Suveræne Zlatan

Zlatan Ibrahimovic er på denne side af Øresund en ofte hånet herre.

Hans elkjærske attitude, der i bosnisk-svensk udgave generer os, hans exceptionelle teknik, der i hans arrogance er latterlig, når bolden engang imellem smutter, og hans perfektion som target man, der langt overstiger fx Bendtner, men latterliggøres, når sevnsken ikke formår at ramme ham, giver samlet set et forkætret billede af en spiller, vi i Danmark ikke bryder os om – for at sige det mildt …

Zlatans historik
Morten Olsen har været ude i pressen og ønske, vi selv fik os en Zlatan. Ikke kun fordi det ville klæde landsholdet med en spiller af Zlatans klasse, men også fordi vore unge 2.- og 3. generationsindvandrere vil have glæde af at have en fremmelig sportsmand som Zlatan som integrerende forbillede.
Zlatans forældre er fra Tusla i det, der nu hedder Bosnien-Herzegovina, men han er selv født i ghettoen Rosengård i en forstad til Malmø og har adskillige gange erklæret, at nok er han en fodbold-kosmepolit, og nok har han aner på Balkan, men han føler sig svensk.
Hans gennembrud kom i øvrigt ved nærmest en tilfældighed: Legenden fortæller, en tilskuer filmede ungdomskampen mellem den lille klub Vellinge og så FBK Balkan, som Zlatans ghettobetingede barndomsklub hed. Der stod 4:0 til Vellinge ved pausen, men så kom Zlatan på banen, scorede otte mål og vandt kampen for Rosengårdklubben – og klippet blev vist på tv. Snart stod Malmö FF klar med en kontrakt, og derfra gik det stærkt.

Malmø, Ajax, Juve og Inter
Efter tre sæsoner i det svenske gik turen til Amsterdam, hvor Ajax betalte Malmö ca. 100 mio. kr. for det 19-årige talent. To hollandske mesterskaber senere var Ajax også blevet for lille et sted for den store angriber med den enorme selvtillid, så da Juventus bød godt 160 mio. for Zlatan, måtte Ajax sælge – og Zlatans vej til endnu to mesterskaber var banet.
Eller rettere: Det var de ikke. Nok vandt Juventus mesterskaberne, men de blev fældet i den store bestikkelsesskandale, fik fratrukket scudettoerne og tvangsnedrykket, hvad Zlatan ikke ville være med til. Han ville spille på højeste niveau, så da Inter bød sig til, var Zlatan ikke i tvivl: Hans fremtid lå i Milano.
De to seneste sæsoners mesterskaber har ingen kunnet pille ved, ej heller ved Zlatans væsentlige rolle heri. Italienerne, der allerede lærte Zlatan at kende ved Euro 2004, hvor han scorede et fremragende, akrobatisk mål med hælen mod Italien, har for længst overgivet sig til den målslugende svensker.

Barca
Nu er han altså Barcelonaspiller, handlet formedels 300 mio. kr. samt E’too, der er rykket den anden vej. Voldsomt mange penge for hvilken som helst, men ikke noget der generer Zlatan. ”Jeg er blevet købt, fordi jeg er den bedste,” sagde han til flere svenske medier i dagene efter handelen. Ikke noget vi i Jantelovens Danmark kan lide at høre – og nu og da heller ikke i Sverige.
Som det ser ud nu, får han heller ikke verdens største scene, VM i Sydafrika 2010, at optræde på, men Zlatan sover nok roligt alligevel. Til hverdag er han Barcelonaspiller, og meget større bliver det ikke.
Så mon ikke alt det, vi ikke kan lide ved Zlatan her i Danmark, er alt det, vi ville have elsket ved ham, hvis han havde været dansker? Han var i hvert fald gået direkte ind på vores landshold!