Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Randers FC har statistikken med sig: AGF rykker ned

Pixi's billede

OB er storfavoritter mod Randers FC i søndagens kamp på Fionia Park. Kampen sendes direkte på DR2

De kan godt begynde at sætte massevis af ”himmel”-blå Thor på køl i Storegade. For de lokale helte i Randers FC rykker ikke ned, men klarer sig til endnu en sæson i Superligaen.

I hvert fald hvis man skal tro statistikken. For her er det næsten så sikkert som amen i kirken, at det bliver AGF, der må tage elevatoren ned i 1. division, skriver Randers FC Frie Fans på www.devilsupport.webbyen.dk

Det er nemlig kun sket et en gang i Superligaens historie, at et hold på 11. pladsen i 31. Runde – og det er her AGF frister tilværelsen lige nu – har reddet sig fra nedrykning. Det var helt tilbage i 1996, hvor Herfølge reddede røven trods dumpeplads.

- Det vil være dejligt, hvis statistikken klarer ærterne for os. Men jeg ser nu helst, at Randers FC selv sætter tingene på plads og henter de nødvendige point i de sidste to kampe, siger Mongo, Randers FC-analytiker hos supporterfraktionen Randers FC Frie Fans.

Situationen i bunden før weekendens kampe er den, at Randers med 37 point har to point mere end AGF med 35 point.

- Randers FC kan afgøre gamet ved at hente to point i de sidste to kampe ude mod OB søndag og i næste uge hjemme mod Brøndby. En sejr i en af de to kampe afgør det hele. Så rykker Randers ikke ud, fortæller Mongo.

Men Randers skal ikke vente at klubben han hente de livgivende tre point på Fionia Park, hvis man skal tro avisernes eksperter. Her er der er overbevisende flertal, der spår sejr til OB.

Ud af 18 blade tipper 10 sejr til fynboerne, seks tror på uafgjort mens kun en enkelt har kronjyderne som vindere. Det er dagbladet Politiken, der som det blad eneste sætter et 2-tal ud for kampen.

Blandt de andre aviser og blade kan nævnes, at Tipsbladet, Ritzau og Jyllands-Posten har OB som vinder, mens for eksempel Ekstra Bladet og B.T. tror på uafgjort.

Selv om OB har sikret sig sølvmedaljerne, er der ikke lagt op til nogen foræringer hos OB, der har den tidligere så populære Randers FC-træner Lars Olsen på cheftræner-bænken.

Midtbanespiller hos fynboerne Henrik Hansen siger til klubbens hjemmeside, at kampen mod Randers skal vindes.

- Det er en kamp, som vi skal forsøge at vinde, ligesom vi altid forsøger. Alle de hold, der ligger omkring stregen kæmper for at blive i ligaen, og vi skal levere en hundrede procents indsats mod Randers. Vi har optimismen tilbage for alvor, og jeg tror på, at vi kan levere endnu en god kamp på søndag. Vi må fokusere hundrede procent på vores eget og på at vinde point til klubben, siger Henrik Hansen.

Randers FC’s assistenttræner Peter Elstrup forudser en svær kamp på Fionia Park.

- OB er et dygtigt hold og er favoritter på søndag. Og det passer os fint nok. Vi skal passe på deres angribere og passe på, at vi kommer ikke til at stå for højt. Men først og fremmest handler det om motivationen. Og den skal være i top hos os, siger Peter Elstrup til Randers FC TV.

Han håber på mange tilrejsende tilskuere fra Randers, der vil bakke op bag de himmeblå.

Faktaboks: 

Randers stiller med samme trup i Odense som i de seneste tre SAS Liga-kampe:

Kevin Stuhr Ellegaard, Peter Friis Jensen, Alexander Fischer, Mikkel Cramer, Robert Arzumanyan, Søren Pedersen, Kasper Lorentzen, Yura Movsisyan, Mikkel Beckmann, Mads Fenger, Anders Egholm, Marc Nygaard, Jonas Damborg, Morten Karlsen, Ricki Olsen, Søren Jensen, Tidiane Sane og Søren Berg.

Kampen vises på DR 2 og fløjtes i gang kl. 15.

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.

Tilbage

Seneste kommentarer

MKN 13

Runde (13) 1/6-17/6. Randers FC - AB.............1-2 Svebølle-Avarta................2-2 Fremad A-...

sløjt firkløver....

Det lyder da meget rigtigt, Danmark får tre kampe og så i bad, med røde ører...Danmark får...

Niels 13

Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-1 Fremad A-Nordvest FC 14-1 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...

Pilggard # 12

2-1 til dem alle

Crazylegs # 12

Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...

Pixi runde 13

Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...

info....(25eren)

Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)

Gåserød v/ Andeby....(P)

Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...

Står ikke i kø...

Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...

Listen

Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.