Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Superligaportræt: Rekordholder Madsen

Niels's billede

Jens Madsen vandt som den første spiller Superligaen med tre forskellige klubber. Kun legendariske Hans Aabech havde før ham et dansk mesterskabs-hattrick på cv'et.

Midtbanemanden Jens Madsen blev i 2000 den første, der vandt Superligaen med tre forskellige klubber – og er den eneste i danmarksturneringens historie, som har begået dette tredobbelte kunststykke udover den legendariske striker Hans Aabech, som i 1983 fuldførte et mesterskabeligt hattrick, da han som spydspids i Lyngby var med til at vinde den såkaldte 1. division, som den bedste række hed dengang.

Jens Christian Madsen, som i fodboldmedierne ikke benyttede sig af mellemnavnet, er født den 1. februar 1970 og spillede ungdomsfodbold i Køge. Her fik Brøndbys scouts øje på ham og fik ham kørt ind i talentudviklingen på Vestegnen, der dengang var en velsmurt fodboldmaskine, der producerede Superligaspiller som perler på en snor.

Jens Madsen markerede sig tidligt i karrieren i DBU-systemet. Han tildeltes titlen som årets U-19-talent i 1988 og spillede i ungdomsårene fem U/17-, 19 U/19- og 19 U/21-landskampe. Men trods det han også repræsenterede Danmark ved OL i Barcelona i 1992, blev det senere ikke til en A-landskamp.

Jens Madsen spillede ofte på Brøndbys midtbane, som dengang holdt højt, europæisk niveau. Han var med til at vinde danmarksmesterskabet med Brøndby IF to gange op til Superligaens start og altså også med, da Superligatitel nummer et kom i hus i åbningssæsonen 1991.

Af Jens Madsens 186 kampe i Brøndbytrøjen var de 81 i Superligaen. Men i 1994 var det slut, for Jens Madsen lod sig lokke til Limfjorden og Ålborg. Der var han i 1995 med til at vinde AaBs første mesterskab overhovedet. På et ellers udpræget lokalt hold spillede sjællænderen Madsen konstant og pålideligt på et højt niveau, så selv de mest sindige fodbold-jyder måtte begejstres af ham.

Efter 85 Superligakampe for ålborgenserne gik turen i 1997 tilbage til Sjælland og Herfølge.

Og slutteligt, efter mirakelsæsonen 1999-2000, vandt han sin tredje og sidste Superligatitel, da Herfølge under John ”Faxe” Jensens ledelse vandt mesterskabet på lige dele flid, sammenhold og godt, gammeldags held.

Superligarekorden var hermed i hus.

Efter 92 optrædener for Herfølge Boldklub i landets bedste række fulgte et kaotisk års udenlandsophold i først græsk og siden skotsk fodbold, før Herfølge, der nu var uden for øverste række, atter fik glæde af midtbanespilleren, som dog spillede sin sidste divisionskamp allerede i 2002.

Summa summarum:

Hans Aabech præsterede sit hattrick med hhv. Hvidovre i 1973, KB i 1980 og Lyngby 1983.

Jens Christian Madsen præsterede det i Superligaen – foruden to forløbere i Brøndby – med hhv. Brøndby i 1991, AaB i 1995 og Herfølge i 2000.

Han spillede i løbet af 11 Superligasæsoner alt i alt 258 kampe og scorede 41 mål. De to straffespark, han fik chancen for at score på, misbrugte han...

Men rekorden er hans!

http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Christian_Madsen

http://www.dbu.dk/landshold/landsholdsdatabasen/LBasePlayerInfo.aspx?pla...

En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!

Tilbage

Seneste kommentarer

Udsat II

Jeg har fx lige trukket mig fra og med sommeren af - måske for at komme en fyreseddel i forkøbet?!

Adios Sif

Ja, som man spåede fra dag 1 i denne sæson: Sif havde ikke det, der skal til!

Udsat gruppe..

JA OS TRÆNERER ER ET UDSAT FOLKEFÆRD..:-)

100 +

Det må da være nok med 100 + mio. kroner - i hvert fald hvis Bif blir oppe. Og sådan som Silkeborg...

Brøndby har fundet penge - bare ikke nok...!

Det er dagen der på for Brøndby, og enten sidder slipsedrengene netop nu og slikker deres sår efter...

Hvem tager turen ned sammen med Brøndby.!!

Formsvage Horsens redder stumperne, og sender Brøndby ned til de fortabtes avenue. Hvad man så...

Spiller godt

Men i det mindste er der fremgang at spore i spillet :) Det blir ikke Brøndby, der rykker - direkte...

Bundgys hvergang de gule går på banen...

Alle omkring de bonnede gulve har nok at gøre med at skaffe penge til næste løn. At de slet og ret...

Bundgys i Esbjerg

Mon en evt. nedrykning overhovedet er med i Brøndby-kalkulerne? Nå, det er fortsat tæt i bunden....

En skorpes eventyr

Ja, jeg var så heldig at både støde på og læse den, da jeg researchede til artiklen. Den rager, som...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.