voresfodbold.dk

Yes!

Hun begyndte i en temmelig offensiv 4-3-3 ved at spørge: "Nå, Hr. var det noget med en tand, der sku' trækkes ud?"
Jeg gik derfor prompte i en 4-5-1 og sagde: "Inden du overhovedet går i gang, kan du ligeså godt bedøve mig!"
Se, det havde hun ikke vente. Jeg satte mig på fløjspillet - og i stolen - mens hun prøvede med en ny spydspid i form at en lang sprøjte.
"Så kan jeg måske få lov at se nærmere," sagde hun så, mens jeg noterede mig en mere passiv fremturen, som gik hun selv i 4-5-1.
Jeg lod mig ikke narre, lavede en hurtig rokade til en 4-1-4-1 og svarede: "Du venter, til lortet virker."
Hun sukkede over min taktiske snilde og gav sig til at rense tænder, mens vi ventede. Og ventede. For jeg spillede henholdende.
"Nu er jeg sikker på, den virker," sagde hun så og havde ikke set, jeg var gået i en 4-2-4, så jeg hurtigt kunne svare: "Jamen, hvad venter vi så på?"
De næste minutter ku' jeg ikke gøre meget. Det er svært at ændre formation, når man har kæften fuld af hænder og aggregater og sugerør osv.
Pludselig var kampen slut. Det havde været så spændende, jeg ikke havde bemærket tidens gang.
"Du hev da ikke min tand ud," sagde jeg undrende, da vi mødtes foran de snurrende kameraer efter matchen.
"Nej, jeg ku' redde den ..."
Jeg stak hende hånden - og hendes sekretøse 1016 kroner - og gik min vej. Jeg fik ikke selv scoret, men jeg bevarede en tand. Jeg synes bestemt, jeg havde spillet bedst.
Yes!