”Hvis du ser ti år frem, så tror jeg, seriefodbolden foregår på et lavere plan her i Odsherred, hvis ikke Trundholm FC lykkes,” siger Thomas Andersen, 22-årig midtbanespiller fra netop Trundholm FC, som pt. huserer i serie 1. ”Man ku’ faktisk godt ønske sig, der var flere klubber på tværs af Odsherred, der gik sammen. Så fik vi flere stærke hold i stedet for en masse små.”
Jeg har ringet Thomas Andersen op, fordi han og hans holdkammerater repræsenterer det ypperste, der for tiden spilles i Odsherred. Jeg vil dels høre, hvordan fodbolden trives hér, og dels have en vurdering af, hvordan det generelt står til i fodbold-Odsherred. Da Thomas er en venlig mand med sine meningers mod, kommer vi hurtigt vist omkring, lige fra Herrestrup, hvor han selv begyndte, over pokalheltene fra Nordvest FC og helt til Liverpool – og såmænd også hjem igen.
Thomas fra TFC
Ifølge Thomas har TFC, som Trundholm FC hedder i forkortet udgave, haft et godkendt efterår med en nuværende placering som nummer ni i serie 1. Thomas selv er gået fra at spille den vante plads i centerforsvaret til at skulle udfolde sig på den centrale midtbane.
”Jeg har faktisk altid spillet i forsvaret, så jeg har skullet vænne mig til min nye plads, men hvis jeg selv skal sige det, er det gået godt. Træneren mente vist, at jeg havde for meget energi til at spille nede bagved,” siger Thomas og ler efterfølgende, da jeg spørger, om han er hurtig. ”Jeg er vist rimelig hurtig, men jeg må sige, at min rutine, eller hvad jeg nu skal kalde det, den har jeg altså fra midterforsvaret.”
Thomas fortæller, at hans klub er resultatet af et samarbejde mellem Nr. Asmindrup og Vig, og at hans barndomsklub Herrestrup måske også er på vej under fanerne, hvilket glæder ham.
”Førhen har man sikkert haft nok i sig selv, og der har nok også været flere spillere, fordi der ikke har været så meget andet at ta’ sig til. Men nu er man ved at indse, at har man ambitioner, må man gå sammen med andre. Det er selvfølgelig ikke, fordi det hele skal handle om at være bedst. Men drømmer du om at komme højere op i rækkerne, er der ingen vej udenom. Så skal du samarbejde. Jo, den enkelte spiller kan ta’ til Holbæk og prøve kræfterne af, det var jeg også selv for nogle år siden, men klubberne bliver nødt til at tænke i samarbejde, hvis de vil mere end nu,” mener Thomas, der tog til Holbæk som ungdomsspiller – men snart fik en læreplads, der i længden løb af med sejren. ”Nu har jeg fået mig en kæreste og et hus og en hund, og jeg har et godt arbejde, du ved, og så er det selvfølgelig det, der kommer i første række. Men det er da skægt at tænke på, at nogle af de spillere, som har haft pokalsuccés med Nordvest, dem har jeg altså spillet sammen med.”
Ånd og bånd
Da jeg spørger ind til selve klublivet i den forholdsvis ny konstellation, som TFC er, siger Thomas, at ”noget af det, jeg faktisk bedst kan li’ ved TFC, det er det, som du ku’ kalde for ånden. Altså, her henter man ikke bare spillere. Det er klubånden, der skal være afgørende for, om du gider spille her eller ej. Det skal ikke handle om gratis fodboldstøvler og træningsdragter, og hvad ved jeg. Engang imellem får jeg indtrykket af, at det er sådan noget, der betyder mest for nogle spillere, men det kan vi ikke bruge til noget.”
”Du ser det samme i ungdomsrækkerne. Jeg træner ikke selv et hold, men jeg kan se, folk er gode til at engagere sig i klubben. Mange hold har ikke bare én, men flere forældre involveret. I det hele taget gør de folk, der trækker læsset, et stort stykke arbejde. Det er imponerende. Hvis jeg engang får mig et par knægte, der spiller fodbold, ku’ jeg sagtens finde på at være med til at træne dem,” siger Thomas og forklarer, han såmænd er blevet tilbudt et trænerjob, men med arbejde og privatliv samt fodbold på serie 1 niveau er det småt med tiden. ”Jeg har aldrig fortrudt, jeg vendte tilbage hertil. Det rykker da lidt i mig, når jeg læser om mine jævnaldrende hos Nordvest FC, men jeg har det godt med, der er andre ting i livet end fodbold.”
Netop det med, der er andre ting her i livet end fodbold, er tydeligt, når jeg spørger til Thomas’ egne favoritter, for han svarer, at ”jeg holder med Brøndby herhjemme, og i udlandet er Liverpool mit hold. Det hænger sammen med Daniel Agger, som ligesom er den spiller, jeg ser op til. Han er jo forsvarer, som jeg egentlig selv er, og han er en virkelig dygtig spiller, man kan lære en masse af. Men jeg er ikke sådan fanatisk med det. Altså, jeg kan godt li’ at se en kamp eller to i fjernsynet, men det bliver også gerne ved det. Jeg skal dog helt sikkert ud og se Holbæk i pokalsemifinalen!”
Holbæk er selvsagt lig med Nordvest FC. Som Nr. Asmindrup og Vig – og måske Herrestrup – er lig med Trundholm FC.
Det svære samarbejde
”Et af problemerne med at lægge klubber sammen er nok, der selvfølgelig er nogle spillere, der vil miste deres plads på førsteholdet, men sådan er det jo bare. Så må du kæmpe lidt hårdere. Det bliver du kun bedre af. Et andet problem er nok også, at de klubber, der finder sammen, de har hver deres historie eller traditioner, eller hvad jeg skal kalde det, og den historie skal altså passe sammen,” siger Thomas og fortæller, at hans mor har været engageret i Herrestrup i mange år, bl.a. i bestyrelsen – så man må formode, der ligger noget insiderviden bag hans holdning. ”Men det er da lykkes godt med samarbejdet her, så det handler vel også om at se muligheder i stedet for begrænsninger. Jeg er i hvert fald glad for at være her i Trundholm.”
Apropos Thomas og Trundholm spørger jeg til hans egne ambitioner. Han tøver en kende, men siger så, at ”jeg håber da, vi kan komme op i sjællandsserien på et tidspunkt. Man drømmer vel altid om at spille en række højere. Jeg synes i hvert fald, vi har klubben til det, og hvis det er noget, man selv må sige, så synes jeg også, vi har spillerne. Men det ville da gavne alle, hvis vi var endnu flere om det.”
Herpå vender vi Janteloven og det, man muligvis må og ikke selv må sige – og med det er audiensen omtrent forbi. Der er nemlig landskamp om lidt, og den skal naturligvis ses. I TV, forstås. Danmark med Daniel Agger på holdet skal spille venskabskamp på Brøndby Stadion mod Wales. Jeg beder Thomas om at komme med et bud, der er overraskende forsigtigt i forhold til, at kombinationen Agger og Brøndby er til stede.
”Det bliver svært. Jeg tror, den bliver 1:1. Eller også vinder et af holdene knebent …”
Hvorvidt Thomas er god til at tippe, ved du sikkert nu. Ét er i hvert fald sikkert: Han er god for en mening om fodbold-Odsherreds fremtid. Og den har du hermed fået.
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Runde (13) 1/6-17/6. Randers FC - AB.............1-2 Svebølle-Avarta................2-2 Fremad A-...
Det lyder da meget rigtigt, Danmark får tre kampe og så i bad, med røde ører...Danmark får...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-1 Fremad A-Nordvest FC 14-1 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
2-1 til dem alle
Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)
Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...
Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...
Den nye måde, som listen er sat op på, er ikke hensigtsmæssig - slet ikke, når man har lavet mere...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Niels
huske.......
Huske hvad ??????, hvad snakker du om ????????????.jeg husker ikke så godt, har jeg fået at vide ......
Jeg kender intet til sagen ???????.
Jeg må forholde mig neutral og melde pas....!!!!
vi må endelig ikke snakke mere om det.......
Bendtner er fodboldens svar på Sidney Lee......
Sir B - kan du huske denne?
Det var ikke den artikel, jeg ledte efter, men den er 1 1/2 år gammel - det er da pudsigt ...
God læselyst :)
www.voresfodbold.dk
Indsend kommentar