel masse mennesker, man slet ikke kender, for hvad skal man snakke om?

Den aggressive fremfærd fra politiet er farlig, fortæller Kristian Rasmussen.

- De folk, der som udgangspunkt aldrig kunne overveje vold mod politiet ændrer holdning i forhold til det og ender med at engagere sig i vold mod politiet, fordi man føler, man bliver behandlet på en måde, der er ganske forkert, siger Kristian Rasmussen.

Hos Rigspolitiet tager Allan Nyring kritikken alvorligt. Han er chef for den nationale beredsskabsenhed i Rigspolitiet og ansvarlig for, at den såkaldte Fodboldhåndbog bliver ført ud i livet. Han erkender, at implementeringen ikke har virket til fulde:

- Man kan måske stille spørgsmålstegn til, om det har været skarpt nok og godt nok. Vi har da en kæmpe-opgave, hvis de ikke har forstået den her dialog.

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.

Tilbage

Seneste kommentarer

Pilgaard # 7

Rusland-Slovakiet 2-1 Malta-Letland 1-2 Tyrkiet-Belgien 2-1 Ungarn-Moldova 1 Sverige-San Marino 2-0...

Mange tak for velkomsten

Mange tak for velkomsten Admin :)

Velkommen til Mikkelschmidt

Hej Mikkelschmidt velkommen til siden .-) AAB Jeg kunne sagtens forstille mig at Anders Due lever...

starte på en frisk....

Det sidste mht. Augustinussen kom vist til at hedde sig at han var skadet, så Østrigerne ville ikke...

MG ##7

runde 7. 7 sep. Rusland-Slovakiet....5:0 Malta-Letland.....0:0 Tyrkiet-Belgien....3:3 Ungarn-...

sir B 7#

runde 7. 7 sep. Rusland-Slovakiet....1-1 Malta-Letland....1-1 Tyrkiet-Belgien....1-1 Ungarn-Moldova...

Det' ikke lyv, her er Niels med runde 7!

Rusland-Slovakiet 2-0 Malta-Letland 2-0 Tyrkiet-Belgien 2-1 Ungarn-Moldova 2-0 Sverige-San Marino 3...

Pixi runde 7

unde 7. 7 sep. Rusland-Slovakiet 1-0 Malta-Letland 1-2 Tyrkiet-Belgien 2-2 Ungarn-Moldova 3-1...

Pixi runde 6

runde 6 3-5 sep. Armenien-Irland 1-0 Kasakhstan-Tyrkiet 0-2 Andorra-Rusland 1-7 Færøerne-Serbien 0-...

Pilgaard # 6

Armenien-Irland 0-1 Kasakhstan-Tyrkiet 0-0 Andorra-Rusland 0-3 Færøerne-Serbien 1-4 Rumænien-...

Bookmark and Share

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.