Selv om Randers FC i efteråret er raslet ned i Superligaen, er spillernes værdi gået op. Siden sæsonstart i sommer er værdien af det blåblusede mandskab vokset med over 10 millioner kroner og Søren Berg og kompagni koster i dag 75 millioner kroner.
Det skriver Randers FC Frie Fans fanzine OFFSIDE på www.devilsupport.webbyen.dk
Mest værd er den skadede landsholdsspiller Mikkel Beckmann, der i dag koster over 11 millioner kroner. Selv om han ikke har spillet siden han blev groft fældet i kampen mod Horsens 8. august, er værdien af den stærke angriber fordoblet i løbet af efteråret.
Det viser en ny opgørelse fra 1. december, som fanzinet OFFSIDE! har udarbejdet på baggrund af tal fra transfermarkt.de. Hjemmesiden værdisætter løbende spillere fra samtlige europæiske ligaer.
Og det er netop Randers FC’s landsholdsspillere, der topper på listen over de dyreste spillere i Kronjylland. Kasper Lorentzen er den næstmest værdifulde i truppen gjort op i kroner – 9,7 millioner kroner er han værd, og det er en stigning på over 2 millioner kroner siden sæsonstart.
En russisk, spansk eller helt tredje klub skal også have den store pengepung frem, hvis ombejlede superbomber Yura Movsisyan skal smide Randers-trøjen. 7,5 millioner kroner er den armenske landsholdspiller med fem superliga-mål i støvlen hidtil værd, ifølge transfermarkt.de.
Anders Egholm, der ligesom Yura Movsisyan kom til Randers ved årsskiftet, har også vist sig at være en god investering. Han er i dag klubbens fjerde dyreste spiller og er værdisat til 5,6 millioner kroner – 1,1 millioner mere end i sommer.
Blandt andre positive overraskelser for Randers FC er 24-årige Alexander Fischer, der kom til Randers FC fra Lyngby i sommeren 2009. siden er hans værdi steget med 1,1 millioner kroner til 2,6 millioner kroner.
I afdelingen for skuffelser – i hvert fald når det gælder værdi i kroner – er Jonas Kamper, der ikke rigtig har slået til i det kronjyske. Han har tabt 1,5 millioner kroner i værdi – men er dog fortsat god for 5,2 millioner kroner, hvis han skulle blive solgt. Og er dermed den femte dyreste spiller i truppen. Også Ricki Olsen skuffer – om end på en billigere baggrund. Han er i dag 1,5 millioner værd – 350.000 mindre end for et halvt år siden.
- Markedet tror åbenbart fortsat på de enkelte spillere i truppen, selv om holdet som sådan klarer sig mildt sagt elendigt. Det falder tilbage på træner Ove Christensen, at han trods et dygtigt -og dyrt - mandskab på papiret, ikke formår at opnår resultater, siger Pixi fra Randers FC Frie Fans til OFFSIDE! fanzine.
Randers FC er før efterårssæsonens sidste kamp ude mod SønderjyskE placeret lige over nedrykningsstregen.
Det dyreste mandskab i Superligaen er FCK, hvor spillerne samlet vurderes til 305 millioner kroner.
Se opgørelsen her: http://tiny.cc/3puhx
En hurtig Facebook-Fodbold-Kommentar!
Seneste blogindlæg
Seneste kommentarer
Er Niels Sørensen den nye Liverpool træner..???
Navne bliver nævnt i flæng, det ene mere useriøst end det andet. Sågar er Laudrup nævnt..!!! -...
Runde (13) 1/6-17/6. Randers FC - AB.............1-2 Svebølle-Avarta................2-2 Fremad A-...
Det lyder da meget rigtigt, Danmark får tre kampe og så i bad, med røde ører...Danmark får...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-1 Fremad A-Nordvest FC 14-1 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
2-1 til dem alle
Skive-Vejle/kol. 1-2 Esbjerg-Viborg FF 2-0 Svebølle-Nordvest FC 1-2 Lyngby-Brøndby iF 0-2 FCN-Ac...
Randers FC - AB 2-0 Svebølle-Avarta 3-2 Fremad A-Nordvest FC 1-2 HIK-Hvidovre 0-0 Danmark-...
Crazy og Per mangler at tippe runde 12..husker inden d. 23 maj.:-)
Denne pokalkamp er absolut ikke et must for mig!, Horsens har jeg bare aldrig brudt mig om, og FCK...
Ja emnerne står jo ikke lige frem i kø, så der kunne sagtens have været en kanin i hatten, men til...
Bold.dk
Tipsbladet - Fodbold
Engelske feed
danskfodbold.com
About Pixi
Indsend kommentar