Jeg vil her tage hul på en række fortællinger, der indeholder nogle af de små, skøre historier, som også er i fodboldens verden. Takket være bl.a. Knud Lundberg og Fritz Ahlstrøm findes fortællingerne i div. fodboldværker. Suppleret med Google-opslag er de videregivet af undertegnede her.
Ramseys råd.
Det hænder her i livet, man kommer til at rode sig ud i ting, man nok skulle have holdt sig fra. Det sig være forhold, man fra begyndelsen ved, ikke vil føre til noget godt, jobs, man ikke magter, uddannelser, man ikke evner, practical jokes, der går langt over stregen – eller VM-slutrunden i Mexico 1970 som i El Salvadors tilfælde.
El Salvador havde kvalificeret sig nærmest mirakuløst til denne slutrunde, og holdets træner, Carrasco Vivanco Hernan, vidste ikke helt, hvad han skulle stille op. Holdet var kommet i gruppe med Sovjetunionen, Belgien og Mexico, og hvordan han end vendte og drejede situationen, kunne han ikke se, lille El Salvador havde en chance.
Men han ville gøre alt for at undgå en ydmygelse. Så vel ankommet i Mexico tog han derfor kontakt til Sir Alf Ramsey, det engelske landsholds træner og dengang regnet for verdens bedste af slagsen. Han havde blandt sine resultater fx verdensmesterskabet i 1966.
Ifølge overleveringen lød deres samtaler nogenlunde således: ”Sir Alfred, vi er en lille, fattig nation, der kæmper for at lære noget. Kan De give os et godt råd?” Dertil svarede Sir Alf Ramsey noget spøgefuldt: ”Hemmeligheden ved vor succés er træning, træning og atter træning. Og til sidst sætter jeg altid 11 skraldespande op, og så skal spillerne drible forbi dem!”
Hvorvidt Hernan virkelig satte sine spillere til dette, vides ikke. Men ugen efter traf de to trænere hinanden igen, og Sir Alf Ramsey spurgte smilende Hernan, hvordan det gik med træningen.
”Ak, ak, ak,” sagde El Salvadors hårdt prøvede træner. – ”Skraldespandene tager altid bolden fra mine spillere!”
At El Salvador var præcist så ringe som beskrevet og røg ud efter 3 pinlige indsatser med en faktisk heldig lille minusmålscore på 0-9, se, det er en helt anden historie.
Seneste blogindlæg
Chat på voresfodbold.dk
Seneste kommentarer
Nå, nu er den fikset efter en omgang hårdt arbejde (hvor kan man hurtigt glemme meget, især sprog)...
Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo.................0:4 AC Milan-Arsenal...
Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo............1-2 AC Milan-Arsenal..................2-0...
Skiferien lurer lige om hjørnet, så jeg poster lidt i forvejen... Leverkusen-Fc Barcelo. 1-3 AC...
I et oplæg til en engelsk bog om CM/FM's 20 års jubilæum inviteres man til at indsende artikler. Et...
FC Vestsjælland vandt lørdag 1-0 over en anden 1. divisionsklub Brønshøj. Det skete i en...
Næstved tabte snævert til Brøndby i testkamp
Næstved gav superligaklubben Brøndby kamp til stregen i testkamp lørdag. Kampen sluttede med...
AB tabte lørdag hjemme i testkamp mod Herlev efter føring ved pausen. AB - Herlev 1-2
Esbjerg hentede 2-2 ude mod SønderjyskE
Esbjerg hentede fredag 2-2 i testkamp på udebane mod SønderjyskE, skriver Randers FC Frie fans...
Arsenal-Blackburn 1-0 Schalke 04-Mainz 05 2-0 Stoke-Sunderland 2-1 Manch City-Fulham 3-0 HSV-Fc...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com




About Niels
Indsend kommentar