Jacob Rasmussen var midtbanespiller i Aarhus Fremad, den lille klub, der fik to sæsoner i Superligaen i 1990'erne – blandt andet med en sensationel sejr over AGF til følge. Rasmussen selv fik dog kun fem kampe, alle som indskifter, i den ene sæson 1997-98, han var med på holdet. Men det kunne måske være blevet til bare lidt mere, hvis han ikke var blevet udvist i to af dem!
I øvrigt har Gregers Ulrich, der senere fik 30 Superligakampe over tre sæsoner for bysbørnene AGF, rekorden for flest Superligakampe for Aarhus Fremad – og mon ikke de 64 kampe (15 mål, og kun fire gule kort) ud af 66 mulige bliver stående meget, meget længe øverst i klubannalernes statistiske del?
En modvægt til Jacob Rasmussen kan findes hos den nybagte Silkeborgtræner Keld Bordinggard, der i sine 160 Superligaopgør – med 22 mål til følge – på den offensive midtbane for hhv. OB, Silkeborg og Vejle blot fik et enkelt gult kort. Mon han husker situationen?!
Apropos Silkeborg skrev SIF's reservekeeper John Rasmussen historien den 8. september 1995. Han blev nemlig skiftet ind – som markspiller! Dermed spillede han 50 % af sine Superligakampe uden målmandshandsker på og er den hidtil eneste målmand i ligaen til at gøre andet end at stå.
At stå har dog ikke forhindret målmændene i at score fra tid til anden. To keepere er registreret for mere end én, nemlig hele to scoringer:
Herfølges mesterlige færing Jákup Mikkelsen scorede på to straffespark i sine i alt 136 optrædender for hærfuglene i sæsonerne 1995 til 2001. Peter Kjær gjorde det efter i Silkeborg, hvor han fik i alt 244 kampe i perioden 1991-2002. Begge mål blev sat ind i foråret 1999. Han stod som helt ung i øvrigt også 19 kampe i den bedste række for Vejle uden dog at score.
Det er i øvrigt livsfarligt at være årstalsklub med Superligaerfaring. B93 er, som tidligere beskrevet, rykket ud af divisionerne, og B1909 og B1903 er nu underleverendører til hhv. FC Fyn og FC København. Det giver også bølgegang af den barske slags at hedde noget med ”frem” i. Ja, det betyder nærmest tilbage! Bare spørg Boldklubben Frem, Fremad Amager og så selvfølgelig Aarhus Fremad...
Og det var, hvad der blev fanget i flugten.
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Jeg har fx lige trukket mig fra og med sommeren af - måske for at komme en fyreseddel i forkøbet?!
Ja, som man spåede fra dag 1 i denne sæson: Sif havde ikke det, der skal til!
JA OS TRÆNERER ER ET UDSAT FOLKEFÆRD..:-)
Det må da være nok med 100 + mio. kroner - i hvert fald hvis Bif blir oppe. Og sådan som Silkeborg...
Brøndby har fundet penge - bare ikke nok...!
Det er dagen der på for Brøndby, og enten sidder slipsedrengene netop nu og slikker deres sår efter...
Hvem tager turen ned sammen med Brøndby.!!
Formsvage Horsens redder stumperne, og sender Brøndby ned til de fortabtes avenue. Hvad man så...
Men i det mindste er der fremgang at spore i spillet :) Det blir ikke Brøndby, der rykker - direkte...
Bundgys hvergang de gule går på banen...
Alle omkring de bonnede gulve har nok at gøre med at skaffe penge til næste løn. At de slet og ret...
Mon en evt. nedrykning overhovedet er med i Brøndby-kalkulerne? Nå, det er fortsat tæt i bunden....
Ja, jeg var så heldig at både støde på og læse den, da jeg researchede til artiklen. Den rager, som...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Niels
superliga navne
Kunne du samle de oplæg med navne så de kommer ud i et stykke?