Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Superligaportræt: Christian Lundberg

Niels's billede

I løbet af Superligaens første 15 sæsoner slog den 1,78 meter klejne, men aggressive angriber Christian Lundberg sit navn fast som en ferm målsluger.

Fra 1991 til og med 2005 scorede Christian Lundberg 55 mål i 136 Superligakampe (og fik 20 gule kort undervejs) for seks forskellige klubber – og dermed besidder han en Superligarekord:

Han er den spiller, der har scoret for flest forskellige Superligaklubber, hvad der samtidig er de seks, som han nåede at optræde for i landets bedste række: Vejle, Ikast, FC Midtjylland, AB, AaB og Randers FC.

Lundbergs 55 mål i 136 kampe giver en scoringsprocent på 40, hvad der må siges at være mere end godkendt, og han er pt. nummer 26 på den samlede topscorerliste i Superligaen. Til sammenligning endte andre kendte, pensionerede ”målædere” som eksempelvis Steffen Højer, Heine Fernandez og Sibusiso Zuma på hhv. 38, 36 og 28 %.

Lundberg blev født den 24. august 1970, spillede i barne- og ungdomsårene i Skive og Superliga-debuterede for Vejle blot 20 år gammel den 24. marts 1991. Det blev til syv Superligakampe og et mål for vejlenserne, inden han begyndte sin tur rundt i fodbold-Danmark, hvor han bestemt ikke nøjedes med at signe for Superligaklubber.

I Superligaregi slog Christian Lundberg for alvor igennem i Ikast og scorede her 21 af sine 55 mål. Han var også med, da Ikast-Herning-sammenslutningen FC Midtjylland lagde grundstenen til den nuværende succes ved at få hår på brystet i næstbedste række. Han spillede 102 kampe for de to klubber på heden til sammen – men i Superligasammenhæng blev det til hhv. 46 for Ikast og otte (og tre mål) for FCM.

AB lokkede herefter med en kontrakt, og Lundberg fik 28 kampe for AB og scorede 10 mål i akademikernes grønne trøje, hvorpå der fulgte en soccersvipser som lejesvend i græsk fodbold, der altid har siddet fast i et dynd af lovløshed – den lovede bil var der eksempelvis ikke, lejeboligen var faldefærdig, lønnen blev ikke udbetalt etc. – samt nogle måneders formholdende sekundafodbold, indtil udredningen kom, spilletilladelsen førtes tilbage og turen gik til Aalborg og AaB, hvor det blev til 33 Superligakampe og fornemme 17 kasser.

Herpå rejste Lundberg til Kronjylland, hvor det lykkedes Randers FC at presse den sidste Superligasaft ud af den aldrende Lundberg og fik 14 kampe fra ham, men med blot tre mål til følge.

Så var det med ét slut med fodbold på første parket. Christian Lundberg var blevet syg og måtte gennemgå en hjerteoperation. Tiden med topfodbold var forbi for ham. Han overvandt dog både operationen og en efterfølgende depression, og slutteligt gav fodbold på Færøerne Lundberg frisk mod på livet igen, og han sluttede af på færøsk topplan for fire år siden.

Siden har den stået på seriefodbold i Skødstrup nord for Århus. Og han er som nævnt den spiller, der har scoret for flest forskellige Superligaklubber.

http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Lundberg

http://www.worldfootball.net/spieler_profil/christian-lundberg/

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Lundberg

Han er en af mine all time favoritter. Han var en ægte målscorer.

Tilbage

Seneste kommentarer

Udsat II

Jeg har fx lige trukket mig fra og med sommeren af - måske for at komme en fyreseddel i forkøbet?!

Adios Sif

Ja, som man spåede fra dag 1 i denne sæson: Sif havde ikke det, der skal til!

Udsat gruppe..

JA OS TRÆNERER ER ET UDSAT FOLKEFÆRD..:-)

100 +

Det må da være nok med 100 + mio. kroner - i hvert fald hvis Bif blir oppe. Og sådan som Silkeborg...

Brøndby har fundet penge - bare ikke nok...!

Det er dagen der på for Brøndby, og enten sidder slipsedrengene netop nu og slikker deres sår efter...

Hvem tager turen ned sammen med Brøndby.!!

Formsvage Horsens redder stumperne, og sender Brøndby ned til de fortabtes avenue. Hvad man så...

Spiller godt

Men i det mindste er der fremgang at spore i spillet :) Det blir ikke Brøndby, der rykker - direkte...

Bundgys hvergang de gule går på banen...

Alle omkring de bonnede gulve har nok at gøre med at skaffe penge til næste løn. At de slet og ret...

Bundgys i Esbjerg

Mon en evt. nedrykning overhovedet er med i Brøndby-kalkulerne? Nå, det er fortsat tæt i bunden....

En skorpes eventyr

Ja, jeg var så heldig at både støde på og læse den, da jeg researchede til artiklen. Den rager, som...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.