Information Skriv til voresfodbold.dk Forsiden

Valencia er en sodavand

Niels's billede

Det var det i hvert fald engang. Den smagte næsten af appelsin, som rød sodavand næsten smagte af hindbær og en sportsvand næsten af – sport … Nedenfor følger en optakt til aftenens UEFA Cup udgave af David v. Goliat, nemlig FCK’s møde med Valencia på Mestella.

Edu milde
Ifølge troværdige Tipsbladets midtuge-update aner Valencias lange brasilianer Edu ikke meget om det danske UEFA Cup-flagskib FC København. Og han taler formentlig på alle Valenciaspillernes vegne. Den tidligere Gunnershelt lover ganske vist os læsere, at det vil han gøre på kampdagen, men jeg tillader mig at have min tvivl. Muligvis vil holdets blot 37-årige gaffer, Unai Emery, udpege enkelte trusler, som kunne være Santin og Hutchinson, men ellers må man formode, han blot holder sig til den gameplan, der bl.a. har resulteret i en foreløbig fjerdeplads i Primeraen – blot to point efter duksene fra Barcelona – og med sidste weekends pudsige smutter på hjemmebane, 2:4 til Santander, som eneste nederlag.

Unai Valencia
Valencia er på alle leder og kanter FCK-puljens stærkeste mandskab og klasser over ikke bare et hold som St. Etienne, men de fleste andre mandskaber i turneringen også. Der må altså have lydt et ”uh, nej,” i Don Ø og Co.’s hoveder, da denne spanske klub kom op af bowlen. Og derfor vil det også være en gigantisk overraskelse, hvis FCK formår at holde spillere som Mata, Edu og fabuløse Villa stangen og få point med hjem til København.
Unai Emery har på få måneder har tilbageført Valencia den friskhed og spilleglæde, som Koeman fik suget ud, og holdet spiller forrygende angrebsfodbold. Så skal man hænge håbets hat på noget – og det insisterer jeg trods alt på – må det dels blive, at Santander dog viste, Valencia kan slåes, dels at Edu og Co. stadig ikke aner, hvem de skal møde, når kampen fløjtes op, og dels at AaB så sent som i går atter viste, at et spansk hold er til at tale med – om man kan sproget eller ej.

Vejle og Valencia
Det er en naturlov i fodbold, er der ikke findes naturlove … Derfor er der heller ingen rimelighed i at sammenligne københavnernes pauvre indsats på Vejles bane i weekenden med det, de skal op mod i aften. Med endnu en henvisning til AaB står det også klart, man åbenbart kan spille ad Pommern til i den hjemlige turnering og fremragende i den europæiske. Men sporene skræmmer – især når man også inddrager den fodboldlektion, FCK fik af St. Etienne. Man kan sige, at aldrig har det første kvarter været så vigtig for københavner at overleve som i dagens opgør.
Som den uforbederlige optimist jeg dog er, vil følgende alligevel ske: Et fremstormende Valencia vil i en 4-4-2 formation, som mest af alt ligner en 2-4-4 do., undervurdere FCK’s 4-4-2 formation, som mest af alt ligner en 8-1-1 do. Midt i 1. halvleg vil Santin slå til på en kontra – og det vil være nok for et snart frustreret spansk hold, som ender i tøsekomedie, straffeappeller og spytteri til et piftende hjemmepublikums enorme vrede.
Ja, jeg smider sgu’ en 20’er på 0:1 …

Indsend kommentar

Vi offentliggøre selvfølgelig ikke din E-mail.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

More information about formatting options

Tilbage

Chat på voresfodbold.dk

  • 09:19:06 og hvad/hvem er Tonton....?
  • 11:10:12 Tonton ola Moukoku - giver mening hvis man har spillet CM okring årtusindskiftet
  • 11:10:36 *Zola
  • 11:11:20 *omkring
  • 11:11:39 *hvem flytter rundt på mit tastatur?!
  • 12:19:07 er der noget at sige til at man kun bruger én finger ad gangen på det dumme tastatur...:-)
  • 12:20:15 det er lige som nar maj gi hike på lummen...
  • 12:20:29 damn....
  • 12:22:34 gider ikke mere...
  • 13:06:00 hehe :)
Reload

Seneste kommentarer

Hårdt arbejde

Nå, nu er den fikset efter en omgang hårdt arbejde (hvor kan man hurtigt glemme meget, især sprog)...

MKN "2"

Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo.................0:4 AC Milan-Arsenal...

Sir B #2#

Runde 2 14/2- 14/2-23/2. Leverkusen-Fc Barcelo............1-2 AC Milan-Arsenal..................2-0...

Crazylegs # 2

Skiferien lurer lige om hjørnet, så jeg poster lidt i forvejen... Leverkusen-Fc Barcelo. 1-3 AC...

PS.

I et oplæg til en engelsk bog om CM/FM's 20 års jubilæum inviteres man til at indsende artikler. Et...

FC Vestjælland slog Brønshøj

FC Vestsjælland vandt lørdag 1-0 over en anden 1. divisionsklub Brønshøj. Det skete i en...

Næstved tabte snævert til Brøndby i testkamp

Næstved gav superligaklubben Brøndby kamp til stregen i testkamp lørdag. Kampen sluttede med...

AB tabte hjemme til Herlev

AB tabte lørdag hjemme i testkamp mod Herlev efter føring ved pausen. AB - Herlev 1-2

Esbjerg hentede 2-2 ude mod SønderjyskE

Esbjerg hentede fredag 2-2 i testkamp på udebane mod SønderjyskE, skriver Randers FC Frie fans...

Pixi runde 1

Arsenal-Blackburn 1-0 Schalke 04-Mainz 05 2-0 Stoke-Sunderland 2-1 Manch City-Fulham 3-0 HSV-Fc...

GRATIS fodboldblog - vær din egen journalist.
voresfodbold.dk - giv os din mening.