Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Superliganavne: De første af de fyrede

Niels's billede

Randers FC har fyret cheftræner Michael Hemmingsen allerede inden Superligaens sæsonstart. Dermed bliver han endnu et nummer i rækken af fyrede trænere i Danmarks bedste række.

Hemmingsen fyret og sparket ud af Superligaen, iden sæsonen er gået i gang. Colin Todd er tilbage i gamet i stedet for den forsmåede fynbo.

Det er trænernes vilkår. Den enes død, den andens brød.

Efter blot ni runder af den første Superligasæson kom den første trænerfyring. Den 12. maj 1991 var det B1903's Jørgen Hvidemose, der måtte lide den tort at gå over i den danske fodboldhistorie for denne minus-bedrift. Han havde gjort Lyngby til mestre i 1983, men det lykkedes ham ikke at lære B1903'erne de offensive finesser, som ellers kendetegnede det gamle Lyngby-mesterhold. Det gav en stribe dårlige resultater, som fik den klassiske konsekvens: Spiller spillerne dårligt, fyr træneren.

Jørgen Hvidemose, som i sin tid var omkring i mangt en storkøbenhavnsk klub, kastede sig senere over en noget mere beskidt sport end fodbold, nemlig lokalpolitik, men nåede dog inden også at være landstræner for de danske kvinder.

Benny Johansen tog over efter Hvidemose og fik i øvrigt en pæn portion succes med 03'erne inden klubbens velkendte FCK-fusion med KB, så nogle gange hjælper det altså at ændre på dén post. Erindret bliver til stadighed 03'ernes imponerende sejr på 6-1 over det Søren Lerby-trænede, tyske superhold Bayern München i UEFA Cuppen i 1991, hvad der der bunden for den samlede samlede 6-2-sejr og videre færd i turneringen. Benny Johansen og co. jublede – og Lerby fik sparket...

Næste trænerfyring kom den 31. august 1991. Her fyrede Vejle Boldklub den danske mestertræner fra Brøndby, navnkundige Ebbe Skovdahl, og erstattede ham af en af kongerigets bedste spillere gennem tiderne, den endnu mere navnkundige Allan Simonsen, som i sin aktive karriere spillede 282 kampe for Vejle og scorede 104 mål udover en række udenlandsophold i blandt andet FC Barcelona. Han fik også 55 A-landskampe og 20 mål. Men det blev kun til 11 Superligakampe i spidsen for de rødblusede vejlensere for den klejne Allan, for nok trænede han klubben i små tre sæsoner, men den sad da fast på næstbedste niveau. Først da træner Ole Fritsen kom til i 1994 og erstattede Simonsen, forløstes drømmene for en stund.

For Vejle handlede fyringen af Ebbe Skovdahl om, at klubben var vant til sportslig succes, og den tolererede ikke indkøringsfaser. Den var trods alt femdobbelt mester, senest 1984, og seksdobbelt pokalvinder, senest 1981, og insisterede på at være med i Superligatoget, når det endelig fik fart – og snusede da også til Superligatoppen i midten af 1990'erne med sølv i 1997 som bedste. Men trods flere omgange pengeindskud fra ”de jyske købmænd” lykkedes forehavendet til sidst ikke. Talentmasse uden penge er bare en masse. Nu er klubben en del af fusionsklubben VB Kolding.

Præcis et år efter den første trænerfyring kom den tredje. Den 12. maj 1992 fik Danmarks nuværende landstræner Morten Olsen sparket i Brøndby IF, hvor han ellers havde stor succes. Hans markante, skarpe personlighed og viljestyrke passede i længden ikke til fusionsklubben på Vestegnen, der allerede dengang havde en ledelse, som gerne blandede sig i alle klubbens kringelkroge. Brøndbys trænersæde blev dog hurtigt besat igen. Morten Olsen blev afløst af Ebbe Skovdahl, der jo var arbejdsløs efter sin kikser i Vejle, og han indledte dermed endnu en stribe gode år i Brøndby.

Og sådan er trænerkarrusellen som oftest: Man fyrer en og henter i stedet en, der netop er blevet fyret. Nu og da stiger en ny træner på, men det lader til at være, som den gamle Fremspiller og mangeårige træner Ole Mørch siger: Har du ikke prøvet at blive fyret, er du ikke en rigtig træner.

Og snart tog fyringerne fart i Superligaen. Mange blev ”rigtige” trænere på den konto – eksempelvis og plukket i flæng fra statistikken:

Sepp Piontek (AaB, 1996), Kim Brink (1995, OB, samt 1997 og 2000, FCK), Ole Fritsen (1999, Vejle), Benny Johansen (Silkeborg, 2001) og Poul Hansen (AGF, 2003) etc. etc. etc.

http://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Hvidemose

http://da.wikipedia.org/wiki/Benny_Johansen

http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lerby

http://www.voresfodbold.dk/content/s%C3%B8ren-lerby

http://da.wikipedia.org/wiki/Allan_Simonsen

http://www.voresfodbold.dk/content/allan-simonsen

http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Fritsen

http://da.wikipedia.org/wiki/Ebbe_Skovdahl

http://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Olsen

http://www.voresfodbold.dk/content/morten-olsen-den-naturlige-landstr%C3%A6ner

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Andersen II...

Ja hvordan kunne jeg dog glemme det..!!! - PS..det var vist d. 16 Marts han fik sparket..

Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......

Chr. And

Han tabte 3-2 til Bifferne og blev så fyret - 18. marts 1999! Altså blev det til en (1) kamp i spidsen for FCK.

www.voresfodbold.dk

Danmarks bedste træner måtte også bide i det sure.....

Danmarks bedste træner, altså efter eget udsagn, Christian Andersen måtte samme vej..
Ihvertfald Danmarks tørstigste træner!!. Den gamle storrygende depot-ejer, med de smagsløse hvide tennissokker kunne ikke tåle "mosten" i FCK - han fik ihvertfald sparket efter en træningslejr, hvor der gik rygter om damer på værelserne, og masser af pils i baren.
End ikke én superliga kamp blev det til... - han er dog stadig Kongen i AB...

Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......

Tilbage

Seneste kommentarer

OB's odds

Hvorfor pokker mon OB er så "højt" oppe i oddsene? Er der ingen bookmakere, der har set tv fra...

Udsat II

Jeg har fx lige trukket mig fra og med sommeren af - måske for at komme en fyreseddel i forkøbet?!

Adios Sif

Ja, som man spåede fra dag 1 i denne sæson: Sif havde ikke det, der skal til!

Udsat gruppe..

JA OS TRÆNERER ER ET UDSAT FOLKEFÆRD..:-)

100 +

Det må da være nok med 100 + mio. kroner - i hvert fald hvis Bif blir oppe. Og sådan som Silkeborg...

Brøndby har fundet penge - bare ikke nok...!

Det er dagen der på for Brøndby, og enten sidder slipsedrengene netop nu og slikker deres sår efter...

Hvem tager turen ned sammen med Brøndby.!!

Formsvage Horsens redder stumperne, og sender Brøndby ned til de fortabtes avenue. Hvad man så...

Spiller godt

Men i det mindste er der fremgang at spore i spillet :) Det blir ikke Brøndby, der rykker - direkte...

Bundgys hvergang de gule går på banen...

Alle omkring de bonnede gulve har nok at gøre med at skaffe penge til næste løn. At de slet og ret...

Bundgys i Esbjerg

Mon en evt. nedrykning overhovedet er med i Brøndby-kalkulerne? Nå, det er fortsat tæt i bunden....

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.