voresfodbold.dk: "Efterårets hold i SAS Ligaen."

Wiland eller Carroll? Bum, bum, bum … Jessen eller Wendt? Tja … Har Thygesen gjort nok? Hmm … Utaka skal i hvert fald med, men hvem skal danne par med Odenses – i al godmodighed – perle? Lange? Duncan? Lekic?

Visse spillere giver sig selv, såsom OB’s attacker Peter Utaka, der er en charmerende og gudbenådet målscorer, FCK’s angrebsivrige Zdenec Pospech, der er rækkens duks par excellence i backklassen, og AGF’s Benny Feilhaber, som konstant har kreeret på den århusianske midtbane, mens Jakob Poulsen har taget sig en noget lang kunstpause. Herpå bliver det noget sværere, og flere melder sig til kamp om hver plads.
Det er under alle omstændigheder svært, og temmelig subjektivt, at udtage et efterårets hold, for SAS Ligaen har generelt set atter imponeret og vist dansk fodbold på et niveau, vi for blot 10 år siden ikke turde tro muligt, og der har oven i bøtten været mange flotte enkeltpræstationer undervejs. Men som redaktør på voresfodbold.dk er det naturligvis min pligt at pege de 11 ud, og det sker nedenfor. For det fleste af de 11 gælder det i øvrigt, det kan have været sidste gang i flere år (om nogensinde igen), de har spillet med i SAS Ligaen …

Målmandsvalget falder på Johan Wiland, men der har været mange i spil: OB’s Roy Carroll har imponeret, Silkeborgs lejesvend Lasse Heinze også, SE’s David Ousted, tidligere 3. valg i Brøndby, har fx et snit på blot ét mål imod i efteråret, hvad der er langt bedre end konkurrenterne i den nedre region af SAS Ligaen. Senest betød Ousteds kompetente indsats for SønderjyskE, at AaB måtte rejse fra Haderslev uden at have scoret. Men især FCK’s svenske landsholdskeeper Johan Wiland, der har sat den torsdagsbladsfikserede Jesper Christiansen godt og grundigt udenfor, har præsteret et sted mellem landsholds- og verdensklasse og vandt også den direkte duel med Carroll i søndagens opgør. At bl.a. West Ham er meget interesseret i Odense målmand, gør OB’s transferfri sats på Rosenborgs Alexander Lund Hansen, 27-årig 2-meter-mand og tidligere omkring det norske landshold, til en meget klog ting … Men summa summarum: Wiland er vildest.

Pospech på backpladsens højre kan ikke debatteres. Bøgelund er på to år gået fra at være en ålborgensisk mestermager, der udklassede københavnernes offensive tjekke, til at må melde sig i koret, der synger: Ingen over og ingen ved siden af Zdenek Pospech. Krabbe har momentvis gjort det pænt i ’GF, bevares, men faktisk er en 37-årig, silkeborgensisk centerforsvarer på afveje og nu stoppet Steven Lustü nærmeste forfølger. ltså ingen tvivl her: Det er en sikker Zdenek, og han vil i de kommende sæsoner fortsat pille pynten af sine modstandere – hvis FC Københavns økonomi tillader det … Danmark er svagt besat på denne plads.

Backpladsens venstre har betydeligt flere aspiranter: De to A-landsholdsdebutanter Leon Jessen fra FCM og Michael Lumb fra AGF er i konkurrence med den altid spilbare FCK’er Oscar Wendt og så OB’s anfører Chris Sørensen, der i forgange uge rundede sin kamp nr. 250 for ”striwerne”. Men skal sandheden frem, og det skal den jo før som siden, så havde Wendt spillet ikke blot for FCK, men også hver gang for Morten Olsen og Co. hvis han havde været dansker. Wendt har den my mere drive, pli, overblik og næse end sine konkurrenter, hvad der bringer ham på efterårsholdet, selv om han ikke har haft sin bedste halvsæson. Det beviser så blot svenskerens klasse.

Centerforsvarets ene mand må og skal blive SE’s stålhårde Sölvi Ottesen, der nok er tabt for SAS Ligaen i januars transfervindue, men til nu virkelig har været en oplevelse. Stærkere, mere bidende og pligtopfyldende forsvarere skal man lede længe efter. I SønderjyskE skal de i hvert fald vide sig glade for, de sikrede sig mod nedrykning inden det forventede salg, så der er en 6-7 måneder, til at finde en afløser. Men kan man få endnu en Sölvi til Haderslev? Det virker som et lykketræf. Det sker med andre ord ikke igen.

Atle Roar Håland var ukendt for størstedelen af OB’s supporterskare, da han entrede den odenseanske scene som Ulrik Laursens afløser. Fansene var hamrende vrede over anfører Laursens skifte til FCK og ænsede knap sportsdirektør Kim Brinks og næstkommanderende Michael Buchholtz’ meldinger om, der altså var 100 % styr på sagerne, og at det var et godt salg, for nordmanden var faktisk noget bedre end ”Laur”. Historien giver både Brink og Buchholtz oprejsning, for Håland er ikke blot SAS Ligaens bedste centerforsvarer, men måske hele Skandinaviens. At han oven i købet virker som en vårhare sammenlignet med den jævnaldrene Laursen, lægger blot alen til nordmandens betydning for Odense. Endnu en fremragende halvsæson.

Nogle vil sikkert nu pibe Jim Larsen, der fik debut i rødt og hvidt i indeværende år (men hvem fik ikke det?!) og bestemt har gjort det godkendt det mest af halvåret, andre vil mene, at alene det, at Brøndbys Max von Schlebrügge formår at holde hovedet oppe og gang på gang prøver at få sin gejst til at smitte af på holdkammeraterne, bør give en plads – men nej. Nærmest er Martin Albrechtsen, som har fået tapet FCM’s forsvar sammen med britiskinspireret vilje, og hvis professionalisme synes at have været et savnet krydderi i den midtjyske mangfoldighed.

Til den højre midtbane er der tre i spil, hvoraf den ene, Peter Nymann, skal have et kæmpe plus for at have psyken til et fornemt comeback efter nogle år på bænken i OB, den anden, Jakob Poulsen, skal have mange, mange tak for sin herlige scoring mod svenskerne – men da det i sagens natur ikke er SAS Liga, går pladsen til den tredje og måske mest positive overraskelse i halvåret samlet set, nemlig OB’s islænding Rurik Gislason, som viseligt blev hentet i Viborg for at modnes, men slog til med det samme. Gislason er en af de OB’ere, som ikke bare lukrerer på medgangen, men vitterlig skaber den.

Venstre midt burde i demokratiets ånd så ikke gå til en OB’er ved Johan Absalonsen, men til fx FCM’s Jonas Borring, som er vågnet op til dåd her sidst på halvåret, eller Jeppe Mehl, som har spillet adskillige gode kampe for Esbjerg, men hvad skal det gøre godt for, når ”Absa” nu engang har været efterårets bedste på sin plads? Efter at have forlænget med OB må han også være stærkt med i billedet til det kommende VM. Han gjorde i hvert fald en klar forskel i de seneste to landskampe, som han gør det hver gang for Odense.

Den ene midtbanespiller skal være amerikanske Benny Feilhaber, som Derby County fra Englands næstbedste række på mærkværdigvis lod rejse til Århus. Den begavede Benny kan spille alle pladser på midtbanen, men hans idérighed og flair kommer især til udtryk, når han søger centralt og fordeler spillet herfra. Han er sikkert for god til SAS Ligaen i længden, han er i hvert fald med sikkerhed for god til AGF, men til det rette bud kommer, er det fornøjeligt at have en så dygtig kreatør i dansk fodbold.

Den anden midtbanespiller er også for god til SAS Ligaen. En fodboldvits i Odense lyder: ” Hvorfor hedder Djemba-Djemba Djemba-Djemba?” Svaret er selvsagt, at han er så god, han må hedde sit navn to gange. En gang imellem forfalder den camerounske landsholdsspiller til stjernenykker og fornærmede attituder, når spillet eller de danske dommere, der ikke ligefrem er fans af den mørklødede ankermands gejst, går ham imod, men for det meste er han 100 % fri, 100 % sikker, 100 % præcis og 100 % den bedste midtbanespiller, der nogensinde har været i den danske liga siden opstarten i 1913.

Og hermed skinner det igennem, at jeg ikke ser nær det samme lys i Søren Rieks som mange andre og dermed heller ikke aner, hvad han skulle på et Efterårets Hold, når han end ikke er 6. bedst i midtbanekæden; og at Jakob Poulsens efterår i SAS Ligaen ikke har været den åbenbaring, som nogle, især århusianske fodboldfantaster som de findes flest, vel havde forventet. I Jakobs egen bog må der lige nu stå et regnskab linet op, hvor et muligt udenlandssalg skal opvejes mod de følere, der kommer fra Odense og København. Han bliver med garanti ikke Kongen af Danmark, hvis han bliver i Århus, så skal han nøjes med mindre – eller skal han tage til Odense eller København og få medalje på?! Sagt på anden vis: Udlandet eller dansk top? AGF bliver han i hvert fald ikke i.

Hvem skal supplere Utaka på spids? For Peter Utaka, manden, der egenhændigt kan trylle en dum, regnvåd, iskold mandag aften om til en finurlig, følelsesladet fodboldoplevelse, og som er endnu en udenlandsk spiller, OB kan takke Kim Brinks tro væbner, Michael Buchholtz, for at lykkes, han er selvsagt på holdet. Men hvem skal følge med den glade Peter, hvis bror John pt. ikke nyder sine bedste dage på Portsmouth ualmindeligt kriseramte Premier League-mandskab, og give ham støtte og oplæg? FCK har forwards i Utaka-klassen, men hverken Ailton eller Santin har vist denne klasse videre konsekvent i dette halvår, og nok tror Ståle mystisk meget på N’Doye, men ”damen” mangler sit virkelig gennembrud på dansk grund, selv om hans indsats mod OB viste, hvad han består af.

Skuer man på topscorerlisten, må danskeren med de montenegrinske aner, Rajko Lekic, presse sig på, men Rajko Lekic er jo bare en Kenneth Fabricius/Nicki Bille/Marcus Tracy etc. med tur i den, så enten må det blive Esbjergs Jesper Lange, som ikke tror på, en bold er tabt, før den ligger på P-Pladsen 400 meter fra stadion, eller Brøndbys Morten Rasmussen, aka. Duncan, som ved Bernburgs ankomst åbenbart har fundet tiden inden til at smide nogle kilo og fokusere 100 % på fodbolden. I hvert fald har Duncans halvsæson været én lang forbedring, således han nu står som rækkens næstbedste angriber. Og fortsætter kurven, er også han med til VM til sommer.

Efterårets træner kan der til gengæld ikke være meget sludder om: Når man guider sit hold til at føre efter 18. spillerunde, er man den bedste træner, der her og nu er i SAS Ligaen. Lars Olsen, der er så heldig at have Viggo Jensen i sit sold, er hermed efterårets træner.