Sky Blue Army

Det var i 1995. Jeg var lige flyttet til Coventry med min kæreste og vores førstefødte og ville som noget af det absolut første ud at se en fodboldkamp.

Coventry skulle møde Tottenham, og jeg var edderspændt og tænkte på alle de lørdage, hvor jeg havde siddet i min barndoms Odense og set Tips-fodbold fra England og drømt om selv en dag at være på sådan et stadion og synge med på "Come on, you lads," og "What's the score, what's the score, what's the score?..."

Jeg ankom sammen med min lillebror, der allerede boede derovre, i sidste øjeblik (det gør man altid, når man er sammen med ham), men selv om tiden til kickoff var knap, så skulle der jo gambles. Da vi kom ind på stadionområdet, løb vi hen til bookmakeren og stak ham 20 pund hver, der skulle sættes på 2-0 og 3-0 til Coventry. Bookien tog pengene, og imens han udskrev kuponerne, fløjtede dommeren kampen i gang. Og Tottenham scorede i første angreb, så kuponerne var faktisk allerede værdiløse, da han rakte dem til os med ordene: ”I kan gemme dem som souveniers...” Vi smilede og takkede høfligt nej.

Så skyndte vi os op til vores pladser, som var sidste række oppe under taget hos Coventry-supporterne på et udsolgt stadion. Når der skete noget spændene, rejste alle sig, min bror og mig inklusive, og så stod vi med hovederne skurrende mod betondækket over os og kunne faktisk kun lige skimte banen – men stemningen var fantastisk!

Efter 15 minuter var Coventry dog bagud med 0-2, og det holdt til pausen. I pausen, hvor min bror og jeg stod indendørs på stadionområdet og fik en kop kaffe for at få varmen, for det var rent ud sagt skidekoldt, fik jeg sagt til ham, at hvis Coventry vandt den her kamp, så ville jeg købe en klubtrøje og være Coventry-supporter. Jeg havde ikke tænkt nærmere over konsekvenserne...

Anden halvleg gik i gang, og der var ikke spillet længe før det blev 1-2 og så 2-2 for til sidst at blive 3-2 til Coventry. Alle i vores afdeling af stadion sang: “We can’t here you no more,” til Tottenhams medrejsende supportere og “Sky Blue Army” til vores spillere (og for vores egen skyld). Coventry vandt altså kampen, og dagen efter gik jeg som svoret ned og købte klubtrøjen i skyblue. Og min skæbne var beseglet.

Jeg er nu Coventry-supporter i gode og dårlige tider!

“SKY BLUE ARMY”.

Jens.