Randers FC pustede mandag endnu mere liv i troen på oprykning til Superligaen. De ambitiøse kronjyder hentede alle tre point på Randers Stadion ved at slå FC Vestsjælland 2-1 efter at have været bagud 0-1.
Dermed har Randers FC fortsat et komfortabelt forspring på seks point til forfølgerne fra Vejle BK og Viborg i det intense slutspil om elevatoren op til den bedste række. Det skriver Randers FC Frie Fans supporter-magasin OFFSIDE! www.devilsupport.webbyen.dk
Remco van der Schaff scorede det forløsende sejrsmål syv minutter før tid. Den tidligere Brøndbyspiller havde blot været på banen i nogle få sekunder, da han bragede bolden i kassen bag FC Vestsjællands keeper Thomas Mikkelsen til 2-1.
Ronnie Schwartz sørgede for udligning for Randers FC et kvarter inde i 2. halvleg. Jydernes scoring til 1-1 skete direkte på frispark, hvor Ronnie Schwartz kanonerede bolden op i målhjørnet.
FC Vestsjælland kom bedst fra kampstart og pressede Randers FC, men overtaget blev ikke farligt foran det kronjyske mål. I stedet var det Randers FC’s Tidiane Sane, der efter 25. minutter brænder foran et helt tomt Slagelse-mål og sender bolden langt over overliggeren.
Men en halv time inde i halvlegen var det så FC Vestsjælland, der noget ufortjent i stedet bragte sig foran. Et højt pres og lidt småspil, så var Rasmus Festersen fri og sendte bolden mellem benene på Ousted i Randers-målet.
Kun få minutter efter var FC Vestsjælland igen farlige med et skud fra Uth, der rammer stolpen. Også i den anden ende presser Randers på i de sidste minutter før halvleg, men det blev kun til et skud fra Kamper – og det over mål.
De første 45 minutter udstillede tydeligt det problem, der har plaget kronjyderne hele sæsonen: Der mangler simpelthen farlige angribere, der kan ramme indenfor træværket.
Trods flere afbrændere fra Tidiane Sane også i 2. halvleg, var det Randers FC der skabte kampen, og fortjent høstede alle tre point.
Præcist 4.010 kronjyder havde forladt grillen hjemme i haven og på altanen for at følge de lokale fodboldhelte på Randers Stadion. Men ingen fra Slagelse – der er gabende tomt på udebaneafsnittet.
FAKTA:
Randers FC - FC Vestsjælland 2-1 (0-1)
30': 0-1 Rasmus Festersen
58': 1-1 Ronnie Schwartz
83': 2-1 Remco van der Schaaf
Tilskuere: 4.010
Stillingen i 1. division:
1 Esbjerg fB 23 18 3 2 54-19 57
2 Randers FC 22 13 4 5 33-17 43
3 Vejle Boldklub Kolding 22 10 7 5 48-24 37
4 Viborg 22 9 10 3 42-25 37
5 Brønshøj 22 9 8 5 28-26 35
Randers FC's sidste 4 kampe:
Søn 27-05 15:00 FC Hjørring - Randers FC
Søn 03-06 13:45 Randers FC - AB
Tir 05-06 13:00 FC Roskilde - Randers FC
Søn 10-06 13:45 Randers FC - Skive
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Hvorfor pokker mon OB er så "højt" oppe i oddsene? Er der ingen bookmakere, der har set tv fra...
Jeg har fx lige trukket mig fra og med sommeren af - måske for at komme en fyreseddel i forkøbet?!
Ja, som man spåede fra dag 1 i denne sæson: Sif havde ikke det, der skal til!
JA OS TRÆNERER ER ET UDSAT FOLKEFÆRD..:-)
Det må da være nok med 100 + mio. kroner - i hvert fald hvis Bif blir oppe. Og sådan som Silkeborg...
Brøndby har fundet penge - bare ikke nok...!
Det er dagen der på for Brøndby, og enten sidder slipsedrengene netop nu og slikker deres sår efter...
Hvem tager turen ned sammen med Brøndby.!!
Formsvage Horsens redder stumperne, og sender Brøndby ned til de fortabtes avenue. Hvad man så...
Men i det mindste er der fremgang at spore i spillet :) Det blir ikke Brøndby, der rykker - direkte...
Bundgys hvergang de gule går på banen...
Alle omkring de bonnede gulve har nok at gøre med at skaffe penge til næste løn. At de slet og ret...
Mon en evt. nedrykning overhovedet er med i Brøndby-kalkulerne? Nå, det er fortsat tæt i bunden....
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Jyden