Tre grunde til at Liverpool fik en lærestreg af de dyre City-drenge

Du kender det sikkert. Med ’dit holds' sejr i sidste spillerunde sidder du med en god smag i munden, og venter spændt som en flitsbue på, at manden i sort skal fløjte aftenens kamp i gang. Men den gode smag er væk når halvlegen kommer. Nu har du allermest lyst til at slukke for flimmeren, smide alle dine klubtrøjer og alt dit merchandise ud af vinduet og finde et nyt hold at supporte - eller måske lyder synkronsvømning pludselig som en interessant sportsgren at blive tilhænger af. Men ak – det hedder jo i medgang og modgang. Eneste lyspunkt ved gårsdagens 3-0 nederlag er, at City er foran United.

Men det skal egentlig handle om hvad der gik galt? Jeg har tre åbenlyse grunde linet op lige her:

1 – Downing kan ikke ramme en sø, om så han stod på bunden af den
Det virker af og til som om knægten er bange for at score. For hede hule h****** da, hvor er det frustrerende, at han ikke kan omsætte en chance, som den han havde efter 8 minutter, til mål. De oplagte chancer skal LFC score på – men det har de ikke været i stand til i det sidste lange stykke tid.

I går var de så heller ikke i stand til at skabe mange chancer, men hva – der er jo ingen der kan få bolden trillet over linjen alligevel. En scoring allerede efter otte minutter ville have lagt et andet pres på City, og for at bruge en noget slidt kliché kunne jeg jo sige at: ”Det var blevet en helt anden kamp”, hvis bare Downing ikke var sløv som en smørkniv i sine afslutninger – kors mand, min nevø på ni havde sparket den bold ind.

2 – Pepe lavede en ’De Gea’
Pepe havde desværre en uheldig rolle i det første mål. Aguero afslutter et godt stykke udefra, og bolden knækker måske en anelse. Men en afslutning lige på, skal en rutineret herre som Pepe saftsusemig holde. Men nej. 1-0 til de blåblusede. Vel og mærke kort tid efter at Downing på det skammeligste havde misbrugt den oplagte chance for at bringe LFC på 1-0.

Kyniske City fik scoret på det rigtige tidspunkt – og allerede der gik lidt af gassen af LFC-ballonen. Pepe så for øvrigt heller ikke superheldig ud ved det andet mål, og så hjælper det ikke så meget, at der ind imellem var pragtredninger fra den skaldede kæmpe.

3 – Indskiftningerne kom for sent
Jeg sætter min lid til King Kenny. Manden har med garanti været på flere trænerkurser end undertegnede. Men at han venter helt indtil anden halvleg med at indskifte Gerrard og Bellamy, som begge er brandvarme efter scoringerne mod Newcastle, er mig en gåde. I det hele taget forstod jeg ikke, at de to startede ude. De startede endda ude på grund af Kuyt, som mest af alt lignede en, der kom til kampen direkte fra en coffee-shop i hjemlandet, og Charlie Adam, som stort set ikke har sat en fod rigtigt i de sidste tre kampe.

Årsagen til at Gerrard starter ude kan jeg kun finde i, at Kenny stadig skal ’passe på’ Captain Fantastic – hans krop er jo efterhånden skrøbelig som et korthus. Men at Bellamy, som er flyvende, i god form og som ligner en pitbull der lugter blod hver gang han træder ind på banen, ikke starter inde er simpelthen ufatteligt. Den mand burde være fast starter lige nu.

Jeg kunne sagtens pege fingre ad dommeren. Citys Straffespark kort efter udvisningen af Barry er absolut til diskussion, men det havde ikke ændret resultatet – dog vil jeg sige, at det ikke klæder Toure at lave sådan et dive. Jeg kunne også pege fingre af Carroll, som efterhånden nærmer sig en negativ målscore. Men faktum er, at ikke engang med en mand i overtal var LFC bedre spillende. Der er med garanti flere grunde til at kampen i går endte med en sejr til City mandskabet, men jeg orker ikke at nævne flere.

Jeg venter i stedet på næste kamp - men nu med en dårlig smag i munden. Imens jeg venter, kan jeg så passende bruge tiden på at samle trøjerne op uden for vinduet.
YNWA