Svipseren i Næstved skal slettes med alle stik søndag. Det er parolen for Randers FC, når kronjyderne møder Brønshøj søndag eftermiddag på hvepsenes hjemmebane Tingbjerg Idrætspark.
Kun alle tre point er godt nok. Uafgjort eller nederlag vil være en katastrofe mod det københavnske forstadsmandskab, der er kommet fra start med et point i to kampe. Det skriver Randers FC Frie Fans fanzine OFFSIDE! www.devilsupport.webbyen.dk
- Brønshøj bør og skal være en walkover for Hemmingsens topprofessionelle superliga-tunede mandskab. Jysk dominans skal omsættes i mål og point, lyder kravet fra Pixi, der er talsmand for den uofficielle supporterfraktion Randers FC Frie Fans.
Også for supporterne sidder skuffelsen over det ydmygende 1-0 nederlag i Næstved i søndag stadig i kroppen. Derfor er der store forventninger til spillerne om revanche.
- Og helst en ordentlig røvfuld mål til at skylle det hele ned med, siger Pixi.
Der er dog ikke udsigt til, at mange fans tager turen over til kampen søndag. I Næstved var et par håndfulde Randers-fans på away-afsnittet. På Tingbjerg regnes med endnu færre.
Til gengæld bliver der opbakning til de gule fra nogle Brønshøj-supporterne, der på deres hjemmeside varsler, at Randers FC ikke skal forvente en let kamp.
- På Tingbjerg Ground har gutterne fra Brønshøj divisionens bedste supporterkor i ryggen, og der er ganske andre STORE boller på suppen end den hjemmesupport, som Randers løb op i mod i Næstved, lyder det fra hvepsenes fans.
FAKTA: Kampen sendes direkte på TV2 Sport. Kick-off klokken 13.45.
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Runde (13) 1/6-17/6. Randers FC - AB.............1-2 Svebølle-Avarta................2-2 Fremad A-...
Det lyder da meget rigtigt, Danmark får tre kampe og så i bad, med røde ører...Danmark får...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-1 Fremad A-Nordvest FC 14-1 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
2-1 til dem alle
Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)
Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...
Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...
Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Pixi
Indsend kommentar